Vi lovede hinanden hele den store verden dengang
Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17.
Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser
Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger.
Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort.
Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det
Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen
Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt
Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet
I mig og min indre globe og færden, når jeg søger
Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne
Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men
Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med
Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper
Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv
Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let
Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave
Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk.
Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan
Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke
Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller
Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og
På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker
Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad
Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på
Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk
Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal
Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug
Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller
På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst.
Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der
IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er.
Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker
Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt
For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den
Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de
Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste
Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke
Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på
Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver
At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv.
Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme
Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting
Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før.
Dengang det hele var godt.
Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke.
For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

Nu gør du det igen
Bagatelliserer mine problemer
Noget må du have misforstået -
jeg prøver altså ikke at konkurrere
om hvem der har det sværest
Jeg føler mig lille, meget erkendeligt
Og bare fordi andre måske føler sig mindre
bliver det ikke til noget ubetydeligt

Du ser på den fineste, fine pige
med naturlige bølger i håret
som dem af saltvand
der kysser stranden
ved hendes fødder.

Det kilder i din mave,
og den sitrende fornemmelse
kører til brystkassen,
som nu føles
tung
og fyldt.
Du smiler til hende
og dit smil bliver dobbelt så bredt,
da du ser
at *** smiler
tilbage.
Monets have blomstrer
og Noahs ark danser
i din mave,
ved synet
af hendes fine ansigt,
der lyser op
i solens stråler.

Du har givet hende
det smil,
som nu står malet
mellem hendes kinder.

Du er kunstneren
og *** er kunsten.

Her name was Mave.  
She had gorgeous long red hair
and green like apples eyes.
She liked to collect circular rocks
because they gave her luck.
She was terrified of driving
because just the idea of trusting others
with giant metal machines going at 70 mph
made her head hurt.
She loved freckles because she said
that they looked like little hearts on peoples faces.
She hated pumpkins and carrots. First of all because
they were orange just like her hair, and she liked to think
that the color was special and not given to things as mundane as a food.
Second of all, shed like to believe that shed be caught dead
before she ever asked for anything pumpkin flavored and conform to the 'white girl'.
and carrots just tasted funny.
She was inconsistent, and while some said it kept them on their toes
the truth is, all it did was keep them wrapped around her finger.
She was careless and didn't think much before she acted.
It could be seen as spontaneous, but actually it was just hurtful.
She loved the winter, because her cheeks matched her hair
and she stood out against the pure white snow.
She loved summer as well because she didn't need to be held
to anyones expectations and she could simply disappear.
She was an all or nothing type girl. Its why she either summer
or its polar opposite winter.
Its why she wanted to either be your lover
or be a stranger.

Blå og gule kameler ryger tjære på mig.
Er immun, selvom røgen brænder i min mund, når du presser den ned med din tunge.

Mærker ikke noget i mave eller lunger, tænker på hænderne og ham der den anden.

Du euforiserer dig selv når du kysser mig, af hash og af kærlighed.
Jeg kan ikke sige nej når dine læber presser på,
men hjertet er et andet sted, hos ham den anden

Kamelerne forfølger mig, store plamager af nikotin på vægge, døre og veje
Og trangen til at gøre det forbi bliver stor.

Men hold kæft hvor jeg elsker
Det kick det giver mig at spille
På flere heste

Jeg er en player, en kamel luder og en euforiseret sucker

They say sometimes in life you’re born with nothing
Since the beginning I’ve been determined to get something
There’s a lot of goals that I do want to accomplish
There’s so many things in the world that I missed
I may drive you crazy with the things that I want to do
I’m a man with a dream, I’m just hoping to get that soon
It’s time to forge my own path in life
I just want to make things right
Change my personality, change my ways
This is the path that I truly want to take
Don’t have a car so it’s hard to go find myself
If someone knew how much pain that I felt
Knowing that I’m not part of the world and stuff
I hate staying inside all day, I really had enough


