"lilla" poems - Hello Poetry

Jeg ved ikke om jeg vil farve mit hår lilla, eller om jeg vil stoppe det "os" som lige er blevet vores. Jeg kender ikke til andres følelser, men vader rundt i mine egne, i et mislykket forsøg på at finde ud af hvem jeg er. Da jeg var barn græd jeg over at ingen ville være sammen med mig, nu løber tårene ned af kinderne fordi jeg ikke ved hvem jeg skal vælge. Min krop er under vandet, men ikke vandtæt. Mit hoved er i skyerne, men det har højdeskræk. Selv når jeg finder ro, er det svært at give slip, for når en slipstrøm af tanker siver ud, arbejder det hele på højtryk.

0

Dec 21, 2014

Dec 21, 2014 at 6:10 PM UTC

holkenfeldt

Untitled

Jeg ved ikke om jeg vil farve mit hår lilla, eller om jeg vil stoppe det "os" som lige er blevet vores. Jeg kender ikke til andres følelser, men vader rundt i mine egne, i et mislykket forsøg på at finde ud af hvem jeg er. Da jeg var barn græd jeg over at ingen ville være sammen med mig, nu løber tårene ned af kinderne fordi jeg ikke ved hvem jeg skal vælge. Min krop er under vandet, men ikke vandtæt. Mit hoved er i skyerne, men det har højdeskræk. Selv når jeg finder ro, er det svært at give slip, for når en slipstrøm af tanker siver ud, arbejder det hele på højtryk.

5

I kveld gikk jeg kjører over grønne enger Jeg så en rød solen og en oransje månen stige løpet lilla himmel et sted i byen en brann brant og svart røyk steg høyt over Jeg tenkte på deg ... og jeg holdt kjører ...

0

Sep 11, 2014

Sep 11, 2014 at 6:33 PM UTC

oscar-finn

og jeg holdt kjører ...

I kveld gikk jeg kjører over grønne enger Jeg så en rød solen og en oransje månen stige løpet lilla himmel et sted i byen en brann brant og svart røyk steg høyt over Jeg tenkte på deg ... og jeg holdt kjører ...

9

Jeg gik hjem og sov med dynen han sidst brugte hos mig For måske var han ikke min længere, men det var den og det er det tætteste jeg nogensinde ville komme på ham igen

0

Aug 21, 2016

Aug 21, 2016 at 11:36 PM UTC

annacharlotte

den er lilla

Jeg gik hjem og sov med dynen han sidst brugte hos mig For måske var han ikke min længere, men det var den og det er det tætteste jeg nogensinde ville komme på ham igen

2

Tårerne falder og maler gulvet sort ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i. Jeg ser din månehvide hud alt imens natkanonen sender toner blå, af melankoli gennem mine årer og bider sig fast på min krogede rygsøjle og jeg kan mærke mine lunger. Synet af dig skærer i mine blå øjne Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter. Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre. Omridset af dit ansigt har jeg glemt og jeg famler hjælpeløs i tågen for at nå dine krystalgrå hænder med farer for at blive spist af fortrængelsen. Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som lilla ferskner. Duften var som jorden selv. Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter. Jeg tænker på dig, så stille som en marts nat. Du er så smuk Især når du er stille. 'Men hvad ved jeg også om det?' Platonisk kærlighed. Jeg har allerede fortrudt min tanke og ønsket om at vende om, sætter sig som glasskår i mine øjne. Måske er du noget jeg har fundet på? Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå. Lysår væk.

0

Jan 2, 2015

Jan 2, 2015 at 1:43 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Natkanon

Tårerne falder og maler gulvet sort ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i. Jeg ser din månehvide hud alt imens natkanonen sender toner blå, af melankoli gennem mine årer og bider sig fast på min krogede rygsøjle og jeg kan mærke mine lunger. Synet af dig skærer i mine blå øjne Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter. Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre. Omridset af dit ansigt har jeg glemt og jeg famler hjælpeløs i tågen for at nå dine krystalgrå hænder med farer for at blive spist af fortrængelsen. Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som lilla ferskner. Duften var som jorden selv. Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter. Jeg tænker på dig, så stille som en marts nat. Du er så smuk Især når du er stille. 'Men hvad ved jeg også om det?' Platonisk kærlighed. Jeg har allerede fortrudt min tanke og ønsket om at vende om, sætter sig som glasskår i mine øjne. Måske er du noget jeg har fundet på? Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå. Lysår væk.

34

mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre

0

Feb 28, 2015

Feb 28, 2015 at 6:31 AM UTC

sara-p

ikke iblandt andre

mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre

22

jeg erindrer dig jeg erindrer den glasklare tosomhed som jeg nok aldrig kommer til mærke på samme måde igen dengang hvor jeg var lille og fuld og sårbar og da du boede i Vollsmose med lilla gardiner og rygerterasse nu er jeg en anelse mere hårdhudet og selvstændig og du er flyttet til det store sjælland langt væk fra det du og jeg kom fra jeg vil nok altid være lille og fuld og sårbar og du vil nok altid minde mig om en tryg hæs stemme smurt med klikcigaretter og ethanol i store mængder For minder dør aldrig I hvert fald ikke hvis man holder fast

0

Nov 10, 2017

Nov 10, 2017 at 4:07 PM UTC

Silke

Om at savne

jeg erindrer dig jeg erindrer den glasklare tosomhed som jeg nok aldrig kommer til mærke på samme måde igen dengang hvor jeg var lille og fuld og sårbar og da du boede i Vollsmose med lilla gardiner og rygerterasse nu er jeg en anelse mere hårdhudet og selvstændig og du er flyttet til det store sjælland langt væk fra det du og jeg kom fra jeg vil nok altid være lille og fuld og sårbar og du vil nok altid minde mig om en tryg hæs stemme smurt med klikcigaretter og ethanol i store mængder For minder dør aldrig I hvert fald ikke hvis man holder fast

13