"ligge" poems - Hello Poetry

"ligge" poems

smørhullets vide måler flere meter imens vi ligger begravet i hvert vores bjerg af dyner tildynget af puder, der slører vores syn på tilværelsen og på hinanden vi er blændet af ideen om hvordan det burde være hvordan vi burde ligge hvordan vi burde leve, elske og nyde sengen er vores helvede den burde være vores syvende himmel

0

Jul 25, 2014

Jul 25, 2014 at 8:37 PM UTC

kold kærlighed, kold seng

smørhullets vide måler flere meter imens vi ligger begravet i hvert vores bjerg af dyner tildynget af puder, der slører vores syn på tilværelsen og på hinanden vi er blændet af ideen om hvordan det burde være hvordan vi burde ligge hvordan vi burde leve, elske og nyde sengen er vores helvede den burde være vores syvende himmel

Continue reading...

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

Continue reading...

*Jeg ligger i sneen Og føler ingenting. Kulden rør mig ikke, For den har allerede Gnavet sig ind til mine ben... Et ensomt snefnug falder på min kind, Blidt det rammer, Men jeg mærker det ik' Hvorefter det langsomt smelter Og triller ned ad min kind Som de tåre Jeg har grædt i tusindvis... Mine fodspor i sneen Er snart dækket af hvidt Jeg tænker, At dette ville Du nok gerne have set... Dette hvide landskab, Der skinner så blidt. Og jeg smiler, Men kun et øjeblik. Før jeg erindre, At sådan blev det ik'... Frosten bider mig i næsen, Men i øjeblikket er jeg Et halv-sociopatisk væsen Og derfor Ænser jeg den ik'... For jeg ved ik' hvordan Jeg skal komme igennem dagen, Som uret snart slår an... Den sidste dag, den sidste time, Før du lægges endeligt til hvile. Men lige nu vil jeg ikke tænke, Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke, Der langsomt tynger mig ned... Jeg vil blot ligge her i sneen Før jeg går ind Og lægger de sidste roser På kisten...*

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 5:38 AM UTC

*Jeg ligger i sneen Og føler ingenting. Kulden rør mig ikke, For den har allerede Gnavet sig ind til mine ben... Et ensomt snefnug falder på min kind, Blidt det rammer, Men jeg mærker det ik' Hvorefter det langsomt smelter Og triller ned ad min kind Som de tåre Jeg har grædt i tusindvis... Mine fodspor i sneen Er snart dækket af hvidt Jeg tænker, At dette ville Du nok gerne have set... Dette hvide landskab, Der skinner så blidt. Og jeg smiler, Men kun et øjeblik. Før jeg erindre, At sådan blev det ik'... Frosten bider mig i næsen, Men i øjeblikket er jeg Et halv-sociopatisk væsen Og derfor Ænser jeg den ik'... For jeg ved ik' hvordan Jeg skal komme igennem dagen, Som uret snart slår an... Den sidste dag, den sidste time, Før du lægges endeligt til hvile. Men lige nu vil jeg ikke tænke, Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke, Der langsomt tynger mig ned... Jeg vil blot ligge her i sneen Før jeg går ind Og lægger de sidste roser På kisten...*

Continue reading...

Jeg ofre mig hele tiden jeg giver mig selv til folk som kun giver halvt tilbage Kan du tage min arbejdsvagt? Ja Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja Denne konstante cirkel af ting jeg skal, gøre og nå den gør mig sindssyg Jeg vil hellere ligge i min seng føle spændingerne forlade min krop og mærke hvor øm den egentlig er af at jeg har glemt at lytte til mig selv Jeg vil hellere se på skyer eller bare på himlen om den er lyserød, med skyer på eller blå Jeg vil hellere trække vejret dybt helt ned i lungerne, helt ned i maven og mærke den friske luft inde i mig Tankerne i mit hoved danser disco og jeg er ikke selv inviteret men det er ikke som at gå i byen ikke som 2-dage-i-streg-bytur mere som en konstant orkan hvor mit ydre er orkanens rolige øje for hvordan kan du være så rolig, Maria? Jeg ved det ikke Jo det ved jeg Har ikke haft tid til at tænke over det fordi der er en ny ofring at bringe Ingen tid til eftertanke eller fortanke Før jeg ved af det er cirklen startet igen Forfra eller bagfra Det er det med cirkler lige meget hvor den starter så vil den nå hele vejen rundt Ingen tid til eftertanke (Marolle)

