"mindes" poems - Hello Poetry

Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 5:32 PM UTC

llcb

Mit vindue står åbent

Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.

13

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

0

Dec 14, 2014

Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC

llcb

Samtaler i mørket

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

5

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC

ungdomspoet

giv slip

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

62

Jeg kigger på dit flotte mørke hår. Dine mystiske krøller betager mig mere end noget andet. Jeg kigger på dine øjne. Dine mørke øjne, de øjne som jeg længtes efter kigger på mig, men som altid er helt kolde når de kigger i min retning. Dit smil, ja det gør mig glad. Jeg sidder på en bænk i skolegårde. Jeg ser på dig ud af øjenkrogen, du står der, høj og markeret. Jeg falder helt i staver, jeg kan ikke lade være med at kigge på dig, på dine krøller og dine smukke øjne, de skæve tænder som smiler. Glæden i din stemme, for mig til at føle mig lykkelig, men ligeså snart du ser på mig, er glæden i dine øjne og dit smukke smil erstattet af afsky. jeg drømmer mig helt væk. Drømmen om din opmærksomhed fylder hele mit sind, jeg vågner igen. Jeg har det forfærdeligt. For jeg ved at jeg igenting betyder for dig. Du er ligeglad, prøver at kigge væk, vil ikke se mig i øjnene. Gør det ondt på dig? Har du det også dårligt? eller fryder det dig at trampe på mig. Hvorfor er du overalt? hvorfor er der ikke en eneste dag jeg ikke ser dig. Jeg mindes om dit smukke ydre og forfærdelige indre hverdag, det piner mig. Det piner mig mere end du aner, jeg er forelsket, for første gang i mit liv, og jeg er forelsket, i en der aldrig vil elske mig. Jeg er ulykkelig.

0

Oct 25, 2014

Oct 25, 2014 at 11:09 AM UTC

abelonia

Ulykkelig

Jeg kigger på dit flotte mørke hår. Dine mystiske krøller betager mig mere end noget andet. Jeg kigger på dine øjne. Dine mørke øjne, de øjne som jeg længtes efter kigger på mig, men som altid er helt kolde når de kigger i min retning. Dit smil, ja det gør mig glad. Jeg sidder på en bænk i skolegårde. Jeg ser på dig ud af øjenkrogen, du står der, høj og markeret. Jeg falder helt i staver, jeg kan ikke lade være med at kigge på dig, på dine krøller og dine smukke øjne, de skæve tænder som smiler. Glæden i din stemme, for mig til at føle mig lykkelig, men ligeså snart du ser på mig, er glæden i dine øjne og dit smukke smil erstattet af afsky. jeg drømmer mig helt væk. Drømmen om din opmærksomhed fylder hele mit sind, jeg vågner igen. Jeg har det forfærdeligt. For jeg ved at jeg igenting betyder for dig. Du er ligeglad, prøver at kigge væk, vil ikke se mig i øjnene. Gør det ondt på dig? Har du det også dårligt? eller fryder det dig at trampe på mig. Hvorfor er du overalt? hvorfor er der ikke en eneste dag jeg ikke ser dig. Jeg mindes om dit smukke ydre og forfærdelige indre hverdag, det piner mig. Det piner mig mere end du aner, jeg er forelsket, for første gang i mit liv, og jeg er forelsket, i en der aldrig vil elske mig. Jeg er ulykkelig.

5

du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig

0

Oct 28, 2015

Oct 28, 2015 at 6:01 PM UTC

ungdomspoet

år efter år

du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig

44

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

0

Oct 25, 2015

Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC

en-anonym-skikkelse

kulde

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

22

Time keeps painting my darling Ripped all the flowers in the garden Oh baby come home, you angels bring her home Imens står solen over højen Han mindes den sommer hvor *** strålede Forsvandt I haven grøn, og træernes sang *** fandt (In the mean while the sun stands above the hill He recalls the summer she shone Vanished in the green garden, and she found the song of the trees ) Time keeps painting my darling And the garden keeps on singing the old song Oh baby still I am waiting in the light Hoping the angels would carry you home Den sang tog mørket I sin pote Den bar hans kvinde I dens kolde favn Og lagde hende for hans dør I silkekjole (That song the darkness took in its paw It carried his woman in its cold embrace And laid her at his door in a silken dress) Hoping the angels would carry her home Leaving it all with my only friend Her beauty was lifeless on the stair Oh baby I´ll carry you away into the garden´s tale But everything (had) died and turned to stones I laid her down under the old oak Seeing it all blossom forever more Time keeps on painting my darling And the garden keeps on singing the old song Oh baby now I know you´re in the light Painting it all with your colorful songs Imens står solen over højen Hans skygge kastes ud I haven grøn Forsvandt for evigt og uden en note Hoping the angels will carry will carry her home (In the mean while the sun stands above the hill His shadow stretches out into the green garden Vanished forever and without a note) Time keeps painting my darling Ripped all the flowers in the garden Oh baby you´re home, you angels where are you.

