"lungerne" poems - Hello Poetry

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

0

Dec 21, 2014

Dec 21, 2014 at 4:24 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Til jeg gik hjem

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

37

Jeg ofre mig hele tiden jeg giver mig selv til folk som kun giver halvt tilbage Kan du tage min arbejdsvagt? Ja Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja Denne konstante cirkel af ting jeg skal, gøre og nå den gør mig sindssyg Jeg vil hellere ligge i min seng føle spændingerne forlade min krop og mærke hvor øm den egentlig er af at jeg har glemt at lytte til mig selv Jeg vil hellere se på skyer eller bare på himlen om den er lyserød, med skyer på eller blå Jeg vil hellere trække vejret dybt helt ned i lungerne, helt ned i maven og mærke den friske luft inde i mig Tankerne i mit hoved danser disco og jeg er ikke selv inviteret men det er ikke som at gå i byen ikke som 2-dage-i-streg-bytur mere som en konstant orkan hvor mit ydre er orkanens rolige øje for hvordan kan du være så rolig, Maria? Jeg ved det ikke Jo det ved jeg Har ikke haft tid til at tænke over det fordi der er en ny ofring at bringe Ingen tid til eftertanke eller fortanke Før jeg ved af det er cirklen startet igen Forfra eller bagfra Det er det med cirkler lige meget hvor den starter så vil den nå hele vejen rundt Ingen tid til eftertanke (Marolle)

0

Aug 5, 2015

Aug 5, 2015 at 7:02 PM UTC

marolle

Ingen tid til eftertanke

Jeg ofre mig hele tiden jeg giver mig selv til folk som kun giver halvt tilbage Kan du tage min arbejdsvagt? Ja Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja Denne konstante cirkel af ting jeg skal, gøre og nå den gør mig sindssyg Jeg vil hellere ligge i min seng føle spændingerne forlade min krop og mærke hvor øm den egentlig er af at jeg har glemt at lytte til mig selv Jeg vil hellere se på skyer eller bare på himlen om den er lyserød, med skyer på eller blå Jeg vil hellere trække vejret dybt helt ned i lungerne, helt ned i maven og mærke den friske luft inde i mig Tankerne i mit hoved danser disco og jeg er ikke selv inviteret men det er ikke som at gå i byen ikke som 2-dage-i-streg-bytur mere som en konstant orkan hvor mit ydre er orkanens rolige øje for hvordan kan du være så rolig, Maria? Jeg ved det ikke Jo det ved jeg Har ikke haft tid til at tænke over det fordi der er en ny ofring at bringe Ingen tid til eftertanke eller fortanke Før jeg ved af det er cirklen startet igen Forfra eller bagfra Det er det med cirkler lige meget hvor den starter så vil den nå hele vejen rundt Ingen tid til eftertanke (Marolle)

40

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

0

Nov 19, 2015

Nov 19, 2015 at 6:06 PM UTC

llcb

Det er jo klart

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

48

Jeg indhalerer dine ord sammen med lidt røg og støv. Ned ad halsen så ilt må vente og lungerne græder efter det. Jeg ventede jo i et stykke tid på dig og dine grin, men sådan her ender det jo altid. Mig der kvæler mig selv, og dig der taler og ser på mig imens. Mine "Smukke brune øjne" ik? Nu er du her ikke længere Så ilten kan igen danse rundt i mine organer istedet for dine kys der dansede på mit hjerte og i min hjerne Men mærkeligt er det jo; at jeg alligevel ikke rigtig føler at jeg kan trække vejret.

0

Feb 1, 2016

Feb 1, 2016 at 10:48 AM UTC

llcb

Punkterede lunger osv

Jeg indhalerer dine ord sammen med lidt røg og støv. Ned ad halsen så ilt må vente og lungerne græder efter det. Jeg ventede jo i et stykke tid på dig og dine grin, men sådan her ender det jo altid. Mig der kvæler mig selv, og dig der taler og ser på mig imens. Mine "Smukke brune øjne" ik? Nu er du her ikke længere Så ilten kan igen danse rundt i mine organer istedet for dine kys der dansede på mit hjerte og i min hjerne Men mærkeligt er det jo; at jeg alligevel ikke rigtig føler at jeg kan trække vejret.

20

formen på et teenagehjertes begær en streng eller en klat eller et levende, pulserende væsen der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet smagen af et uskyldigt strejf på kinden varmen fra en hånd på ryggen, lænden, en længsel lyset fra forvirrede følelser, genskæret fra de forvirrede signaler gadelampen, dine converse, vores stemmer LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.

0

Sep 7, 2015

Sep 7, 2015 at 4:47 PM UTC

en-anonym-skikkelse

magi nr 3

formen på et teenagehjertes begær en streng eller en klat eller et levende, pulserende væsen der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet smagen af et uskyldigt strejf på kinden varmen fra en hånd på ryggen, lænden, en længsel lyset fra forvirrede følelser, genskæret fra de forvirrede signaler gadelampen, dine converse, vores stemmer LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.

13

jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet

0

May 30, 2015

May 30, 2015 at 4:54 PM UTC

klara

tør du?

jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet

19

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

0

May 14, 2016

May 14, 2016 at 3:24 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

14