Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"lykkelig" poems
Du forstår ikke, jeg føles ikke levende. Svævende mellem ingenting, men håbefuld for alting. Indre kanaler af tårer og billeder. Strømmende, flydende, men fastsiddende. Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotiskstorm. Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt. Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op. Trædende på mig, liggende nede i dybet af tanker Fæstner mig ved roden af dig. Klamrende efter dit sind. Et sommerlykkeland. Efterårsparadis. Vinter Wonderland. Forårshimmerig. Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.
0
Aug 17, 2015
Aug 17, 2015 at 4:08 PM UTC
K ærlighed
Det her er ikke et normalt eventyr. Det her er et anderledes eventyr, noget du ikke har set før. Det handler om en prinsesse der bor i et slot, langt langt borte. *** er fanget bag tremmer og vogtet af en ildspydende drage. Vi venter i tusinde lange år. Kommer han mon? En dag, en solskinsfyldt dag, kommer han ridende. Prinsen. På sin hvide hest med den flaprende smukke manke. Han svinger sit sværd. Han falder og rejser sig ædelt op igen. Han overvinder dragen og løber op af trapperne. Oppe i kammeret sidder prinsessen. Solen skinner igennem vinduet på hendes lange lyse hår. Hendes hjerte banker. Det banker for prinsen. Han tager hendes hånd. Kysser den blidt. Nede i gården venter den hvide hest. Ja for den venter selvfølgelig. På prinsen. De ridder mod hans rige. De ridder mod solnedgangen. De to. Mod en lykkelig slutning.
0
Dec 9, 2016
Dec 9, 2016 at 5:21 AM UTC
Det her er ikke et normalt eventyr
- en at kigge på når jeg vågner søndag morgen - en der vil tage min hånd og danse rundt med mig - en at dele de ting der gør mig lykkelig med - en at dele de ting der gør mig bedrøvet med - en som vil have et godt forhold til min familie - en der får tiden til at stoppe i stressede morgner blot ved et kys - en at tage med ud at se på kunst - en at diskutere politik og læse avis med - en som kigger på mig som om jeg var den eneste i verden - en der ville tage med mig til Paris - en som vil kysse min nakke blidt i søvne - en at drikke morgenkaffe og ryge morgensmøger med - en der kan få mig til at grine når jeg har mindst lyst til det - en der vil fortælle mig at jeg er en tåbe når jeg opfører mig ligeledes - en der vil fortælle mig at jeg er kærlig når jeg opfører mig ligeledes - en at læse mine digte højt for - en som vil tage med mig på eventyr og ikke være bange - en der får mig til at føle som den bedste version af mig selv - en at lytte til lækker musik med - en at tænke på når man hører dårlige kærlighedssange - en som tør dele sine tanker og følelser med mig - en at lytte til - en at leve for - en at elske med - en at kysse på - en at have tillid til - en som elsker mig på trods af mine fejl - en der kan se mine kvaliteter som kvaliteter - en som syntes at disse ting også er væsentlige
0
Dec 4, 2015
Dec 4, 2015 at 7:42 PM UTC
alt jeg ønsker..
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
0
Sep 12, 2015
Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC
Billedrammer og Neonlys
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
Continue reading...
2
Jeg kigger på dit flotte mørke hår. Dine mystiske krøller betager mig mere end noget andet. Jeg kigger på dine øjne. Dine mørke øjne, de øjne som jeg længtes efter kigger på mig, men som altid er helt kolde når de kigger i min retning.  Dit smil, ja det gør mig glad. Jeg sidder på en bænk i skolegårde. Jeg ser på dig ud af øjenkrogen, du står der, høj og markeret. Jeg falder helt i staver, jeg kan ikke lade være med at kigge på dig, på dine krøller og dine smukke øjne, de skæve tænder som smiler. Glæden i din stemme, for mig til at føle mig lykkelig, men ligeså snart du ser på mig, er glæden i dine øjne og dit smukke smil erstattet af afsky. jeg drømmer mig helt væk. Drømmen om din opmærksomhed fylder hele mit sind, jeg vågner igen. Jeg har det forfærdeligt. For jeg ved at jeg igenting betyder for dig. Du er ligeglad, prøver at kigge væk, vil ikke se mig i øjnene. Gør det ondt på dig? Har du det også dårligt? eller fryder det dig at trampe på mig. Hvorfor er du overalt? hvorfor er der ikke en eneste dag jeg ikke ser dig. Jeg mindes om dit smukke ydre og forfærdelige indre hverdag, det piner mig. Det piner mig mere end du aner, jeg er forelsket, for første gang i mit liv, og jeg er forelsket, i en der aldrig vil elske mig. Jeg er ulykkelig.
0
Oct 25, 2014
Oct 25, 2014 at 11:09 AM UTC
Ulykkelig
aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?
