"mindre" poems
mere eller mindre enten eller
det er ligemeget
efter efteråret er det vinter
det er elegant sneen dækker det hele
natten er dunkel
men dér i midten af himmelen lyser en stjerne
shh shh stille
se sådan som solen skinner gennem skyerne
se hvordan strålerne slikker din hud
synes du lidenskaben i lyset er spektakulær?
solen er den største stjerne
skønt du kommer straks efter
at tænke tanker tænder intellekten
ti tusind ting at tænke i timen
tak til tænkning utak til tristhed
tag fat i din tekop
teen er tempereret
det er som at træde på tidsler
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 3:04 PM UTC
det hele er et halvt år siden
tid er sådan en mærkelig målestok
det er slet ikke blevet nemmere
bare blevet mindre væsenligt
hvis det havde været søndag
havde jeg nok grædt en lille smule
Oct 1, 2016
Oct 1, 2016 at 4:58 PM UTC
Alt er blevet mindre, mens tvivlen er blevet større
Det er derfor jeg står og banker lydløst, på din splintrede trædør
Det er som om du hverken kan se eller høre
For jeg skriger dig jo i hovedet som aldrig før
Intet, er det eneste du gør
At lukke verdenen ude, er alt du tør.
(f.b)
Sep 8, 2014
Sep 8, 2014 at 5:58 PM UTC
jeg synes, jeg er den mest inspirerende person i verden. jeg kan alt muligt. jeg kan tegne, jeg kan skrive, jeg kan læse mine egne tanker, ikke altid fejlfrit, men mine følelser får jeg i hvert fald nogenlunde forstået, og jeg ved, hvem jeg kan lide og hvad jeg kan lide og hvem jeg var. jeg synes, mine følelser for hende der jeg på en måde elsker (det er i hvert fald det, jeg har læst mig frem til) er mere interessante end hende, det synes alle andre også, det ved jeg, det synes jeg er fornuftigt at synes, og jeg er fornuftigere end dem. jeg har god musiksmag og god tøjstil, og de fleste er dummere end jeg. nogle gange ønsker jeg, at de ikke ville være så dumme og uforstående og stabile, og nogle gange har jeg ondt af dem, fordi de ikke inspirerer mig, med mindre jeg tænker noget om dem. men så skifter jeg mening igen, jeg skifter mening, fordi jeg er glad for at jeg er sindsforstyrret og kan læse tanker og se mig ud af alting og rive mit ansigt fra hinanden og skabe kunst af de hjerneceller, der
ryger med ud.
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 5:09 PM UTC
du har brugt to år på at fortælle mig
at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt,
lød som mit grin; beroligende og uendeligt
at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på
at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle
og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig;
varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere
tre uger har jeg nu været foruden disse ord
din berøring
dit nærvær
tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt
måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke
og mere tid på at elske mig
Jun 14, 2014
Jun 14, 2014 at 3:59 AM UTC
Du stråler virkelig i blændende lys
og på broer over søer i københavn
og om morgenen til kaffe
og på mandage under grå himmel
og bare sådan generelt.
Din personlighed smiler til folk,
og det er nok derfor du stråler.
Du fortæller historier med dine øjne
og kysser folk med dine smil
og krammer dem med din latter.
Men alligevel kender ingen dig;
du børster tårer væk med fingrespidserne
og løber videre ud på vejen.
Du kysser drenge du ikke kan lide,
og aldrig dem du har kigget på i baren.
og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden.
Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem.
Og jeg kender dig godt nok til at vide
at du har mørkerad.
Oct 14, 2015
Oct 14, 2015 at 7:01 AM UTC
uhåndgribeligt, fragmenteret
forvirret
mudret
tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note
opmærksomhedskrævende intethed
larmende stilhed
sukkende sindstilstand
jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år
tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt
struktureret tilintetgørelse
frakoblet virkelighed
rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden
udslukt, for nu
vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer
nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber
verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET
menneskelig fejhed, menneskelig fejl
terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up
EN UGES PAUSE
som mininum
hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele
ikke endnu
er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget
det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang
sælsomt
livet er som en sky
flyvende, himmelen er ikke blå
virkelighedschok
jeg er! jeg er! du er! vi er!
