"lugtede" poems
jeg
skulle jo
have en lejlighed
på månen og få den
til at bevæge sig som en
meteor, gøre månen til et
måneskud mens jeg sad i
vinduet overfor mig og
vi så på hinandens
passioner. på
et tidspunkt
aftalte jeg
at give
mine øjne
en ny farve så
ofte jeg havde tid
til at lakere dem, jeg
aftalte at blive så god til
kunst at jeg kunne ryste
ametyst af mine hænder
uden at have egentlige
ideer. jeg skulle
kalde mig
cigaret-
fjæs fordi
mit ansigt nogle
gange gik i røg, når
det var for langt oppe
i skyerne og så skulle jeg
komme op at skændes, indtil
jeg plukkede en blomst fra
floden udenfor lejlighed-
en og bad mig lægge
den i et glas vand
indtil den
lugtede.
jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC
Jeg drømte jo at jeg lå på din kiste og lugtede egetræet og din opslidte parfume sammensmeltet med mit saltvand. Jeg ville for alt i verden se dig i min verden igen og gøre dig glad, for vi skulle have skrællet appelsiner på strande og kørt i ødelagte biler i bjerge og rullet øjne af forstadsfruer sammen. Smagt kaffe, lugtet efterår, hadet vinter, fornemmet mavepine af nostalgi sammen. Men der lå du. På den anden side af egetræet. Og kunne fornemme mig selv blive bitter og så så ulykkelig
Hvis ikke lykken var med dig
så var den ikke for mig
Nu holder jeg dig hårdere indtil mig end nogensinde før
Jun 5, 2016
Jun 5, 2016 at 8:35 PM UTC