0

Feb 18, 2014

Feb 18, 2014 at 1:08 PM UTC

catherine-pelletier

The Gardens Tale

Time keeps painting my darling Ripped all the flowers in the garden Oh baby come home, you angels bring her home Imens står solen over højen Han mindes den sommer hvor *** strålede Forsvandt I haven grøn, og træernes sang *** fandt (In the mean while the sun stands above the hill He recalls the summer she shone Vanished in the green garden, and she found the song of the trees ) Time keeps painting my darling And the garden keeps on singing the old song Oh baby still I am waiting in the light Hoping the angels would carry you home Den sang tog mørket I sin pote Den bar hans kvinde I dens kolde favn Og lagde hende for hans dør I silkekjole (That song the darkness took in its paw It carried his woman in its cold embrace And laid her at his door in a silken dress) Hoping the angels would carry her home Leaving it all with my only friend Her beauty was lifeless on the stair Oh baby I´ll carry you away into the garden´s tale But everything (had) died and turned to stones I laid her down under the old oak Seeing it all blossom forever more Time keeps on painting my darling And the garden keeps on singing the old song Oh baby now I know you´re in the light Painting it all with your colorful songs Imens står solen over højen Hans skygge kastes ud I haven grøn Forsvandt for evigt og uden en note Hoping the angels will carry will carry her home (In the mean while the sun stands above the hill His shadow stretches out into the green garden Vanished forever and without a note) Time keeps painting my darling Ripped all the flowers in the garden Oh baby you´re home, you angels where are you.

40

". . .THE WONDROUS ARCHITECTURE OF THE WORLDE. . . ." I laugh the road over the Hog's Back closed because....it melted was the sun ever so back in your day eh Kit? and what do I read Mr. Marlowe? why words, Kit, words that word magician Dr. Burgess he presumes to bring you back to life again and so it seems I see your blood Kit streaming in the firmament nay only a Deptford sunset dragged screaming from memory your blood upon the page Kit... mere cherry juice it stains the words and so to Deptford I do go thanks to Madame Remembrance I a poor purveyor of poetry clutching at words and here a great reckoning not in a little room but on a lost street staining the scene a sickly yellow and so enough of Prologue... Act 1 begins a smiling ruffian see his knife smiles too the blade eager for blood alas I in so much pain I have no fear of death indeed would welcome the flicked knife if it would release me from my life a man prepared to die if it be so "Come live with me and be my love..." I doth quote in my best Passionate Shepard "Wot?" he wots scared of my insouciance the ghost of Marlowe by my side ahhh he the very villian a scar from eye to smile he aims to do the same to me "Where, rogue... did they get thee?" I mock "VILLIANS 'R' US?" Marlowe's ghost laughs "Aye lad...aye lad to him!" "Only one of us..." I warn my hellhound "....will come out of this alive!" I pause for effect "And I'm afraid it won't be( hee hee ) thee!" I take a determined step towards my would-be now trembling killer who all this wordage being too much for him he flees ahhh the glint of words defeats the glint of steel he my would-be-not-to-be-death "What God or Feend, or spirit of the earth, Or Monster turned to manly shape Or of what mould or mettle he be made...?" I declaim to an audience of cats and cans and other streetly filth I...I. . .unable to find the next line and so I etc., etc., etc. and once more I am of Guildford yet again 30 years or more away and there melts a road upon the Hog's Back and I laugh to be alive "Doth teach vs all to have aspyring mindes: Our soules, whose faculties can comprehend The wondrous architecture of the worlde.."

0

Jun 23, 2017

Jun 23, 2017 at 5:04 AM UTC

donall-dempsey

". . .THE WONDROUS ARCHITECTURE OF THE WORLDE. . . ."

