"mindste" poems - Hello Poetry

Kan du i det mindste ikke bare åbne min besked? så jeg kan se, at du har set mit hjerte Nu er det syv timer gammelt mit røde hjerte og du har ikke lyst til at læse det av

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 2:47 PM UTC

mercedes-b

Har du set mit hjerte

Kan du i det mindste ikke bare åbne min besked? så jeg kan se, at du har set mit hjerte Nu er det syv timer gammelt mit røde hjerte og du har ikke lyst til at læse det av

7

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC

johanne-borup

lejlighed

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

37

Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst. Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve. Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige. Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv. Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens. Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på. Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.

0

Oct 11, 2014

Oct 11, 2014 at 5:15 PM UTC

jmn

Tak

Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst. Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve. Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige. Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv. Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens. Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på. Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.

7

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

0

Apr 24, 2015

Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC

Emmamarie

Av

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

10

Nogen dage vil det stadig overvælde Det vil komme i bølger Og de dage, vil det at leve være forkert Gardinerne vil forblive for, lyset vil forblive slukket De dage vil opkald og andre håndsrækninger fra den omkringliggende verden forblive ubesvaret Det er på disse dag, at sengen er det eneste rigtige sted at befinde sig Og selv den mindste bevægelse er utænkelig Man er krøbet tilbage i den, ih så velkendte hule Og der bor man for en stund Lammet Og der indser man, at man i dette sekund ikke lever.

0

Mar 13, 2015

Mar 13, 2015 at 9:30 AM UTC

laura-meyer

HULEN.

Nogen dage vil det stadig overvælde Det vil komme i bølger Og de dage, vil det at leve være forkert Gardinerne vil forblive for, lyset vil forblive slukket De dage vil opkald og andre håndsrækninger fra den omkringliggende verden forblive ubesvaret Det er på disse dag, at sengen er det eneste rigtige sted at befinde sig Og selv den mindste bevægelse er utænkelig Man er krøbet tilbage i den, ih så velkendte hule Og der bor man for en stund Lammet Og der indser man, at man i dette sekund ikke lever.

11

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

0

Dec 28, 2016

Dec 28, 2016 at 7:09 PM UTC

annesofie-olsen

Juleferie

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

3

Forleden en dag  Cyklede jeg hjem i mørket  Jeg kiggede op og himlen var klar  Stjernerne glimtede  Og mine våde øjne blinkede  Tårerne ned af mine kolde kinder  Og jeg tænkte  At vi i det mindste sov under samme himmel

0

Mar 12, 2015

Mar 12, 2015 at 5:41 AM UTC

elizabeth-b

Stjernerne

Forleden en dag  Cyklede jeg hjem i mørket  Jeg kiggede op og himlen var klar  Stjernerne glimtede  Og mine våde øjne blinkede  Tårerne ned af mine kolde kinder  Og jeg tænkte  At vi i det mindste sov under samme himmel

8

der er så meget at snakke om men jeg vil være stille alt jeg ønsker er at det kan være u k o m p l i c e r e t og det er det måske men sådan føles det ikke de mindste handlinger de mindste følelser blæses ude af proportion perifære fantommennesker i mørket perifære fantomfornemmelser i natten syrenerne på mit bord er ved at visne hvis jeg føler noget, føler jeg det hvis ikke gør jeg ikke så simpelt så uendeligt indviklet det er så ligetil at jeg bliver rundtosset mit værelse er endelig rent men mine tanker er rodede ville gerne feje i mine følelser men jeg elsker det uforklarede

0

May 14, 2016

May 14, 2016 at 1:29 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

der er så meget at snakke om men jeg vil være stille alt jeg ønsker er at det kan være u k o m p l i c e r e t og det er det måske men sådan føles det ikke de mindste handlinger de mindste følelser blæses ude af proportion perifære fantommennesker i mørket perifære fantomfornemmelser i natten syrenerne på mit bord er ved at visne hvis jeg føler noget, føler jeg det hvis ikke gør jeg ikke så simpelt så uendeligt indviklet det er så ligetil at jeg bliver rundtosset mit værelse er endelig rent men mine tanker er rodede ville gerne feje i mine følelser men jeg elsker det uforklarede

16

Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke Jeg vil bare gerne have patent på sorgen for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere Hvornår stopper det med at være nok at forsøge? Please ikke endnu

0

Apr 17, 2018

Apr 17, 2018 at 2:02 PM UTC

sleepwritings

Untitled

Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke Jeg vil bare gerne have patent på sorgen for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere Hvornår stopper det med at være nok at forsøge? Please ikke endnu

10

Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke Jeg vil bare gerne have patent på sorgen for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere Hvornår stopper det med at være nok at forsøge? Please ikke endnu

0

Dec 14, 2018

Dec 14, 2018 at 2:28 PM UTC

sleepwritings

-

Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke Jeg vil bare gerne have patent på sorgen for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere Hvornår stopper det med at være nok at forsøge? Please ikke endnu

10