"morges" poems
*** har rodet hår
*** har spenderet natten i hans seng igen
selvom *** sidste gang sagde
at det var sidste gang
men det sagde *** også gangen før
(og gangen før det)
og *** sagde det også til ham i morges
da han gik i bad
for at vaske hende af sig
og *** tog tøjet på fra nattens strabadser
men *** ved godt
at *** siger det igen næste weekend
Sep 4, 2014
Sep 4, 2014 at 6:22 PM UTC
Jeg skulle have krammet dig lidt længere i morges
Ved godt der kun er to dage til vi ses igen
men jeg måler det ikke i døgn, men i matematikmoduler;
og det løber hurtigt op
Men jeg havde en drøm om at du elskede mig
og da jeg vågnede var det virkelighed
Så jeg kan godt vente
Sep 15, 2016
Sep 15, 2016 at 4:55 PM UTC
Med falske dage
som disse dage
så kan min krop virkelig blive tom
og hovede fyldt.
Med hverdage
som varer for evigt,
og lørdage
som forsvinder hurtigere
end drenge
om morgenen.
Grå trøjer
som krammer kroppen
imens du lytter til ord
du ikke forstår,
og du aner ikke
hvad der foregår.
Passion er en illusion og syntom på ambition
og på livet er der en definition og konklusion
siger folk med mapper og trætte nethinder
mine hænder ligger sig op ad mine kinder
Trætte som mine små imødekommende øre
som snart lukker sig så de slipper for at høre.
Nogle mennesker lever bare fordi de er vant til det.
De gør dem selv vant til vaner der former deres verden.
Det fylder dine uger med falske dage,
giver dig en hentydning af en verden af vaner og uskrevne regler;
om at være som folk ser dig.
om at være som de folk du ser.
Giver dig falske dage.
Men i dag, med en kold kop kaffe fra i morges og bare tæer, så sætter jeg mig under mit vindue i loftet og kigger op. Falskedage er en advarsel. En hentydning til at løbe efter bussen og stå af når du har talt til sekshundrede. Til at gøre dagen ægte og elske den. Min kaffe er kold, men det gør ikke spor fordi når jeg sidder her og tænker over falske dage og verdner af vaner, så ved jeg at passion er ægte og jeg har det i min verden. Alt er sgu ikke så slemt alligevel
Feb 1, 2016
Feb 1, 2016 at 10:55 AM UTC
Jeg kan høre grin og høje råb
Lange suk og næser som forsigtigt snøfter
De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak.
Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang.
Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag.
Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel.
Jeg er her, det er aften.
Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke.
Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det.
For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
Apr 24, 2015
Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC
De kigger på mig
Jeg ved det
For jeg ser alt
Jeg kan mærke deres blikke i min nakke
Jeg kan se dem iagttage mig i vinduets afspejling
Men når de ikke kigger på mig
Hvorfor kigger de så ikke på mig?
Er der noget galt med mig?
Mit hår er grimt i dag
Et glimt fra spejlet i morges, fortæller mig det
Det er nok det
Eller måske ser jeg tyk ud
Måske ser jeg trist ud
Kan de virkelig se, at jeg er trist?
Kan de se, at jeg længdes?
Længdes efter noget, jeg ikke burde længdes efter
For man ved
Man ved når noget har gjort ondt på en lille piges barneglade sjæl
Så kig dog på mig
Se mig
For jeg kan ikke se mig selv
Ikke lad mig forgå
For jeg sulter efter bekræftigelse
Jeg er afhængig af deres blikke
For jeg ved
Hvad de tænker
Når de kigger på mig
Men de kigger kun
De ser mig ikke
Blot en uransagelig facade
Men jeg forstår dem godt
For jeg forstår ikke mig selv
Nov 19, 2017
Nov 19, 2017 at 9:06 AM UTC