"malet" poems
et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide
det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde
og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden.
det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen
kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den
ryster og hiver efter vejret og falder
og langsomt smelter bort?
det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri?
ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller
skrive et digt, jeg må gøre noget
for ellers flyder jeg over
af salte, kolde bølger der vælder
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 1:00 PM UTC
to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed
hvide tænder der bed i hvide lagner
varme kroppe der dansede med en illusion af lykke
sorte lunger der slugte mørke tanker
korte arme med en mørkegrå himmel malet på sig
hullede stemmer som blev syet sammen af undskyldninger
disfunktionelle hjerter der prøvede at slå
tomme skeletter og blå shilouetter
kold januar-regn der vaskede alt hvad der mindede om tåre væk
knive med smilende ansigter risede ar på rygsøjlen
spredte ben og lukkede øjne
to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed flød i synlige åre
6.4 % kærlighed blev optaget i menneskekroppe
6.4% kærlighed er væk
Jan 19, 2015
Jan 19, 2015 at 4:26 PM UTC
Du ser på den fineste, fine pige
med naturlige bølger i håret
som dem af saltvand
der kysser stranden
ved hendes fødder.
Det kilder i din mave,
og den sitrende fornemmelse
kører til brystkassen,
som nu føles
tung
og fyldt.
Du smiler til hende
og dit smil bliver dobbelt så bredt,
da du ser
at *** smiler
tilbage.
Monets have blomstrer
og Noahs ark danser
i din mave,
ved synet
af hendes fine ansigt,
der lyser op
i solens stråler.
Du har givet hende
det smil,
som nu står malet
mellem hendes kinder.
Du er kunstneren
og *** er kunsten.
Sep 19, 2015
Sep 19, 2015 at 1:08 PM UTC
saa sker det. kan det her vaere det sidste skub?
4 maend skabte frygt i millioner. med twistet idelogier og skarp ladte vaaben.
og her sidder jeg. ser paa fnuggende der roligt danser med vinden.
hold kaeft hvor er jeg ligegyldig.
er jeg er tvunget til at leve i det her? tvunget til at deltage?
krigen er vel uundgaaelig.
man siger pennen er staerkere end svaerdet, men hvad nu hvis man skriver med blod?
et billed siger mere end 1000 ord. dette er blot malet med gevaerere. **** os!
se os! FOEL OS! FORVENT OS!
lad dem puste og proste, igen og igen. haabe de roede mursten holder.
Jan 13, 2015
Jan 13, 2015 at 11:53 AM UTC