"munden" poems - Hello Poetry

"munden" poems

Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har. Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko. Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke. Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden. Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært, bevæger jeg mig over dansegulvet. Strutter med munden kniber øjnene sammen prøver at se sejere ud end muligt kaster ikkeeksisterende håndtegn. Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego. Med svindende tilstedeværelse kaster jeg mig i ærmerne på en ukronet fremmed, mine døve ører dræber musikken. Bliver ved med at vaccinere mig selv mod alt det jeg gerne vil glemme.

0

Jan 9, 2015

Jan 9, 2015 at 10:28 AM UTC

Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har. Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko. Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke. Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden. Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært, bevæger jeg mig over dansegulvet. Strutter med munden kniber øjnene sammen prøver at se sejere ud end muligt kaster ikkeeksisterende håndtegn. Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego. Med svindende tilstedeværelse kaster jeg mig i ærmerne på en ukronet fremmed, mine døve ører dræber musikken. Bliver ved med at vaccinere mig selv mod alt det jeg gerne vil glemme.

Continue reading...

følelsen, af alt det jeg vil sige, som ligger lige på spidsen, af tungen, i munden, men jeg spytter ikke, jeg sluger, selvom, du ikke fortjener det, du fortjener mig, ikke ikke længere, dit sæd, der skal sluges, men mit had, mine tanker, mine følelser, mine ord, mig selv, der skal gemmes væk, glemmes væk, sluges, det gør ondt hele vejen ned, som det ikke forsvinder, men ligger, på bunden, og venter, på den dag, hvor det smager så grimt, at jeg brækker mig

0

Jan 21, 2015

Jan 21, 2015 at 10:20 AM UTC

følelsen, af alt det jeg vil sige, som ligger lige på spidsen, af tungen, i munden, men jeg spytter ikke, jeg sluger, selvom, du ikke fortjener det, du fortjener mig, ikke ikke længere, dit sæd, der skal sluges, men mit had, mine tanker, mine følelser, mine ord, mig selv, der skal gemmes væk, glemmes væk, sluges, det gør ondt hele vejen ned, som det ikke forsvinder, men ligger, på bunden, og venter, på den dag, hvor det smager så grimt, at jeg brækker mig

Continue reading...

falske delfiner på armene hvad glæder du dig til? jeg glæder mig til at dø modne bær der sprænges i munden varm pizza der brænder ganen æbleskræl der skærer i tandkødet føle sig så tilpas til overs at det kan mærkes i rygsøjlen den skæve rygsøjle de skæve tær de skæve tænder det sidder i knoglerne

0

Mar 8, 2015

Mar 8, 2015 at 3:00 PM UTC

falske delfiner på armene hvad glæder du dig til? jeg glæder mig til at dø modne bær der sprænges i munden varm pizza der brænder ganen æbleskræl der skærer i tandkødet føle sig så tilpas til overs at det kan mærkes i rygsøjlen den skæve rygsøjle de skæve tær de skæve tænder det sidder i knoglerne

Continue reading...

*** står foran ham finere end nogensinde Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før, Glinsende silke med øjne og mund Og frodige bryster, der pludselige ligner puder Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke *** er blod og kød der snart ikke er til at samle Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje, de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille *** er ikke til at se nogen steder

0

May 31, 2015

May 31, 2015 at 2:08 PM UTC

frederikke-hyldgaard

*** er ikke til at se nogen steder

*** står foran ham finere end nogensinde Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før, Glinsende silke med øjne og mund Og frodige bryster, der pludselige ligner puder Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke *** er blod og kød der snart ikke er til at samle Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje, de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille *** er ikke til at se nogen steder

Continue reading...

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

0

Dec 21, 2014

Dec 21, 2014 at 4:24 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Til jeg gik hjem

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

Continue reading...

