Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"lyde" poems
Det roterer i rislende tørre lyde Hypnotiserer og deprimerer Rammer væggene og smælder Tordner af tanker Uendelig rotation Væggene holder altid Så tankerne smælder endnu På en madras i et hvidt *** Spinder du med stormen Vælter fremover Anstrengte bemærkninger Smalltalks med mig selv Stilhed i mig og rislen i dig Blot fuld af ord der giver mening Munden former lydene Passerer læberne og rammer Smælder mod væggen Men ikke i mit *** Bare ord
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 2:58 AM UTC
Bare ord
DU SIGER AT DU ELSKER MIG, MEN DET ER BARE SÅ SVÆRT AT HØRE, FOR DE VOLDSOMME LYDE DU LAVER NÅR DU HAR HANS PIK, SÅ LANGT NEDE I HALSEN, AT DU FÅR SURE OPSTØD. DU FÅR SÅ SURE OPSTØD, AT HAN FLYVER UD AF MUNDEN PÅ DIG; SAMMEN MED NOGET AF DET SÆD, SOM DU BAD MIG OM AT TØMME I KÆFTEN PÅ DIG TIDELIGERE. DU FIK MIG TIL AT TØMME DET, SÅ HÅRDT I KRANIET PÅ DIG, AT DIT HOVED EKSPLODEREDE. EKPLOSIONEN MÅ HAVE VÆRET, SÅ KRAFTIG, AT DU GLEMTE HVAD DET VIL SIGE AT ELSKE. f.b
0
Jul 23, 2014
Jul 23, 2014 at 6:41 AM UTC
ROVDYR
biler kører stærkt forbi ude på Ringvejen barn cykler rundt og råber på et fremmed sprog flere biler kører forbi computertasterne siger de velkendte klik’s, når jeg skriver dette barnet cykler frem og tilbage jeg kan høre cykelhjulets tikken der bremses hård op på cyklen en motorcykel i det fjerne gasser op og en bil kører forbi ude ved blokkens gade et andet barn i det fjerne råber: ”Papa, papa…” der er fuglesang af fuglearter jeg ikke kender og efterårsvinden suser i de gule trækroner der er fodtrin nedenfor mit vindue tunge skridt der bliver slæbt hen ad jorden trafikken står aldrig stille der vil altid være lyde at høre (Marolle)
0
Oct 4, 2015
Oct 4, 2015 at 9:21 AM UTC
Åbent vindue
Mød mig på de rene linjer Dans på de mørke gulve Skab ro hvor uroen hvisker Mal mine tanker hvide For de er så sorte Dans med tanken om lykke Til de ulykkelige toner Kron de ukronede Og tal til de fremmede lyde Vogt dig for de forbandede Og fri dig fra noget andet Hvisk til mig, fortæl at alt er okay Tys på mine fordomme og alt der Høre med Fortæl mig at livet er farligt Og at jeg skal tage den med ro Mød mig hætteklædt Og klæd mig på Til livets omstændigheder Og uheldigheder Mød mig på linen hvor de danser Selvom der ik er plads til flere end to
0
Sep 27, 2017
Sep 27, 2017 at 4:21 PM UTC
FORTÆL
lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet
0
Mar 2, 2016
Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC
det hele udenfor
HVAD VIL DU GØRE? TRÆDER OG TRAMPER FOR AT KUNNE SE DU KAN FÅ ALT TRAMPER OG DRÆBER TIL DE FALDER I BUNKER. DINE CIGS HAR FÅET DIG DIT HJERTE HAR KOLD. TAGER PUSTEN FRA DIG DRÆBER TIL DE FALDER I HOBER LIVSNYDER DU ER KEDSOMHEDEN - OVERHALER DIG SELV INDENOM. ALLIGEVEL SKAL DU FEJES OP, BLOT FOR AT BLIVE SMINKET. DU VIL OP TIL STJERNERNE, MEN DU ER IKKE HØJ NOK. DU SNAKKER OG SNAKKER SNAKKER MEN SIGER INTET ANDET END ORDLØSE LYDE. DU GÅR UD I NATTENS DISTRAKTION. SKRIGER MEN DET ER NAT OG JEG ER LIGEGLAD.
0
Dec 20, 2014
Dec 20, 2014 at 4:31 PM UTC
OPSTØD
ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner
0
Jan 11, 2016
Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC
ideelt set
så jeg fortæller ham det og han smiler og sammen kører vi gennem natten smilende med vores ansigter badet i lyskrydsets farver og vores ører hyldet af verdens lyde og han smiler og sammen kører vi gennem natten smilende
0
Oct 4, 2015
Oct 4, 2015 at 10:33 AM UTC
17112014
poesien i det ucharmerende det smålige, det trivielle, det kedelige og det ubetydelige skriv, selvom du føler dig blottet og lille og som en teenager, der skriver dagbog 'i dag ville jeg ønske, jeg kunne trække mig totalt ind i min egen fantasiverden' totalopslugt, indlevelse lyde (sange) der er kantede, farveprægede, pigmenterede, spjættende eller rumlende eller glidende sanser, der flyder sammen; et net af indtryk at arbejde sig selv ind i et mønster; udtøm uforudsigelighed til det hele forbrugersamfund - fortærer! at tage afstand for at repositionere sig og genindsætte sig
0
Nov 19, 2015
Nov 19, 2015 at 5:04 PM UTC
ligegyldighed
OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET
0
Mar 20, 2016
Mar 20, 2016 at 6:40 PM UTC
Untitled