I didn’t put this on my blog for sympathy
Even though I never got the amount that I need
I may be envious and yeah I mave greed
Respect is all I ever do want to recieve
I won’t settle for anything less, want to make it big
Enough being isolated because it’s making me tick
Mother’s intimidations is keeping me locked up
Laying on the living room couch like I’m knocked up
Waiting for the moment where I could finally lace up my boots
Where I can open the front door and tell my mom “see you soon”
Yeah I like girls and I’m hoping to get one
Don’t want to go through life with none
With the life I’m living I feel like I’m dead
Being outgoing is all that’s stuck in my head


Most kids my age are doing a lot of stuff
With my lifestyle I really just can’t adjust
Don’t feel like I’m alive, says so on my myspace
I don’t know how much pressure I can really take
Got a dude in college living the kid life
Having fun with people during the night
Another dude with a job earning money
While I’m stuck with nothing, kinda funny
I wasn’t born to do nithing with my life
Yeah I’m desperate I’m not gonna lie
I don’t want to be in my 50’s living this way
I’m sick of my dreams being put on delay
I’m sick of dreaming, I wanna live life
I’m told to be patient but time is tight
I ain’t gonna stay young forever that’s thing
So amped up about the future that I don’t think
Waiting for the rescue ladder to come to my window
I want live life normal you know, it’s just really simple


But I probably won’t get that because I’m autistic
So I’m limited to my choices that’s so sadistic
Being stuck with people on wheelchairs kinda clueless
Don’t hate those kids so don’t think of me as a big ******
And I know they can’t help it but that’s not my kind of crowd
Don’t want to be limited to those kind of people that’s how I feel now
Don’t want people to think those are the only friends I can make
I just want to be a normal people is all I ask for goodness sake
Don’t think of me as a kid who can’t control his emotions
I maybe a kid who has a hard time keeping things in focus
Because of this, mother doesn’t think I can drive
Not even letting me go ahead and give it a try
No way I’m relying on the bus to get around
Because I’m tired of always being let down
Hurts to have a lot of people have a lot of doubt
And to think that you shouldn’t even be out


What’s wrong with living simple that’s all I want
It’s all I’ve been working for all I want to saught
Willing to go through anything just to get it
My goal I have still not yet really met it
What’s wrong with being normal that’s what I desire

Jeg ved ikke hvad du leder efter
men du har efterhånden ledt i flere år

Du går i seng så du ikke kan føle
de lange beskidte negle kradse dig
langt ned af din blege ryg
Så du ikke føler alle krybene
kravle rundt i din mave
og ud igennem din stumme mund

Er du virkelig den person
som du ser i øjnene når du
står og børster dit uglede
leverpostejs-farvede hår
foran spejlet om morgnen
eller er du bare endnu en illusion

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat.

Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

det kan mærkes i maven og hjertet
det gør ondt som bare fanden
det kommer i jag og forsvinder langsomt
denne tomme følelse af noget
der burde være der men ikke er
denne tomme følelse af savn
til noget man ikke kan sætte en finger på
savn af selskab, savn af kram,
savn af nogen der mærker på min sjæl
savner ikke den overfladiske socialisation
hvor jeg pænt sidder og lytter
for sådan er jeg opdraget
”bla bla bla, mine problemer bla bla bla,
men hvordan har du det egentlig, Maria?”
min svar er altid ”det har jeg ikke tænkt over”
for det har jeg ikke, det er ikke en løgn
har travlt med at få styr på alt det lort
som folk bliver ved med at læsse af på mig
alle deres problemer med boligselskaber,
mennesker de ikke kan lide, pengeproblemer,
drengeproblemer, arbejdsproblemer,
skoleproblemer, venneproblemer
jeg er træt
og det er først når jeg er alene
at jeg kan mærke hvordan jeg har det
mærke mig selv og mærke ensomheden
mærke min sjæl  
og den skræmmer mig
jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til
eller hvordan jeg skal forklare det
”hej, jeg har det ad helvede til,
der er en klump af kaos, ensomhed og
noget andet ubeskriveligt der trykker
inde i min mave”
for hvad ville folk ikke tænke
Maria er altid glad, *** vil altid lytte
*** smiler frejdigt og laver hendes ting
men sådan er jeg slet ikke
jeg er i stykker