Det roterer i rislende tørre lyde Hypnotiserer og deprimerer Rammer væggene og smælder Tordner af tanker Uendelig rotation Væggene holder altid Så tankerne smælder endnu På en madras i et hvidt *** Spinder du med stormen Vælter fremover Anstrengte bemærkninger Smalltalks med mig selv Stilhed i mig og rislen i dig Blot fuld af ord der giver mening Munden former lydene Passerer læberne og rammer Smælder mod væggen Men ikke i mit *** Bare ord

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 2:58 AM UTC

Det roterer i rislende tørre lyde Hypnotiserer og deprimerer Rammer væggene og smælder Tordner af tanker Uendelig rotation Væggene holder altid Så tankerne smælder endnu På en madras i et hvidt *** Spinder du med stormen Vælter fremover Anstrengte bemærkninger Smalltalks med mig selv Stilhed i mig og rislen i dig Blot fuld af ord der giver mening Munden former lydene Passerer læberne og rammer Smælder mod væggen Men ikke i mit *** Bare ord

Continue reading...

forevigt jeg trasker stille rundt på mine stylter som gør mig syv centimeter længere kigger op mod himlen hvor stjernerne aldrig har lyst så klart før undtagen den gang da vi sad på din altan og smilte med røde roser i munden og røgen i vores lunger dansede vi sad under præcis de samme stjerner jeg betragtede himlen og tænkte det kunne aldrig blive mere perfekt at side under denne sorte himmel med nogen andre end dig bliver ved med at spole vores liv tilbage vi er verdens største kærlighedsdrama en roman der kunne sælge tusinde kopier for vores læber er groet sammen og syet med nål og tråd og det gør ondt at sprætte op jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud og lade min blomsterhave tilgro igen bange for at du altid vil være syet sammen men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund jeg ligger her alene på en torsdag aften og dufter lidt af sort kaffe og grå røg i den seng hvor du engang lå ved siden af og fyldte min seng med kærlighed men nu er her kun mig tomhed på hvide lagner min fornuft er forsvundet jeg vil ikke gå en til dag uden dig mit skelet visner uden dig ikke meget for at indrømme det men jeg har brug for dig det er ikke en mulighed at leve uden hvordan endte jeg her en pige som mig bliver ikke forelsket men da jeg så gjorde var det forevigt

0

Mar 5, 2015

Mar 5, 2015 at 5:46 PM UTC

forevigt jeg trasker stille rundt på mine stylter som gør mig syv centimeter længere kigger op mod himlen hvor stjernerne aldrig har lyst så klart før undtagen den gang da vi sad på din altan og smilte med røde roser i munden og røgen i vores lunger dansede vi sad under præcis de samme stjerner jeg betragtede himlen og tænkte det kunne aldrig blive mere perfekt at side under denne sorte himmel med nogen andre end dig bliver ved med at spole vores liv tilbage vi er verdens største kærlighedsdrama en roman der kunne sælge tusinde kopier for vores læber er groet sammen og syet med nål og tråd og det gør ondt at sprætte op jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud og lade min blomsterhave tilgro igen bange for at du altid vil være syet sammen men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund jeg ligger her alene på en torsdag aften og dufter lidt af sort kaffe og grå røg i den seng hvor du engang lå ved siden af og fyldte min seng med kærlighed men nu er her kun mig tomhed på hvide lagner min fornuft er forsvundet jeg vil ikke gå en til dag uden dig mit skelet visner uden dig ikke meget for at indrømme det men jeg har brug for dig det er ikke en mulighed at leve uden hvordan endte jeg her en pige som mig bliver ikke forelsket men da jeg så gjorde var det forevigt

Continue reading...

