aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så dejlig
som den nu gør med dig
hele min krop er fyldt til randen
med bobler i tusind farver
og jeg kan ikke holde dem inde
de bruser ud af mig og farver
himlen og skyerne i regnbuens farver
i stedet for mit melankolske blik
render jeg nu rundt med det
dummeste smil og ligner en
der rent faktisk for en stund
er lykkelig

aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så ægte
som den nu gør med dig
jeg var engang så naiv at jeg troede
jeg havde mødt den eneste ene
men nu er det som om han blot
var et langt mareridt
for du gør mig slet ikke bange som han
for du svarer altid og skriver søde ord
jeg ved at du ikke forlader mig
så nu ligger jeg her for en stund og
er tryg

aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så rigtig
som den nu gør med dig
for mit sind har altid været et puslespil
men det var som om at da du kiggede på mig
faldt alle brikkerne bare på plads
og du så mig klarer for den jeg er
end nogen anden nogensinde har gjort
så for første gang nogensinde skriver
jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt
men for en kort stund når du kigger på mig
er jeg forelsket?

hvor mange gange har du fået knust dit hjerte?
pigen *** græd
pigen *** dansede
pigen var træt
pigen drak vin
pigen var naiv
pigen suttede pik
pigen var forelsket
pigen røg cigaretter
pigen havde fået knust sit hjerte
fire gange
af dreng**en

kridtet fedter af på alle overflader, med sin tørre tilstedeværelse strejfer den alles liv og efterlader sit uendeligt hvide mærke. kridtet tegner og støver og brækkes og ruller og gemmer sig under radiatoren i biologilokalet under jorden. kridtet kommer også fra et sted under jordens overflade - fra havet, siger de på stevns klint hvor vi er unge og nye og uspolerede af kridtet og af verden, hvor jeg er 15 og alt er nyt. kridtets forældede tilstand i sin oprindelse og i sin kapgang med plastiktavler og whiteboardtuscher.
kridtet, der følger folk fra barndomsgaden i flerfarvet naiv fantasi til institutionaliseret indlæren,
t a v l e u n d e r v i s n i n g e n
og vi ser ikke en brøkdel af vores asfalteventyr i de hvide, kompakte, pragmatiske ruller. et anstrengt forhold det hvide, sammenpakkede støv hersker i klassen, opdager vi i efter en dansktime, hvor jeg tænkte på mine fingre dækket i det omklamrende materiale, fingerneglene på tavlen,
g å s e h u d e n.
min mors yndlingsslik er skolekridt og *** spiser en pose på en halv time, hvorefter *** rystende genovervejer, om *** overhovedet kan lide dem. jeg dufter til kridtet der minder mig om kalk, om kælder, om saltsten fra limfjorden og kridtet sidder på mine fingre og i mine tanker

respectability argument: to be honest, being british, i think you're being asked to be required in kenya.... unless french, and much needed in the ivory coast; unless of course bound to south america and resurrecting aztecs; but that's you, snogging Pocahontas: and there's me still thinking about L'vov in Ukraine and Vilnius in Lithuania, like some Greek torching Athens in order to reclaim the stature of being enclosed by the Koranic identification of being once named Byzantine.

i make children in my sleep. parisian monkey dogue;
i'll sell my mother for a chance to *salute!
seigel... heil! is that drowned
   or drunk monkeys? is that the fluffy *******
or the furry moustache?
      vexen ßeß -
    i'm getting the itch....
              the children rebel,
they read:
                   azure eyed
and the keeper: those americans
aren't selling the idea of democracy,
they're selling patriotism...
               we can't find patriotism
after vietnam...
               i told you i sold the children
the idea...
           they're hanging with me in the night...
they're engaging everyone with
drunk's antics... and 9 depths of Dante...
                          when no-one aims to be
intelligent, rather drunk...
                    high-streets of Aleppo...
             only when children take to invoking
a priestly Saturday...
     caste-made worth's of a *******...
i charge to culprit the salutation...
                    for whatever coaxing
i too mind the hoax -
                               veneered in vex -
                   broadly gathered with a klux.
x x x... x x x... wind-farms of Bavaria.
    tragedy in Dortmund, and navigating
the E34... i think they call it the Bermuda
spaghetti tangle...
     schloss... Mathias Pfred...
               y'ah, dirt-ridden with the Rhine...
                            neun counter eins...
       luft, feuer, wasser, erde;
      zahnseide nach naiv chittern, denken bürste;
ich nehmen die kontinent für schweinkratzen:
kichernd beifall - cacao Brad Pitt... suede
in foxtrot a vexing the ***** of mustard with
merging ginger and brownshirt; skunk
marching the heb toward allegiance texan,
for that pretty period of living in the 1960s
and the early 21st century...
and god said: either a german or a pole
will be my puppet joker, or i'll have
a resurrection of israel! ****! why not, i'll
have both.

Vær naiv.
Tro på godheden i folk.
Og på glæden.
Tro på kærligheden.
Og tro på at blikkene er ægte.
Mærk varmen.
Se den blive taget fra dig.
Og over giv dig til cirklen.

Hav dine forbehold.
Forstå ondskaben der hersker i folk.
Og at godheden ikke er ment dig
Forstå håb.
Og ødelæggelsen der ligger i det.
Oplev skuffelsen.
Lær at uden det ene er ikke andet
Overgiv dig derefter.

landskaber af følelser
bakker fulde af modvind, dale af nedture, søer af tårer

implicit diminutiv: årh, du er bare så sød (så naiv, så idealistisk, så stresset og letpåvirkelig)
årh, vi skal passe på dig (du kan ikke håndtere det, du er så følsom, du kan ikke lade være med at bryde sammen)
du er ikke modig, du er ikke impulsiv - disciplineret, intetsigende
gråzoner gennemploves, vi forveksles og sammenflettes i alles opfattelser

"du tænker for meget" "rolig nu" "årh, du kan jo aldrig tale en beslutning"

    al oprør virker formålsløst, ufrugtbart

JERES ORD ER VIRKELIGHEDSSKABENDE OG JEG SKRUMPER OG SKRUMPER OG SKRUMPER TIL JEG IKKE ER MERE END EN SOK OG ET GAB

Naive
Naive
Naive
Naive
Naiv
Nai
Na
N

Zerhackt die Hoffnung
Nur nach einem Tag,
Mein Herz war so naiv
Und Zack.

Ich mag dich wirklich,
Sagtest du.
Doch warst du bald
Nicht mehr ganz du.

Denn Actions
Sprechen mehr als Worte.
Und meine Gedanken
Sind jetzt von böser Sorte.

Denn meine Gefühle
Sie gehen sehr tief.
Du hast nichts bemerkt,
Du bist blind.