min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne
vestlig, menneskelig kropslighed
skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer
virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende
en bizar periode, nogen kalder den '2.g'
mine digtes fokus
er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret
jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry)
at separere handlingen fra den, der handler
mennesket, uspejlet i sine handlinger
handlingen, uafhængigt at menneskelig magt
at prøve at være over det hele går simpelthen ikke
nogen må stoppe mig
stop mig!
stop samfundet!
stop jordkloden!
stop Tiden!
det stolte og det sårbare
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC
du ser yndig ud
lænet op ad væggen med den ene fod vippet sidelæns
med tankerne ude på tøjet
men din kjole er sort
så de forsvinder
væk
og væk er du
væk på dansegulvet
hvor de træder på dine tæer
og kysser dine fingre
mens de desperat vil have mere
og du desperat vil have mindre
men du tør ikke sige det højt
så du får alt det du ikke vil have
og du siger pænt tak og smiler
og du vil gerne give igen
men du har intet at give
som de ikke selv kan tage
Jan 26, 2015
Jan 26, 2015 at 6:46 AM UTC
et lille stykke sky
et lille blad, der har fløjet rundt indtil den landede på vejen
et græsstrå, der ikke bliver klippet, fordi det står et sted hvor græsslåmaskinen ikke kommer
en tom taleboble, der venter på at nogen snakker
et enligt ben der leder efter en makker
et mindre skænderi, der aldrig blev løst
en lille glød i et slukket bål
en knækket kam
et forhenværende hvidt snørrebånd der nu er brunt
en lille nullermand nede i min mørkeste skuffe
en førstepræmie, der aldrig blev vundet
en afklippet tånegl på badeværelsesgulvet
en tyggegummi-klat foran et storcenter
et vindue ingen kigger ud af
et udbrændt fyrfadslys
en sæbebobbel der aldrig sprang
en lille månesten der flyder rundt i rummet
en streg på væggen, som ikke kan fjernes med vand
en bøtte maling, der ikke ved hvordan en pensel ser ud
et vissent blad, der ikke vil give slip på sin gren
en stor plet
en brugt papkasse, der er blevet bølget i regnen
et glimt i øjet
en rusten skrue, der engang har siddet i et skib
et håbefuldt smil, som ingen så, og som hurtigt blev glemt igen
Dec 14, 2015
Dec 14, 2015 at 1:15 PM UTC
Sandheden er
hvad sandheden er
Den er hverken
mere eller mindre
sand eller usand
Apr 25, 2017
Apr 25, 2017 at 6:18 PM UTC
Jeg er ved at dykke ned i den verden jeg frygter aller mest.
Den verden hvor alting vender op og ned på ALTING.
Jeg ved ikke om jeg skal dykke længere, for jeg er bange for at drukne.
Prøver at bevare roen, selvom at den ro jeg har inden i er en vedvarende uro.
Jo længere jeg dykker ned, jo mere bliver jeg kvalt i den ikke eksisterende tid.
Uforstående er vi vel begge to, mindre og mindre skal der til for at tid ligepludselig bliver eksistentiel og at vi begge ender på bunden kvalt og alene i hinandens tilstedeværelse.
May 9, 2017
May 9, 2017 at 7:00 PM UTC
efterhånden havde jeg glemt hvordan det var at nyde det
jeg havde glemt
hvorfor jeg gjorde det
eller ikke gjorde det
jeg havde glemt hvordan det var og hvordan det burde være
hvordan det føltes at kigge dig i øjnene
dig eller hvem som helst anden
og ikke blive mødt med andet end et flygtigt blik
desperat efter mere
men alligevel så meget mindre
jeg var, er,
blevet blind for hvem jeg er
når du er der, her
jeg havde glemt hvorfor vi gjorde det
havde glemt hvorfor jeg begyndte
uden at slutte
jeg havde glemt hvad det vil sige at begære
jeg havde glemt hvad det vil sige at elske
Oct 14, 2014
Oct 14, 2014 at 6:51 PM UTC
jeg er vitterligt talt en elendig maler
men hvis jeg nu ejede alle verdens farver
ville jeg alligevel gøre mig så pokkers umage
og med abstrakte og forsigtige penselstrøg
male alle dine dage fine, yndefulde lyserøde farver og din himmel, den rareste lyseblå
jeg ville fjerne alt det sorte, der skulle indtræffe i dit livs snoede stier og erstatte dem med en varm, gul farve, der ville udfylde dig med alverdens lykke og glæde
fordi mindre end dette, burde ej være optimalt, for én som du
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:34 PM UTC
jeg ved jeg ikke siger meget
men jeg håber det er nok
måske burde jeg spørge mere
og svare mindre
det kan også være lige meget
for der er andre til spørge dig
og jeg kender allerede svaret
på spørgsmålet om jeg kan
blive din og du min
Jul 26, 2015
Jul 26, 2015 at 4:26 PM UTC
Nu gør du det igen
Bagatelliserer mine problemer
Noget må du have misforstået -
jeg prøver altså ikke at konkurrere
om hvem der har det sværest
Jeg føler mig lille, meget erkendeligt
Og bare fordi andre måske føler sig mindre
bliver det ikke til noget ubetydeligt
Apr 26, 2017
Apr 26, 2017 at 3:10 PM UTC
Som natten dog buldre i mørket.