". . .THE WONDROUS ARCHITECTURE OF THE WORLDE. . . ." I laugh the road over the Hog's Back closed because....it melted was the sun ever so back in your day eh Kit? and what do I read Mr. Marlowe? why words, Kit, words that word magician Dr. Burgess he presumes to bring you back to life again and so it seems I see your blood Kit streaming in the firmament nay only a Deptford sunset dragged screaming from memory your blood upon the page Kit... mere cherry juice it stains the words and so to Deptford I do go thanks to Madame Remembrance I a poor purveyor of poetry clutching at words and here a great reckoning not in a little room but on a lost street staining the scene a sickly yellow and so enough of Prologue... Act 1 begins a smiling ruffian see his knife smiles too the blade eager for blood alas I in so much pain I have no fear of death indeed would welcome the flicked knife if it would release me from my life a man prepared to die if it be so "Come live with me and be my love..." I doth quote in my best Passionate Shepard "Wot?" he wots scared of my insouciance the ghost of Marlowe by my side ahhh he the very villian a scar from eye to smile he aims to do the same to me "Where, rogue... did they get thee?" I mock "VILLIANS 'R' US?" Marlowe's ghost laughs "Aye lad...aye lad to him!" "Only one of us..." I warn my hellhound "....will come out of this alive!" I pause for effect "And I'm afraid it won't be( hee hee ) thee!" I take a determined step towards my would-be now trembling killer who all this wordage being too much for him he flees ahhh the glint of words defeats the glint of steel he my would-be-not-to-be-death "What God or Feend, or spirit of the earth, Or Monster turned to manly shape Or of what mould or mettle he be made...?" I declaim to an audience of cats and cans and other streetly filth I...I. . .unable to find the next line and so I etc., etc., etc. and once more I am of Guildford yet again 30 years or more away and there melts a road upon the Hog's Back and I laugh to be alive "Doth teach vs all to have aspyring mindes: Our soules, whose faculties can comprehend The wondrous architecture of the worlde.."

97

Jeg ryger på grund af dig. Jeg røg første gang med dig, og nu, hver gang jeg mærker mit luftrør opsluges af smagen, så mindes jeg dine kys mellem min kæbe og øre og din lave lykkelige snak om fremtidsoplevelser og din barndom og din trang til grapefrugt og kaffe om morgenen og dit blik når du tænkte for dig selv. Og siden du ikke kysser mig længere, så må jeg bare holde mig til at kysse mine usle blå kings og føle at du sidder ved min side og holder mig på knæet mens du kigger fint udover stationen.

0

Aug 23, 2016

Aug 23, 2016 at 6:19 PM UTC

llcb

Adfærdsprægning psyk C

Jeg ryger på grund af dig. Jeg røg første gang med dig, og nu, hver gang jeg mærker mit luftrør opsluges af smagen, så mindes jeg dine kys mellem min kæbe og øre og din lave lykkelige snak om fremtidsoplevelser og din barndom og din trang til grapefrugt og kaffe om morgenen og dit blik når du tænkte for dig selv. Og siden du ikke kysser mig længere, så må jeg bare holde mig til at kysse mine usle blå kings og føle at du sidder ved min side og holder mig på knæet mens du kigger fint udover stationen.

1

Jeg mindes ikke et Før Dig For mig findes nu kun os to Lige siden du sparkede min dør ind og gav genklang i mit hjerterum Noget så nådesløst Tog pusten fra mig, helt hensynsløst For mig findes nu kun os to Alle mine ord læser Forbeholdt min elskede

0

Nov 7, 2016

Nov 7, 2016 at 11:41 AM UTC

sleepwritings

Forbeholdt min elskede

Jeg mindes ikke et Før Dig For mig findes nu kun os to Lige siden du sparkede min dør ind og gav genklang i mit hjerterum Noget så nådesløst Tog pusten fra mig, helt hensynsløst For mig findes nu kun os to Alle mine ord læser Forbeholdt min elskede

9

My mind found a way into the time that travels on the other side. It's different than the time on this side. it's more modified. there's some in this world that know how to abuse IT IT's wrong . manipulating our Mindes by changing the frequency that captures the moments that change the colors our emotions can see through the time they undo before it can be complete.🤔🤔😊

0

May 18, 2021

May 18, 2021 at 12:37 PM UTC

Timeliss

The different side of time

My mind found a way into the time that travels on the other side. It's different than the time on this side. it's more modified. there's some in this world that know how to abuse IT IT's wrong . manipulating our Mindes by changing the frequency that captures the moments that change the colors our emotions can see through the time they undo before it can be complete.🤔🤔😊

