"midt" poems
Monotone stemmer og opgave ark
i tusinde eksemplarer hjemsøger
mine drømme om ingenting.
Det hele smelter sammen
som metaller i ild
og det er der jeg ser dig.
Du hiver metalmassen ud af ilden
og kaster den ned på gulvet
hvor det ligger
som en stor rødglødende pøl
midt i det hele.
Du tænker ikke over
at jeg svøber metaller
i en skabelon
af mit hjerte.
Nov 6, 2014
Nov 6, 2014 at 1:13 PM UTC
Jeg har altid hadet hospitaler.
Hospitaler med deres hvide vægge.
Lægerne med deres hvide kitler.
Glassene med de hvide piller.
Sengene med det hvide betræk.
Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund.
*** var ret hvid.
Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat.
Pludselig slukkede den.
*** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent.
Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår.
*** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage.
*** smilede.
Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind.
f.b
Jun 15, 2014
Jun 15, 2014 at 1:21 PM UTC
Farver af liv har ødelagt mig
Jeg sidder midt i natten
Søger kærlighed,
og betaler i naivitet
Intet er som før
Det eneste tilbage er evigheden
Den evige længsel
Cigaretterne,
syntetiske
Som din kærlighed,
uægte
Men du elsker mig og jeg elsker dig,
syntetisk
f.b
May 10, 2014
May 10, 2014 at 11:36 AM UTC
Jeg må da være den værste datter af alle døtre
Jeg lod ham sidde der
mutters alene
Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig
En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte
Og han var så skuffet
ked af det
grædefærdig
Fordi jeg var egoistisk - sagde han
og han var hensynsløs - sagde jeg
Og nu er alt bare så trist
Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet
Det ovale bord
Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig
Egoistiske jeg, mig men aldrig dig
Ikke en lyd spillede for at opmundre ham
Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken
som nok forundre og dundre frem for at opmundre
Egoisme er min alkoholisme af individualisme
men denne samvittighed smager af likør midt på dagen
Han er måske den værste far af alle fædre
men jeg må da være den værste datter af alle døtre
Nov 24, 2014
Nov 24, 2014 at 2:22 PM UTC
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel.
De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange.
Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
f.b
May 9, 2014
May 9, 2014 at 3:40 AM UTC
du har brugt to år på at fortælle mig
at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt,
lød som mit grin; beroligende og uendeligt
at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på
at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle
og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig;
varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere
tre uger har jeg nu været foruden disse ord
din berøring
dit nærvær
tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt
måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke
og mere tid på at elske mig
Jun 14, 2014
Jun 14, 2014 at 3:59 AM UTC
kigger ind på lejlighederne og
gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af
vægtløshed og mørkeblå og bålrøg
som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i
mit hoved når jeg tænker på det perfekte
som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik
verden er opløselig
ubetinget tidsløshed
livet er elastisk
hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det
mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg
aldrig har været mit eget menneske før
og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen
det hele er slimet og formløst i min forståelse
jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget
jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget
som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en
sejlbåd midt i
saltvandet
hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed
saltvandet
Apr 23, 2016
Apr 23, 2016 at 6:04 PM UTC
Fanger mig selv i at mumle "store idiot. På en lidt syngende måde.
Højt. Lige midt i timen hvor alle kan høre. Pinligt. Voldsomt. Underligt.
I desperation hiver jeg i en neglerod. Min finger bløder. Ud over min bog om buddhisme. Hvad gør jeg. Jeg lytter ikke til lærerinden. Jeg vil ud.
Du sidder ved siden af hende. I griner og smiler og snakker. Jeg kan mærke jeres smil skære under min hud. jeg gemmer mig bag krøller. fanget.
