"naivt" poems - Hello Poetry

I en vejkant, i kanten af vejen ligger jeg På asfaltens kolde krop Spredt ud mellem småsten og tyggegummi DNA strøg fra alle der har gået her inklusivt dig. Derfor ligger jeg her. Bastant er min kropsvægt Tynget til vejens massive længsel, efter gå gang, hop, og dans. Måske fortvivler mine tåre? Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud med metaforisk kapgang I et naivt håb om at din ømhed vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.

0

Jan 14, 2018

Jan 14, 2018 at 4:19 PM UTC

HazelLamb

pPåÅ vVeEjJeEnN

I en vejkant, i kanten af vejen ligger jeg På asfaltens kolde krop Spredt ud mellem småsten og tyggegummi DNA strøg fra alle der har gået her inklusivt dig. Derfor ligger jeg her. Bastant er min kropsvægt Tynget til vejens massive længsel, efter gå gang, hop, og dans. Måske fortvivler mine tåre? Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud med metaforisk kapgang I et naivt håb om at din ømhed vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.

15

et stille øjeblik mens musikken dunkede og folk dansede drevet af lyster begær eller rutine? ødelagde et naivt hjerte som nu græder over den mand, *** aldrig kunne kalde sin sitrende og boblende vredestårer over en veninde, *** nu ikke længere kalder sin eller nogens

0

Sep 7, 2014

Sep 7, 2014 at 4:44 PM UTC

gymnasiepoesi

gift

et stille øjeblik mens musikken dunkede og folk dansede drevet af lyster begær eller rutine? ødelagde et naivt hjerte som nu græder over den mand, *** aldrig kunne kalde sin sitrende og boblende vredestårer over en veninde, *** nu ikke længere kalder sin eller nogens

10

stille under vandet holder vejret hovedet i stjernerne kroppen; vægtløs, flydende tanker som runde sten, stablet på strandene - en udstilling for enhver forbigående og for ingen overhovedet vakkelvornt arrangement, naivt en søgen efter alt, der bare minder om magi stjernekastere og musik busture og sovepose-samtaler på en græsplæne midt ude i mælkevejen violiner og tændstikker og jungler sanselige og sammenfoldelige mentale billeder samlet som fund af et tingfinderbarns nysgerrige og nye hænder

0

Feb 9, 2016

Feb 9, 2016 at 6:06 PM UTC

en-anonym-skikkelse

tingfinderbarn

stille under vandet holder vejret hovedet i stjernerne kroppen; vægtløs, flydende tanker som runde sten, stablet på strandene - en udstilling for enhver forbigående og for ingen overhovedet vakkelvornt arrangement, naivt en søgen efter alt, der bare minder om magi stjernekastere og musik busture og sovepose-samtaler på en græsplæne midt ude i mælkevejen violiner og tændstikker og jungler sanselige og sammenfoldelige mentale billeder samlet som fund af et tingfinderbarns nysgerrige og nye hænder

12

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 6:05 PM UTC

Louiselarsen22

[opslugt]

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

26