"mareridt" poems - Hello Poetry

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

marolle

Landsbypigen

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

43

DU LEVER I DIN EGEN BOBLE DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN DU GLEMMER ALT OMKRING DIG DU SMILER OG ER GLAD HELT IND I DIT HJERTE DU VÅGNER OP I ET KOLDT *** INTET LYS DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE DEN TING DU ELSKER DEN TING DU KAN ER BRAT STEMMEN SIGER TIL DIG; UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN DU FORSTÅR DET IKKE DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT ALT ER I MOD DIG DU ER ALENE DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN MIN PIGE

0

May 2, 2016

May 2, 2016 at 5:28 PM UTC

arpitapetersen

Når gulvtæppet bliver revet op under dig

DU LEVER I DIN EGEN BOBLE DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN DU GLEMMER ALT OMKRING DIG DU SMILER OG ER GLAD HELT IND I DIT HJERTE DU VÅGNER OP I ET KOLDT *** INTET LYS DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE DEN TING DU ELSKER DEN TING DU KAN ER BRAT STEMMEN SIGER TIL DIG; UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN DU FORSTÅR DET IKKE DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT ALT ER I MOD DIG DU ER ALENE DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN MIN PIGE

27

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

0

Nov 9, 2015

Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC

ungdomspoet

den euforiske følelse

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

37

Mange mennsker drømmer Du drømmer Jeg drømmer Vi drømmer Alle drømmer Men vi tror kun at det er drømme der kan gå i opfyldelse Vi glemmer lidt der os findes mareridt Og de kan os godt gå i opfyldelse.

0

Jan 17, 2015

Jan 17, 2015 at 5:42 PM UTC

annesofie-olsen

Drømme

Mange mennsker drømmer Du drømmer Jeg drømmer Vi drømmer Alle drømmer Men vi tror kun at det er drømme der kan gå i opfyldelse Vi glemmer lidt der os findes mareridt Og de kan os godt gå i opfyldelse.

8