Gadelygternes eneste funktion er at skabe kontrast mellem mørke og MØRKE.
Mere og mere mørkt bliver der, jo lysere lys der skæres igennem på fortovskanten midt inde i centrum af ingenting.
Minusgraderne flår mit hjerte ud af takt
med det formål at imødekomme en hjerteskærende blindgyde, for ikke at pointere mit tankevækkende opspind, der danner grund nok til at elske mindre.
En brustensbarriere, og en mur af sten og cement, bygges i mellem min uvirkelige virkelighed, blot et sort hul som rummer natten, stilheden, mørket og kærligheden.
Oct 9, 2017
Oct 9, 2017 at 6:47 PM UTC
Det er værre nu end før.
Jeg regnede jo med at det var en fejl
og at du så skævt i øjeblikket,
men du ringer ikke og du ser på mig,
som var jeg en fremmed for dig.
Det er værre nu end før.
Som har jeg taget fat i et håndtag
og opdaget at døren er låst
og jeg ikke har nøglen.
Og jeg ved jo godt at når alt er sagt,
så er der ikke meget tilbage at sige
og endnu mindre tilbage at gøre,
men jeg er så dybt ulykkelig.
Og jeg ved jo også godt
at jeg nok aldrig ville komme tilbage til dig,
men jeg ville ønske
at jeg stadigvæk var i dine tanker,
bare en gang imellem;
som at altanen ser tom ud nu,
eller om jeg nu var i toget, der kørte forbi,
eller om jeg er glad.
Jeg fortalte dig, at jeg var ulykkelig
for to uger siden
og du kiggede på mig og sagde,
at du var glad nu,
hvilket gjorde mig langt mere ulykkelig.
Nedlagt.
Ødelagt.
End jeg var før.
Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op;
Jeg kunne jo prøve at glemme dig,
men jeg ved godt at du er en del af mig
og at jeg mangler dig,
selvom jeg nok ville have en langt større chance
for at være rigtig glad,
hvis jeg kunne være foruden.
Jeg tager hatten af for alt det du kan;
glemme mig, ikke mangle mig og være lykkelig.
May 5, 2017
May 5, 2017 at 6:18 AM UTC
Der er så meget mere i livet end at finde en der vil have dig eller være ked af det over en der ikke vil. Der er meget vidunderlig tid, der skal bruges på at finde dig selv, uden at håbe på at nogen vil forelske sig i dig på vejen, og det behøver ikke at være smertefuldt eller tomt. Du er nødt til at fylde dig selv op med kærlighed. Ikke alle andre. Bliv et helt væsen, på egen hånd. Tag på eventyr, fald i søvn i skoven med dine venner, tag bade uden for, gå rundt i byen om natten, sid på en café alene, skriv på toiletbåse, efterlad sedler i biblioteksbøger, pynt dig for din egen skyld, giv til andre, smil en masse. Gør alt med kærlighed, men du skal ikke romantisere livet, som kan du ikke leve uden det. Lev for dig selv og vær glad på egen hånd. Det er ikke mindre smukt, det lover jeg dig.
Feb 23, 2017
Feb 23, 2017 at 5:16 PM UTC
jeg skåler gerne for fortiden
men jeg ønsker ikke at mindes den
og endnu mindre
at tale om den
May 31, 2015
May 31, 2015 at 9:20 AM UTC
"Hjertet er ikke et *** som kan fyldes op. Det kender intet loft. Bare fordi du elsker én højt, betyder det ikke at du så elsker en anden mindre. Det er ikke sådan det fungerer."
Nov 30, 2017
Nov 30, 2017 at 8:45 AM UTC