"mennesket" poems - Hello Poetry

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 9:04 AM UTC

onn

En Fortabt Robot

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

26

Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.

0

Apr 6, 2015

Apr 6, 2015 at 10:00 PM UTC

JGolem

&3&4&

Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.

1

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

0

Nov 18, 2015

Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

skyer

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

47

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 3:05 AM UTC

annastorm

Betragtende

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

22

omtåget: gadelampelys fugtighed tåget sindstilstand selskabelig ensomhed; vattet uvirkeligt, overfladesamtale den uoriginale følelse af, at være uoriginal en kold skulder, en kold følelse tågesind spejlblankt, sælsomt dugget spindelvæv af følelser og interne relationer intet og alting mennesket og kosmos det virkelige og det forestillede opdigtet tæthed sløret apati, desorienterende intethed u i g e n n e m s i g t i g det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne! nedskrevne tilsløret tankegang skummet udsyn; afskallende blå neglelak midlertidig glæde et venskab bliver en vane støvet vag stemning bizar mental tilstand tilsandet at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas; fordampet ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet skrøbelig diset gråzone, gråt udsyn, grå

0

Nov 6, 2015

Nov 6, 2015 at 6:51 PM UTC

en-anonym-skikkelse

tåge

omtåget: gadelampelys fugtighed tåget sindstilstand selskabelig ensomhed; vattet uvirkeligt, overfladesamtale den uoriginale følelse af, at være uoriginal en kold skulder, en kold følelse tågesind spejlblankt, sælsomt dugget spindelvæv af følelser og interne relationer intet og alting mennesket og kosmos det virkelige og det forestillede opdigtet tæthed sløret apati, desorienterende intethed u i g e n n e m s i g t i g det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne! nedskrevne tilsløret tankegang skummet udsyn; afskallende blå neglelak midlertidig glæde et venskab bliver en vane støvet vag stemning bizar mental tilstand tilsandet at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas; fordampet ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet skrøbelig diset gråzone, gråt udsyn, grå

35

Jager efter det uopnåelige Jager efter det perfekte Jager efter succes Jager efter ?

0

Feb 17, 2015

Feb 17, 2015 at 4:05 PM UTC

annesofie-olsen

Mennesket

Jager efter det uopnåelige Jager efter det perfekte Jager efter succes Jager efter ?

4