*(Marolle)

Du bidder i din underlæbe til den er helt blodig og hudløs.
Dine hænder er gemt inde i dine alt for lange ærmer.
Neglelakken farver dine nedbidte negle grå, den er halvt afpillet og krakeleret, så der kun er en lille plet af grå tilbage. Dine øjne er mere røde end blå og de ser ned på dine sammenkrøllede tær og skæve fødder. Dit blonde hår er uglet efter et forsøg på at rive det ud af din blege blødende hovedbund i frustration. Du skriger, men skrigene når ikke ud til nogen. Bare der var nogen der ville fortælle dig at det du prøver at flygte fra er noget indeni. Det kommer krybende op igennem din ømme mave på de mest uventede tidspunkter. Den kryber sig videre op til din hals og den kvæler dig så du bliver nødt til at snappe efter vejret. Du tænker, men tankerne er kun disse negative tanker som du så *** får når du er alene om natten under din ikke så varme dyne. Du kan flygte så længe du vil, men den vil altid være i dig.

vi er gået fra Tindermatch
til at vi chattede på Tinder
til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have
til at vi mødtes og drak tre øl
til at vi grinte og snakkede
til at vi skiltes
du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt
jeg gav dig ret
jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen
stilhed og jeg tvivlede
hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen
og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst
vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod
du skulle med bus 100 og jeg med 4a
vi er nu venner på facebook
og det kilder i min mave
og det føles rart at nogen gerne vil mig
og det kan jeg virkelig godt bruge
og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart
og egentlig er jeg også klar til kærlighed
og klar til romantiske pladdersamtaler
om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først”
for det er nok kærlighed jeg savner
det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme
det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler
det er det jeg har manglet
det er dig jeg har manglet

*(Marolle)

Og som jeg forestiller mig fremtiden
Overvældes jeg af en kvalmende følelse
Jeg vil ingen anden end dig
Lad mig blive gammel
mens jeg ligger på dit bryst
Og lytter til lyden af dine rolige åndedrag
Tanken om at du måske en dag
Ikke er her længere
Får tårerne til at krybe frem
Min mave snorer sig sammen
Prøver at glemme tanken
Men det er for sent
De snurrer rundt og gør mig svimmel
Jeg troede aldrig at jeg ville blive så
Involveret i dig
Du skræmmer mig
Fra vid og sans
Vær sød ikke at knuse mit hjerte

Strækmærker kravler hen over hendes nøgne krop
som tigerstriber
Slynger sig vildt om hendes bryst,
hendes mave,
hendes lår,
og alle de andre dele af hendes krop
som *** hader

jeg har ikke spist siden klokken 05:37 i nat
men det er vel egentlig okay
i det mindste gør sulten i min mave, ikke nært så ondt
som den smerte du påførte mig
da du smuttede

Det bedste var at ligge i vågen drømmesøvn
med dig så smuk
Ikke have brug for ord
Glemme tid og sted
Stærke arme
og lykke i min mave

Jeg sidder
med en vin på skødet
og en smøg
mellem fingrene
imens jeg kigger på blå lys
Drenge som taler om byer
og piger der taler om drenge
Slørede blikke
svævende ord
hen over menneskerne
Du danser på et bord
skriger at du eger verden.

Er par år senere fortalte du mig
at du døde indeni den tid
At du var så i live udenpå
men indeni
var du helt tom
udover røgen i dine lunger
og vodkaen i din mave
At det var tre år
som du endte med at leve
resten af dit liv
Og nu lever du af resterne

Og du er selv rester nu
af en du tidligere har været.