0
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC
den euforiske følelse
pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver
0
Nov 23, 2015
Nov 23, 2015 at 12:33 PM UTC
pigen med de rødvinsfarvede læber
Der var lange nætter med digte der gav dig lyst til at lægge dig under jorden Du græd stille ned i puden og ønskede at se mig lykkelig men solen er ikke længere genert og kysser dine kinder blidt Du studerer mig som værende forelsket og tager jakken af Du mærker ikke længere kulden fra min krop, men bader dig i vandet af nye tider Der var dage du havde lyst til at give slip på mig, men inden du lod mig svæve Fandt jeg et lille lys og jeg er nu ikke længere i mørket Jeg håber du ved, at du gav mig styrken Og at du må have tiltroen til at der ikke findes øjeblikke jeg ikke kan overkomme mere
0
Mar 10, 2015
Mar 10, 2015 at 8:07 AM UTC
til ida
når jeg ligger her med din varme hud som pude falder jeg til ro genfinder vejret og mit hjertes pumpende **** daler i takt med dit når jeg ligger her i mine yndlingsarme hvor trygheden er så stærk findes der ingen skygger skygger der omfavner mine tanker skygger der besøger mig nat efter nat kan ikke røre mig her i mine yndlingsarme når jeg ligger her med forsigtige strøg på ryggen og en vidunderlig hvisken i mit øre er der ingen andre steder jeg vil være fingre jeg vil mærke stemmer jeg vil høre eller mennesker jeg vil have når jeg ligger her er jeg lykkelig
0
Oct 3, 2014
Oct 3, 2014 at 3:48 PM UTC
Liggende lykke
ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner
0
Jan 11, 2016
Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC
ideelt set
En strøm af glæde i gennem min krop. En ekstatisk glæde ud i fingerspidserne. en øl, to øl. et smil bliver til grin en berøring bliver til kys et skridt bliver til løb Løb igennem gader febrilske hænder lystige blikke let flyvende lykkelig i et tog mod endestationen En del af noget, en del af dig nattens mørke omslutter vores kroppe toget bumler ud i mørket med øjene mod livet i mørke er alle bange Ikke os for vi er børn af mørket rodløse børn hånd i hånd alligevel ikke et hjem i din favn kærlighed formet af dig et silkebånd binder vores blod sammen vi er ikke ét vi, vi er én.
0
Apr 4, 2015
Apr 4, 2015 at 3:49 PM UTC
Silkebånd
Jeg græder nogle gange i hverdagen fordi jeg er lykkelig Og når først man er lykkelig har man noget at miste Så jeg er bange i øjeblikket, men om fredagen griner jeg, fordi der drikker jeg mig selv fuld Og så er jeg modig nok til ikke at være bange for at være lykkelig. Så kan jeg frit kysse mine cigaretter og gøre frie ting, som lykkelige mennesker nu gør. fordi likøren holder min lykke i hånden og hjælper den ud ad kassen i mit kranie hvor den normalt gemmer sig blandt mit ego og andre ulovlige tanker.
0
Sep 16, 2015
Sep 16, 2015 at 3:47 PM UTC
likørlykkelykkør
Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld
0
Apr 16, 2015
Apr 16, 2015 at 4:40 AM UTC
USKYLD
hiver efter vejret     svimmel            lykkelig fortvivlelse                                    kig dig over skulderen, retroperspektiv          hvad er virkelig det værste?                 det ville være en skam   at lade det gå til spilde                                         potentialet                              gyset                                                     den forrygende unge kærlighed
0
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 5:26 PM UTC
gys
Det er værre nu end før. Jeg regnede jo med at det var en fejl og at du så skævt i øjeblikket, men du ringer ikke og du ser på mig, som var jeg en fremmed for dig. Det er værre nu end før. Som har jeg taget fat i et håndtag og opdaget at døren er låst og jeg ikke har nøglen. Og jeg ved jo godt at når alt er sagt, så er der ikke meget tilbage at sige og endnu mindre tilbage at gøre, men jeg er så dybt ulykkelig. Og jeg ved jo også godt at jeg nok aldrig ville komme tilbage til dig, men jeg ville ønske at jeg stadigvæk var i dine tanker, bare en gang imellem; som at altanen ser tom ud nu, eller om jeg nu var i toget, der kørte forbi, eller om jeg er glad. Jeg fortalte dig, at jeg var ulykkelig for to uger siden og du kiggede på mig og sagde, at du var glad nu, hvilket gjorde mig langt mere ulykkelig. Nedlagt. Ødelagt. End jeg var før. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op; Jeg kunne jo prøve at glemme dig, men jeg ved godt at du er en del af mig og at jeg mangler dig, selvom jeg nok ville have en langt større chance for at være rigtig glad, hvis jeg kunne være foruden. Jeg tager hatten af for alt det du kan; glemme mig, ikke mangle mig og være lykkelig.
0
May 5, 2017
May 5, 2017 at 6:18 AM UTC
Tillykke
jeg gemmer mig ikke længere sætter min hat, ‘som jeg vil’ effekten er forlængst overstået, det er, selvfølgelig kun hvis den indtræffede jeg har altid undret mig over hvorfor det gør mig så rolig så meget mere mig aldrig afhængig, for dopen virker ikke blæst af ren personlighed forevigt fuld af tanker altid ondt i hovedet mine ord er dumme jeg gemmer mig igen lykkelig, det er bare noget vi leger
0
Jun 11, 2021
Jun 11, 2021 at 3:16 AM UTC
fredag