Oct 22, 2014
Oct 22, 2014 at 5:14 AM UTC
jeg kan se ind i røret
hvor kuglen vil løbe
og ramme mig
lige midt i panden
jeg spørger
'elsker du mig ikke mere'
og du siger at du altid elsker mig
men din finger sidder fast på trækkeren
og jeg kan mærke
du ikke vil give slip
kun på mig
Jan 26, 2015
Jan 26, 2015 at 6:50 AM UTC
måske ser vi ikke hvordan
vi falder fra hinanden
når vi ikke holder blikket længere end to sekunder
selvom vi deler fortorvet med fremmede ansigter
det er midt i det travle tog
når drengen smiler med unge læber og
ingen mundvige gengælder hans glædeblik
det hele sker i et øjeblik
når vi alle for længst er gået forbi
ingen lukker dig ind i deres tankeunivers
for "hvad nu hvis"
ingen ved hvem de er
for alt hvad vi ved er
at vi er brikker i et spil, hvor
tillid er et fremmedord og
livstørstige sygdomme er mere almindelige
end ordet undskyld
May 28, 2015
May 28, 2015 at 2:33 PM UTC
Som natten dog buldre i mørket.
Gadelygternes eneste funktion er at skabe kontrast mellem mørke og MØRKE.
Mere og mere mørkt bliver der, jo lysere lys der skæres igennem på fortovskanten midt inde i centrum af ingenting.
Minusgraderne flår mit hjerte ud af takt
med det formål at imødekomme en hjerteskærende blindgyde, for ikke at pointere mit tankevækkende opspind, der danner grund nok til at elske mindre.
En brustensbarriere, og en mur af sten og cement, bygges i mellem min uvirkelige virkelighed, blot et sort hul som rummer natten, stilheden, mørket og kærligheden.
Oct 9, 2017
Oct 9, 2017 at 6:47 PM UTC
stille under vandet
holder vejret
hovedet i stjernerne
kroppen; vægtløs, flydende
tanker som runde sten, stablet på strandene - en udstilling for enhver forbigående og for ingen overhovedet
vakkelvornt arrangement, naivt
en søgen efter alt, der bare minder om magi
stjernekastere og musik
busture og sovepose-samtaler på en græsplæne midt ude i mælkevejen
violiner og tændstikker og jungler
sanselige og sammenfoldelige mentale billeder
samlet som fund af et tingfinderbarns nysgerrige og nye hænder
Feb 9, 2016
Feb 9, 2016 at 6:06 PM UTC
nogle gange ser det ud som om regnen kun falder under gadelygterne, men den falder alle vegne
på samme måde som man kan fange folk midt i en stråle af glæde og have svært ved at forestille sig at der kunne være nogle mørke sider af deres liv overhovedet
May 13, 2017
May 13, 2017 at 5:57 AM UTC
en ud-af-kroppen oplevelse, ud-af-huset oplevelse
ind i hovedet, et kig på al mekanikken
og den rene energi der strømmer til og får systemet til at dreje rundt
hvad er mennesker dannet af? trodsighed? idéer? viljestyrke?
hvad holder folk oprejste
under stærk storm
under højt pres
under belastning og bebrejdelse og kedsommelighed og stress og mistillid
der er så meget menneskeskabt smerte
hvad driver folk til deres handlinger, til deres kogepunkter, bristepunkter
at danne netværk, snørre folk ind i fælden; indflydelsesrige stemmer, kernepersoner, målrettet samtale
EN FØLELSE AF TOMHED MIDT I MYLDERET
hvor blev alt af?
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 3:43 PM UTC
er du også en af dem?
der lytter til simpelt fingerspil
midt i natten
der får livet
til at føles så ukompliceret
blot for en kort stund
med gulligt lys i vintermørket
pludselig værdsætter
fantastiske fragmenter
småsager
Nov 24, 2016
Nov 24, 2016 at 5:50 PM UTC
og *** er min første kærlighed
ramte mig med euforiske stråler
kærlighed er noget pjat og
hvem har dog brug for det
sådan har jeg altid haft det
Indtil den nat på trappen
midt i kølig vinterregn
og midt i det lune tobakskys
som ukontrolleret udviklede sig
til sand forelskelse
Nov 11, 2017
Nov 11, 2017 at 7:07 PM UTC