Jeg får ondt i hjertet af at se på dig for tiden.
Du er syg; og din feber kaldes depression og
din medicin er rødvin og hvid rom og den r.
øg du ruller og de ord du sluger og jeg elske.
r dig for højt til at se det foran mig, fordi jeg
kan se dig græde og jeg kan se det gøre ondt.
Feberen strækker sig i din mave og klemmer
hårdt om dit hjerte. Og det værste er; at lige.
gyldigt antallet af panodiler og cigaretter jeg
propper dig med, så er dine øjne stadig klare
og du er stadig defekt. Så jeg leder stadig eft.
er medicinen til at kurere din feber.

føler mig atter gennemsigtig
med hud lavet af nylon
et punkteret hjerte
der bløder igennem
den sarte overflade
så jeg kan ikke skjule
at jeg stadig elsker dig
det er tydeligt for alle
med blod der drypper
ned af maven på mig
du står bare der
og lader som om at jeg ikke
eksisterer
for det er nemmere
så gør det ikke ondt
du lader som om
at du ikke kan se at jeg bløder
at du ikke kan se at det stadig
er for dig
dine øjne er stadig grønne
som smagrader
så dybe at jeg kunne forsvinde
i dem på ny
og din mund er stadig
sart og fin
minder mig om dengang
den rørte min
så mange ord jeg gerne
vil høre den sige
men tavs er du
og du kiggede lige igennem mig
som om jeg ikke fandtes
som om du ønskede
at jeg ikke fandtes
min hjerne krøller
og spekulerer
om du overhovedet
stadig syntes at jeg er smuk
nu hvor du ikke vil se på mig
trods der var engang
hvor du slet ikke kunne lade vær
kun du har set på mig
med de øjne
ville ønske at du kunne læse
mine utallige digte
der fortæller historier
om en dreng med et skrøbeligt sind
en kompleks psyke
som egentlig helst
ville være alene
men havde brug for en at holde om
så han forelskede sig
i en pige der løb lidt for stærkt
og snakkede lidt for meget
og lidt for højt
historier om langsomme
søndage
forsvundet under grå dyner
kroppe
der lidenskabeligt var flettet
ind i hinanden
din hud mod min
dit hjerte der bankede
min tungespids på din mave
dine kys i min pande
hænder overalt på nøgen hud
som jeg stadig kan mærke
selvom det ikke længere
er dig der rør mig
vil ikke være gennemsigtig
mere så jeg maler min krop
i regnbuens farver
jeg vil ses
jeg vil betyde noget
og det kan du ikke hjælpe med længere

Jeg havde et mararidt den aften, så du hentede mig fordi jeg var bange for at sove igen. Kl 2 den onsdag kunne man se os køre langs vandet mens du kiggede på mig med glade øjne og coldplay talte til os. Vi stoppede og sad under en paraply mens vi talte stjerner, og du talte om pigen du var sammen med i lørdags, og jeg drak øl og lagde mærke til at dine øjne kunne smile tydeligere end din mund. Du fortalte at du nok udnyttede hende og jeg lyttede bare. Kiggede lidt på dit ansigt. Det regnede egentlig ikke, men vi havde det rart under den mørkeblå paraply. Vores egen lille himmel af polyester. Jeg fortalte dig at mine fregner var min yndlings fejl og du smilte til mit ansigt uden at sige noget. Jeg tror du prøvede at tælle dem. Alle mine små fejl. I bilen kyssede du min næse og sagde at jeg skulle drømme sødt denne gang, og jeg luntede op ad trapperne imens jeg så stjerner gennem opgangsvinduerne. Himlen havde jo fregner ligesom mig.

Nu er jeg stadig bange for at sove;
Men det er nok mere fordi jeg er bange for at sommerfuglene i min mave
kommer fra mere end de øl jeg drak.