0

Aug 5, 2015

Aug 5, 2015 at 7:02 PM UTC

Ingen tid til eftertanke

Jeg ofre mig hele tiden jeg giver mig selv til folk som kun giver halvt tilbage Kan du tage min arbejdsvagt? Ja Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja Denne konstante cirkel af ting jeg skal, gøre og nå den gør mig sindssyg Jeg vil hellere ligge i min seng føle spændingerne forlade min krop og mærke hvor øm den egentlig er af at jeg har glemt at lytte til mig selv Jeg vil hellere se på skyer eller bare på himlen om den er lyserød, med skyer på eller blå Jeg vil hellere trække vejret dybt helt ned i lungerne, helt ned i maven og mærke den friske luft inde i mig Tankerne i mit hoved danser disco og jeg er ikke selv inviteret men det er ikke som at gå i byen ikke som 2-dage-i-streg-bytur mere som en konstant orkan hvor mit ydre er orkanens rolige øje for hvordan kan du være så rolig, Maria? Jeg ved det ikke Jo det ved jeg Har ikke haft tid til at tænke over det fordi der er en ny ofring at bringe Ingen tid til eftertanke eller fortanke Før jeg ved af det er cirklen startet igen Forfra eller bagfra Det er det med cirkler lige meget hvor den starter så vil den nå hele vejen rundt Ingen tid til eftertanke (Marolle)

Continue reading...

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC

glemsomme minder

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

Continue reading...

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

0

Feb 2, 2015

Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC

frederikke-hyldgaard

et brev til dig

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

Continue reading...

I en vejkant, i kanten af vejen ligger jeg På asfaltens kolde krop Spredt ud mellem småsten og tyggegummi DNA strøg fra alle der har gået her inklusivt dig. Derfor ligger jeg her. Bastant er min kropsvægt Tynget til vejens massive længsel, efter gå gang, hop, og dans. Måske fortvivler mine tåre? Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud med metaforisk kapgang I et naivt håb om at din ømhed vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.

0

Jan 14, 2018

Jan 14, 2018 at 4:19 PM UTC

pPåÅ vVeEjJeEnN

I en vejkant, i kanten af vejen ligger jeg På asfaltens kolde krop Spredt ud mellem småsten og tyggegummi DNA strøg fra alle der har gået her inklusivt dig. Derfor ligger jeg her. Bastant er min kropsvægt Tynget til vejens massive længsel, efter gå gang, hop, og dans. Måske fortvivler mine tåre? Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud med metaforisk kapgang I et naivt håb om at din ømhed vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.

Continue reading...

hej siger jeg mens jeg fluks prøver at smutte væk fra mine inderste tanker, der hober sig op i mit hovede, som var de myrer i en tue der var blevet stoppet til af et blad. let for alle andre, men kilotungt for mig. er du vågen? spørger jeg med en undren som kunne synes vemodig men interesseret. søvnen har fanget ham i sine arme, og jeg kan ikke få ham væk. få ham hen til mig. søvnen er et muskelbundt der har ham i et stramt knus. mmm mumler han fra det nederste af halsen, helt nede i maven. som i en koma ligge han, livløs næsten. nøgen, det eneste der dækker er et lagen der er blevet kastet henover, næsten iscenesat

0

Oct 7, 2015

Oct 7, 2015 at 3:10 AM UTC

hej siger jeg mens jeg fluks prøver at smutte væk fra mine inderste tanker, der hober sig op i mit hovede, som var de myrer i en tue der var blevet stoppet til af et blad. let for alle andre, men kilotungt for mig. er du vågen? spørger jeg med en undren som kunne synes vemodig men interesseret. søvnen har fanget ham i sine arme, og jeg kan ikke få ham væk. få ham hen til mig. søvnen er et muskelbundt der har ham i et stramt knus. mmm mumler han fra det nederste af halsen, helt nede i maven. som i en koma ligge han, livløs næsten. nøgen, det eneste der dækker er et lagen der er blevet kastet henover, næsten iscenesat

Continue reading...

kvindegråd skærer hul i mit hjerte usundt miljø af hårde kvinder der spidser tænder for at kunne forsvare sig selv ingen hjælp at hente ingen kære mor her hvor jeg bor men aldrig hørte hjemme et hus bygget af glasskår for vi er alle ødelagte vaserne er smadrede og min illusion om en stærk kvinde er knækket i takt med at jeg hørte dig græde og så dig råbe og skrige jeg så dig ligge besvimet på jorden og jeg var den eneste der var der til at passe på dig min illusion om en stærk kvinde blev til en virkelighed men kvinden var ikke dig det var mig

0

Mar 21, 2015

Mar 21, 2015 at 3:32 PM UTC

kvindegråd skærer hul i mit hjerte usundt miljø af hårde kvinder der spidser tænder for at kunne forsvare sig selv ingen hjælp at hente ingen kære mor her hvor jeg bor men aldrig hørte hjemme et hus bygget af glasskår for vi er alle ødelagte vaserne er smadrede og min illusion om en stærk kvinde er knækket i takt med at jeg hørte dig græde og så dig råbe og skrige jeg så dig ligge besvimet på jorden og jeg var den eneste der var der til at passe på dig min illusion om en stærk kvinde blev til en virkelighed men kvinden var ikke dig det var mig

Continue reading...

