smagen af cigaretter minder mig om dig
jeg tumler rundt i et mørke af savn,
imens stjernerne lokker mig ud i natten
en blanding af mørkeræd og trang
til at glemme
jeg drukner i et hav af hvide lagner
som er som sne, uden dig
forsøger
at glemme tanken om
at du ikke er her hos
mig
i nat
lader musikken bære min tristhed
når jeg lyser min telefon op,
men dit navn er der ikke på displayet,
så jeg
sipper endnu en tår fra rødvinsglasset
og beder til at du også
tænker på mig
i nat

hendes læber fangede hans blik
fyldige men sarte som et rosenblad
hendes store øjne med de lange vipper
som et dådyr
grønne som nåle på et grantræ
han stirrede direkte ind i dem
fortabte sig i dybet
hvor han så hendes sjæl
forbløffet over den godhed og rummelighed
han fandt
som en sol der titter frem bag grå skyer
*** var nærmest altid omringet
af en form for lys
glødende
han var taknemmelig for hver en kurve
hendes krop bølgede sig i
maveskindet der var så fint og blødt
hendes lange ben
som bar hende yndefuldt rundt på
jorden
hendes brune lokker
med pandehåret som *** til tider skjulte sig bag
fik hende til at ligne noget fra et
modeblad fra tredserne
og der var en slags ydmyghed
over måden *** bare ikke kunne
tage imod et kompliment uden
at blive forlegen
som om *** ikke selv kunne se
hvor fuldstændig håbløst smuk
*** egentligt er
hendes latter og stemme
sød og skrøbelig
hendes bevægelser der nærmest
var filmiske
som om *** dansede på en scene
han blev fascineret af hele hendes væsen
og fandt hende meget sexet
på en måde som er svær at forklare
han sagde til hende at
*** lignede lidt et kys
og et kys blev *** til

Jeg blev født af denne vind
Min vind kom og bær mig væk
Bær mig til mit gemmested
Bær mig over mark og eng
Bær mig over gulv og seng
Fra mit før til mit efter når jeg er væk
Båret på et gyldent blad
Båret af dette vindpust

Jeg blev tændt af en flamme
Og med flammer du må ta' mig
Til det hinsides jeg må følge dig
Med et bankende hjerte
Fra den mørkeste nat
Til den lyseste dag
Jeg vil favne dig et kys farvel

Jeg blev født af en bølge
En bølge af glæde og sorg
Da jeg skyllede i land
Trak du mig op
Og jeg sov ved dit bryst
Til mine hænder blev hårde
Og jeg så så dybt ind i dig

Jeg blev sendt til denne jord
Som et lysende frø af liv
Her begravede jeg mine hænder
Da vil jeg vente medens du gror
Til et guddommeligt væsen
Der famler efter himlen
Med sine lette grønne hænder
For at fange de sidste gyldne stråler
Fra en nedgående sol

Solens gyldne fangarme fanger mig
Med sine kærlige lokker af kys

Jeg blev skabt af disse tåre
Som løber fra mit ansigt
Nu hvor jeg må sige farvel til dig min ven
Du havde et hjem i mit hjerte
Men jeg så dig kun i øjeblikket flygtigt
I det der er imellem alt og ingenting