Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
Words
"natbussen" poems
SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?
0
Mar 12, 2015
Mar 12, 2015 at 4:08 PM UTC
elizabeth-b
MIN UNGDOM
SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?
Continue reading...
73
din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder                (det nemme er at falde fra) indersiden af låret   mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede ***   * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op         bag en låst dør
0
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
victoria-wilhelm
Om metroen
din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder                (det nemme er at falde fra) indersiden af låret   mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede ***   * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op         bag en låst dør
Continue reading...
72