Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"menneskelig" poems
udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik   fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera
0
Nov 22, 2015
Nov 22, 2015 at 9:28 AM UTC
ad astra
når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til
0
May 16, 2016
May 16, 2016 at 12:17 PM UTC
hvad vil du så efter 3.g?
når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til
Continue reading...
43
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
0
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC
skyer
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
Continue reading...
47
hvad skal der til for at vaske følelsen af spøgelseseksistensen af sig? hvad skal der til for at føle sig menneskelig? gøre sig til et menneske uden spindelvæv af stilhed vævet om relationerne svømme i tør venskabelighed den fjerne omsorg det er nemt at forveksle med tilpashed sådan må man lære at leve med livet og tage ingenting i stiv arm den epokegørende intetsigende hverdag uden at forhippe sig afsted at ikke haste ikke snuble over hverdagens benspænd at der ikke sker noget: g r o u n d b r e a k i n g det er så banalt
0
Aug 31, 2016
Aug 31, 2016 at 5:05 AM UTC
den epokegørende banalitet
lysende, snefnug det mørke - det endegyldige at stå op for sig selv, at leve på lånt tid vækkeuret selvantændelse, start forfra cementbelægning, enevældighed, dilemma papirnusseri, uforbeholdenhed, glimrende, asfalt, storbyliv sorteringsmaskineri; intelligens-optrevling en finger på pulsen, koldt vand i blodet, sne på brillerne jord under neglene, regn, slud, sne, sludder menneskelig magt over naturlige krafter; naturlige krafters magt over mennesker ild på pakke, is på frys at gisne, en gnist færdiggør din sætning og kom videre
0
Nov 21, 2015
Nov 21, 2015 at 9:45 AM UTC
novembervejr
at leve et forsigtigt liv menneskelig larm, tilbageholdenhed alt er risikofrit hvis man ingenting gør kedeligt, sikkert, under lås og slå fordømt forudsigelse tilbageblik, drømmende opdigtende, tankespind muligheden for, at gå ud i verden som den person man vælger identiteter på kryds og tværs at række ud efter flammen bevægelsen sætter sig i mig trække sig tilbage uden konfrontationen en aura af tvivl der sker ingenting - forklædt som alting det skyller væk og skellettet er tilbage, det rene støv changeløs charme universer krydser hinanden gennemskåret, et ærligt forsøg på at lyve at udfylde et tomrum adskillelse
0
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 3:02 PM UTC
bevægelsen
beskadige, bebrejde, bearbejde kør væk, udkørt udåndelig åndelighed kontakt og udvikling lejlighedskompleks og menneskelig kompleksitet fanget i en gentagelse at smelte sammen og at størkne i utilfredshed hverdagsseance, hverdagsscenarie pseudo-originalitet overfladefølelse, bølgeeffekt efterlignelsesspil, indskrænkende imitation murstensmentalitet
0
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 3:48 PM UTC
google-resultat
there's a portable television showing a map of the world with concerned voices behind it reporters tell us to take it as it comes and that every exit is now blocked there's reason to run and there's reason to fear as the news blares in pixels and decibels and we bite our lips when we realise that to run is human but to fear is divine so until further notice we hide inside pretending no bravery so our god will save us in our weakest, most human moment God watches the news too, don't you know -c.j.
0
Feb 13, 2017
Feb 13, 2017 at 10:44 PM UTC
å kjøre er menneskelig, men frykt er guddommelig
Menneskelig opløsning Du kan ikke købe substans Gid jeg kunne høre dig sige Tag med til ingenmandsland
0
Sep 1, 2019
Sep 1, 2019 at 6:00 PM UTC
Ingenmandsland