1

jeg skåler gerne for fortiden men jeg ønsker ikke at mindes den og endnu mindre at tale om den

0

May 31, 2015

May 31, 2015 at 9:20 AM UTC

sofieesmeralda

3//

jeg skåler gerne for fortiden men jeg ønsker ikke at mindes den og endnu mindre at tale om den

4

". . .THE WONDROUS ARCHITECTURE OF THE WORLDE. . " I laugh the road over the Hog's Back closed because....it melted was the sun ever so back in your day eh Kit? and what do I read Mr. Marlowe? why words, Kit, words that word magician Dr. Burgess he presumes to bring you back to life again and so it seems I see your blood Kit streaming in the firmament nay only a Deptford sunset dragged screaming from memory your blood upon the page Kit... mere cherry juice it stains the words and so to Deptford I do go thanks to Madame Remembrance I a poor purveyor of poetry clutching at words and here a great reckoning not in a little room but on a lost street staining the scene a sickly yellow and so enough of Prologue... Act 1 begins a smiling ruffian see his knife smiles too the blade eager for blood alas I in so much pain I have no fear of death indeed would welcome the flicked knife if it would release me from my life a man prepared to die if it be so "Come live with me and be my love..." I doth quote in my best Passionate Shepard "Wot?" he wots scared of my insouciance the ghost of Marlowe by my side ahhh he the very villian a scar from eye to smile he aims to do the same to me "Where, rogue... did they get thee?" I mock "VILLIANS 'R' US?" Marlowe's ghost laughs "Aye lad...aye lad to him!" "Only one of us..." I warn my hellhound "....will come out of this alive!" I pause for effect "And I'm afraid it won't be( hee hee ) thee!" I take a determined step towards my would-be now trembling killer who all this wordage being too much for him he flees ahhh the glint of words defeats the glint of steel he my would-be-not-to-be-death "What God or Feend, or spirit of the earth, Or Monster turned to manly shape Or of what mould or mettle he be made...?" I declaim to an audience of cats and cans and other streetly filth I...I. . .unable to find the next line and so I etc., etc., etc. and once more I am of Guildford yet again 30 years or more away and there melts a road upon the Hog's Back and I laugh to be alive "Doth teach vs all to have aspyring mindes: Our soules, whose faculties can comprehend The wondrous architecture of the worlde.."

0

Jun 24, 2018

Jun 24, 2018 at 2:52 PM UTC

donall-dempsey

". . .THE WONDROUS ARCHITECTURE OF THE WORLDE. . "

". . .THE WONDROUS ARCHITECTURE OF THE WORLDE. . " I laugh the road over the Hog's Back closed because....it melted was the sun ever so back in your day eh Kit? and what do I read Mr. Marlowe? why words, Kit, words that word magician Dr. Burgess he presumes to bring you back to life again and so it seems I see your blood Kit streaming in the firmament nay only a Deptford sunset dragged screaming from memory your blood upon the page Kit... mere cherry juice it stains the words and so to Deptford I do go thanks to Madame Remembrance I a poor purveyor of poetry clutching at words and here a great reckoning not in a little room but on a lost street staining the scene a sickly yellow and so enough of Prologue... Act 1 begins a smiling ruffian see his knife smiles too the blade eager for blood alas I in so much pain I have no fear of death indeed would welcome the flicked knife if it would release me from my life a man prepared to die if it be so "Come live with me and be my love..." I doth quote in my best Passionate Shepard "Wot?" he wots scared of my insouciance the ghost of Marlowe by my side ahhh he the very villian a scar from eye to smile he aims to do the same to me "Where, rogue... did they get thee?" I mock "VILLIANS 'R' US?" Marlowe's ghost laughs "Aye lad...aye lad to him!" "Only one of us..." I warn my hellhound "....will come out of this alive!" I pause for effect "And I'm afraid it won't be( hee hee ) thee!" I take a determined step towards my would-be now trembling killer who all this wordage being too much for him he flees ahhh the glint of words defeats the glint of steel he my would-be-not-to-be-death "What God or Feend, or spirit of the earth, Or Monster turned to manly shape Or of what mould or mettle he be made...?" I declaim to an audience of cats and cans and other streetly filth I...I. . .unable to find the next line and so I etc., etc., etc. and once more I am of Guildford yet again 30 years or more away and there melts a road upon the Hog's Back and I laugh to be alive "Doth teach vs all to have aspyring mindes: Our soules, whose faculties can comprehend The wondrous architecture of the worlde.."

97