DU SIGER AT DU ELSKER MIG, MEN DET ER BARE SÅ SVÆRT AT HØRE, FOR DE VOLDSOMME LYDE DU LAVER NÅR DU HAR HANS PIK, SÅ LANGT NEDE I HALSEN, AT DU FÅR SURE OPSTØD. DU FÅR SÅ SURE OPSTØD, AT HAN FLYVER UD AF MUNDEN PÅ DIG; SAMMEN MED NOGET AF DET SÆD, SOM DU BAD MIG OM AT TØMME I KÆFTEN PÅ DIG TIDELIGERE. DU FIK MIG TIL AT TØMME DET, SÅ HÅRDT I KRANIET PÅ DIG, AT DIT HOVED EKSPLODEREDE. EKPLOSIONEN MÅ HAVE VÆRET, SÅ KRAFTIG, AT DU GLEMTE HVAD DET VIL SIGE AT ELSKE. f.b

0

Jul 23, 2014

Jul 23, 2014 at 6:41 AM UTC

DU SIGER AT DU ELSKER MIG, MEN DET ER BARE SÅ SVÆRT AT HØRE, FOR DE VOLDSOMME LYDE DU LAVER NÅR DU HAR HANS PIK, SÅ LANGT NEDE I HALSEN, AT DU FÅR SURE OPSTØD. DU FÅR SÅ SURE OPSTØD, AT HAN FLYVER UD AF MUNDEN PÅ DIG; SAMMEN MED NOGET AF DET SÆD, SOM DU BAD MIG OM AT TØMME I KÆFTEN PÅ DIG TIDELIGERE. DU FIK MIG TIL AT TØMME DET, SÅ HÅRDT I KRANIET PÅ DIG, AT DIT HOVED EKSPLODEREDE. EKPLOSIONEN MÅ HAVE VÆRET, SÅ KRAFTIG, AT DU GLEMTE HVAD DET VIL SIGE AT ELSKE. f.b

Continue reading...

jeg har lyst til at fortælle dig hvilken idiot du er. spørge dig, hvad du havde tænkt dig. høre din forklaring, undskyldning, høre dig sige undskyld, men du ville ikke lytte ligeså selv som jeg. jeg ved ikke, hvordan det kan være at vi har så svært ved at forstå hinanden selvom vi taler det samme sprog. ingen af os taler i koder, men intet går ind. vi folder vores ører sammen med vores hænder hver gang vi åbner munden. jeg har været døv så længe nu at jeg er blevet stum. åbner ikke engang min mund for at tale til dig.

0

Jul 11, 2018

Jul 11, 2018 at 1:33 PM UTC

jeg har lyst til at fortælle dig hvilken idiot du er. spørge dig, hvad du havde tænkt dig. høre din forklaring, undskyldning, høre dig sige undskyld, men du ville ikke lytte ligeså selv som jeg. jeg ved ikke, hvordan det kan være at vi har så svært ved at forstå hinanden selvom vi taler det samme sprog. ingen af os taler i koder, men intet går ind. vi folder vores ører sammen med vores hænder hver gang vi åbner munden. jeg har været døv så længe nu at jeg er blevet stum. åbner ikke engang min mund for at tale til dig.

Continue reading...

ordene maser sig ud og krøller sig sammen og dumper ud af munden; triller ned af kinderne og bliver efterladt på den kolde, hårde asfalt. alene verden er stille og jeg er alene, endelig forladt, alene, fredeligt koldt men klart efterlad mig på asfalten, vil gerne være alene

0

Sep 9, 2015

Sep 9, 2015 at 5:11 PM UTC

en-anonym-skikkelse

koldt men klart

ordene maser sig ud og krøller sig sammen og dumper ud af munden; triller ned af kinderne og bliver efterladt på den kolde, hårde asfalt. alene verden er stille og jeg er alene, endelig forladt, alene, fredeligt koldt men klart efterlad mig på asfalten, vil gerne være alene

Continue reading...

triste piger ryger meget jeg ved ikke hvorfor dette er sandt men det er det tung grå røg cigaretter der kysses suges man trækker vejret bedst gennem et filter luften er smukkest når den er forgiftet dulmende sød smag blød i munden kan pludselig trække vejret kan ikke få luft uden triste piger ryger meget nu ved jeg hvorfor dette er sandt de ryger for at dø ikke for at nyde det hold kæft man, hvor skal jeg have en smøg nu

