"lysende" poems - Hello Poetry

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

0

Jan 28, 2016

Jan 28, 2016 at 3:15 AM UTC

holkenfeldt

Blomstersaft og lyserøde drømme;

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

1

Det skal være dig og mig. Og, hvor skal vi gøre op med systemet. Vi skal gøre hele verden til vores. Efteråret/Efter året kommer næste sæson. Det bliver med solskin, det bliver med måneskin, og det bliver med dig, og det bliver med mig. Du er min blændende stjerneregn, du er mit lykkeland. Her vil jeg leve, her skal jeg opleve og udforske, undersøge det hele med dig. Kysse dig på hver en trappesten, røre ved dig på alle gadehjørner og kramme dig på hver eneste plet af grønt græs med solskin. Jeg vil nyde dit smil og fortabe mig i dine lysende øjne. Du skal se mine fregner blomstre, og jeg skal se dig gro. Følg med mig, inden det er for sent, og vi glemmer hinanden i hinanden, så det ikke er spændende mere. Spring nu ud min blomst, min kærlighed. For jeg er træt af vinterens 202 dage, som har forfulgt mig. Let's get lost. Tø vores frosne hjerter op, mærke varmen i lyset, men det er mørkest inden solopgang så skynd dig. Find mig. Fang mig.

0

Mar 19, 2016

Mar 19, 2016 at 6:14 PM UTC

holkenfeldt

Som-mer(e) end os

Det skal være dig og mig. Og, hvor skal vi gøre op med systemet. Vi skal gøre hele verden til vores. Efteråret/Efter året kommer næste sæson. Det bliver med solskin, det bliver med måneskin, og det bliver med dig, og det bliver med mig. Du er min blændende stjerneregn, du er mit lykkeland. Her vil jeg leve, her skal jeg opleve og udforske, undersøge det hele med dig. Kysse dig på hver en trappesten, røre ved dig på alle gadehjørner og kramme dig på hver eneste plet af grønt græs med solskin. Jeg vil nyde dit smil og fortabe mig i dine lysende øjne. Du skal se mine fregner blomstre, og jeg skal se dig gro. Følg med mig, inden det er for sent, og vi glemmer hinanden i hinanden, så det ikke er spændende mere. Spring nu ud min blomst, min kærlighed. For jeg er træt af vinterens 202 dage, som har forfulgt mig. Let's get lost. Tø vores frosne hjerter op, mærke varmen i lyset, men det er mørkest inden solopgang så skynd dig. Find mig. Fang mig.

1

Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?

0

Dec 29, 2015

Dec 29, 2015 at 7:44 AM UTC

holkenfeldt

Nogle gange savner jeg dig stadigvæk

Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?

18

Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b

0

Jun 15, 2014

Jun 15, 2014 at 1:21 PM UTC

FrederikBartho

Engel af natten

Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b

15

Jeg vågner brat op I solens lysende skær Lettende er jeg

0

Apr 18, 2015

Apr 18, 2015 at 4:09 AM UTC

julie-nilsson

Haiku digt

Jeg vågner brat op I solens lysende skær Lettende er jeg

3

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

0

Apr 12, 2018

Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC

HazelLamb

Horn(minder).

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

12

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 3:10 PM UTC

Denblpige

Måneformørkelse

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

39

ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner

0

Jan 11, 2016

Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC

en-anonym-skikkelse

ideelt set

ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner

35

glødende med mod som en lysende aura como las estrellas y la luna tvivlen lægger sig over huden som en omvandrende spændetrøje tú eres siempre infinitamente dudoso nattens glorie af drømme mørkeblåt velour lægger sig over kroppen landskabets svajende profil i mørket siger du el momento perfecto es inaccesible pero tú eres accesible y ese es suficiente

0

Mar 7, 2016

Mar 7, 2016 at 3:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

las estrellas

glødende med mod som en lysende aura como las estrellas y la luna tvivlen lægger sig over huden som en omvandrende spændetrøje tú eres siempre infinitamente dudoso nattens glorie af drømme mørkeblåt velour lægger sig over kroppen landskabets svajende profil i mørket siger du el momento perfecto es inaccesible pero tú eres accesible y ese es suficiente

12

omklamrende ligegyldighed falsk sødme hvem er hvor? lysende stod du omringet, omtåget ubekymret? uberørt af følelserne grotesk og ligegyldigt på samme tid snore og livsliner og blodårer og røg kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden? konstant uligevægt balancegang besværlig ligegyldighed vattet hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden? lysende sind, matte øjne opgivne dagdrømme, sukkende potentiale tung kontakt, fremmedgjort personlighed klistret hvem er vi? hvor er vi? uvelkommen invitation (på eget initiativ) robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde intet er vi? hvem?

0

Nov 7, 2015

Nov 7, 2015 at 11:28 AM UTC

en-anonym-skikkelse

?

omklamrende ligegyldighed falsk sødme hvem er hvor? lysende stod du omringet, omtåget ubekymret? uberørt af følelserne grotesk og ligegyldigt på samme tid snore og livsliner og blodårer og røg kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden? konstant uligevægt balancegang besværlig ligegyldighed vattet hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden? lysende sind, matte øjne opgivne dagdrømme, sukkende potentiale tung kontakt, fremmedgjort personlighed klistret hvem er vi? hvor er vi? uvelkommen invitation (på eget initiativ) robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde intet er vi? hvem?

23

lysende, snefnug det mørke - det endegyldige at stå op for sig selv, at leve på lånt tid vækkeuret selvantændelse, start forfra cementbelægning, enevældighed, dilemma papirnusseri, uforbeholdenhed, glimrende, asfalt, storbyliv sorteringsmaskineri; intelligens-optrevling en finger på pulsen, koldt vand i blodet, sne på brillerne jord under neglene, regn, slud, sne, sludder menneskelig magt over naturlige krafter; naturlige krafters magt over mennesker ild på pakke, is på frys at gisne, en gnist færdiggør din sætning og kom videre

0

Nov 21, 2015

Nov 21, 2015 at 9:45 AM UTC

en-anonym-skikkelse

novembervejr

lysende, snefnug det mørke - det endegyldige at stå op for sig selv, at leve på lånt tid vækkeuret selvantændelse, start forfra cementbelægning, enevældighed, dilemma papirnusseri, uforbeholdenhed, glimrende, asfalt, storbyliv sorteringsmaskineri; intelligens-optrevling en finger på pulsen, koldt vand i blodet, sne på brillerne jord under neglene, regn, slud, sne, sludder menneskelig magt over naturlige krafter; naturlige krafters magt over mennesker ild på pakke, is på frys at gisne, en gnist færdiggør din sætning og kom videre

16

tilbagevendende nu står vi her igen tastende fingre, hurtige refleksioner lysende computerskærme-sind udmattende på alle leder og kanter. alt er godt og varmt uappelerende, fragementeret; apatisk for en gangs skyld kaster jeg problemerne over skulderen (samler dem nok op i morgen. måske) samtale udenfor i flere timer; stillestående - følelsesløshed i fingre og tæer at blive opvarmet, opløst sammensmeltning

0

Nov 14, 2015

Nov 14, 2015 at 3:45 PM UTC

en-anonym-skikkelse

gentagende

tilbagevendende nu står vi her igen tastende fingre, hurtige refleksioner lysende computerskærme-sind udmattende på alle leder og kanter. alt er godt og varmt uappelerende, fragementeret; apatisk for en gangs skyld kaster jeg problemerne over skulderen (samler dem nok op i morgen. måske) samtale udenfor i flere timer; stillestående - følelsesløshed i fingre og tæer at blive opvarmet, opløst sammensmeltning

11