0

Oct 6, 2014

Oct 6, 2014 at 3:06 PM UTC

triste piger ryger meget jeg ved ikke hvorfor dette er sandt men det er det tung grå røg cigaretter der kysses suges man trækker vejret bedst gennem et filter luften er smukkest når den er forgiftet dulmende sød smag blød i munden kan pludselig trække vejret kan ikke få luft uden triste piger ryger meget nu ved jeg hvorfor dette er sandt de ryger for at dø ikke for at nyde det hold kæft man, hvor skal jeg have en smøg nu

Continue reading...

jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet

0

May 30, 2015

May 30, 2015 at 4:54 PM UTC

jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet

Continue reading...

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

0

May 27, 2018

May 27, 2018 at 4:59 PM UTC

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

Continue reading...

at hjælpe folk der er ligner ubåde men blot er synkende både er som at blæse med mel i munden uden at tænke over vindretningen udenfor det er som at se de mange rester af hullede mennesker som aldrig bliver hele men alligevel køber pudefyld til at fylde hullerne i sindet

0

Mar 1, 2015

Mar 1, 2015 at 3:14 PM UTC

ubåde og pudefyld

at hjælpe folk der er ligner ubåde men blot er synkende både er som at blæse med mel i munden uden at tænke over vindretningen udenfor det er som at se de mange rester af hullede mennesker som aldrig bliver hele men alligevel køber pudefyld til at fylde hullerne i sindet

Continue reading...

ord, der stikker i munden som baskende trækfuglevinger på tusmørkehimmelen over markerne væk fra vinterens mørke fra mundens mørke hule korngule tanker med stjernestøvsreaktioner landets ro, landets evighed og stille sind nettet af stjerner over os indfanger landsbyer; fortryllet svalerne formørker solen men sindet forbliver oplyst badet i muldens varme

0

Feb 23, 2016

Feb 23, 2016 at 7:43 AM UTC

en-anonym-skikkelse

ord, der stikker i munden som baskende trækfuglevinger på tusmørkehimmelen over markerne væk fra vinterens mørke fra mundens mørke hule korngule tanker med stjernestøvsreaktioner landets ro, landets evighed og stille sind nettet af stjerner over os indfanger landsbyer; fortryllet svalerne formørker solen men sindet forbliver oplyst badet i muldens varme

Continue reading...

jeg er betaget af hænder fødder ører fordi de sjældent lægges mærke til først jeg ser hvordan de krummer sig snørkler sig gemmer sig når virkeligheden bliver for virkelig for bragende for alarmerende som når du bliver nervøs for at skulle se mig jeg er et publikum til din ballet en plante der spirer en nød der falder og triller en blottet sodavandsflaske indkvarteret uden låg dine hænder griber om mig tømmer mig stiller mig tilbage “still, not sparkling” dine nervers sitren er nu dulmet du efterlader mig med en tør gane og dårlig smag i munden du må undskylde at mit indhold for dig ikke var nok

0

Feb 3, 2019

Feb 3, 2019 at 8:20 AM UTC

jeg er betaget af hænder fødder ører fordi de sjældent lægges mærke til først jeg ser hvordan de krummer sig snørkler sig gemmer sig når virkeligheden bliver for virkelig for bragende for alarmerende som når du bliver nervøs for at skulle se mig jeg er et publikum til din ballet en plante der spirer en nød der falder og triller en blottet sodavandsflaske indkvarteret uden låg dine hænder griber om mig tømmer mig stiller mig tilbage “still, not sparkling” dine nervers sitren er nu dulmet du efterlader mig med en tør gane og dårlig smag i munden du må undskylde at mit indhold for dig ikke var nok

Continue reading...