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

0

Dec 28, 2016

Dec 28, 2016 at 7:09 PM UTC

annesofie-olsen

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

Continue reading...

Det bedste var at ligge i vågen drømmesøvn med dig så smuk Ikke have brug for ord Glemme tid og sted Stærke arme og lykke i min mave

0

Sep 21, 2014

Sep 21, 2014 at 3:16 PM UTC

Det bedste var at ligge i vågen drømmesøvn med dig så smuk Ikke have brug for ord Glemme tid og sted Stærke arme og lykke i min mave

Continue reading...

jeg stønner og hvisker at jeg ikke ved hvad jeg skal sige du kysser min nakke og holder om mig så min krop bliver glad og afslappet jeg kunne ligge her med dig hele dagen du siger at jeg ikke behøver at sige noget vi ligger her hele dagen indtil vi ikke kan længere nu ligger jeg her alene og min enkeltmandsseng, som passede perfekt til os to føltes nu pludselig utrolig stor til kun mig og jeg bilder mig selv ind at jeg ikke savner dig jeg savner bare en eller anden som kysser mig, og rør mig som du gør

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 9:25 AM UTC

jeg stønner og hvisker at jeg ikke ved hvad jeg skal sige du kysser min nakke og holder om mig så min krop bliver glad og afslappet jeg kunne ligge her med dig hele dagen du siger at jeg ikke behøver at sige noget vi ligger her hele dagen indtil vi ikke kan længere nu ligger jeg her alene og min enkeltmandsseng, som passede perfekt til os to føltes nu pludselig utrolig stor til kun mig og jeg bilder mig selv ind at jeg ikke savner dig jeg savner bare en eller anden som kysser mig, og rør mig som du gør

Continue reading...

jeg spørger ikke om forevigt jeg spørger kun om svar svar som jeg egenligt godt ved du ikke har svar som jeg kræver men egenligt burde lade ligge ligesom jeg nu ligger her kl 00, på en hverdag som jeg altid gør og skriver digte om ting jeg elsker, og ikke kan få

0

Feb 23, 2015

Feb 23, 2015 at 5:57 PM UTC

jeg spørger ikke om forevigt jeg spørger kun om svar svar som jeg egenligt godt ved du ikke har svar som jeg kræver men egenligt burde lade ligge ligesom jeg nu ligger her kl 00, på en hverdag som jeg altid gør og skriver digte om ting jeg elsker, og ikke kan få

Continue reading...

jeg husker den nat den nat på hotellet det var i kbh jeg prøvede alt men du ville ikke jeg gjorde alt men du sagde stop det gør det kun sværere du ville ikke mere du sagde jeg skulle ligge stille men jeg bevægede mig ikke det var mit hjerte som ikke ville stoppe

0

Dec 26, 2014

Dec 26, 2014 at 9:14 PM UTC

jeg husker den nat den nat på hotellet det var i kbh jeg prøvede alt men du ville ikke jeg gjorde alt men du sagde stop det gør det kun sværere du ville ikke mere du sagde jeg skulle ligge stille men jeg bevægede mig ikke det var mit hjerte som ikke ville stoppe

Continue reading...

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 6:41 PM UTC

En søndag morgen

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

Continue reading...

ligge med maven vendt mod himmelens blå favn rygraden smelter under solens stråler og hele kroppen synker ned i græsset smørblomsterne, presset mellem bøgernes sider falder ud og samles op og indrammes to knæ i to denim-bukseben og buksebenene, foldede sidder på den sorte stol i det hvide *** dine tre skønhedsknopper under trøjen håret flettet tæt ind på hovedbunden fire krydsede fingre og to øreringe nede i sprækken mellem de hvide gulvbrædder

0

Mar 9, 2016

Mar 9, 2016 at 2:41 PM UTC

en-anonym-skikkelse

ligge med maven vendt mod himmelens blå favn rygraden smelter under solens stråler og hele kroppen synker ned i græsset smørblomsterne, presset mellem bøgernes sider falder ud og samles op og indrammes to knæ i to denim-bukseben og buksebenene, foldede sidder på den sorte stol i det hvide *** dine tre skønhedsknopper under trøjen håret flettet tæt ind på hovedbunden fire krydsede fingre og to øreringe nede i sprækken mellem de hvide gulvbrædder

Continue reading...

at ligge fuldt påklædt på sengen, ingen bekymringer om skoenes mudder med en masende humørsvingningstrykbølge i brystet, pressende på ribbenet som et lille, tungt mørkelilla prikket væsen, der forsøger at æde sig ud af mit kadaver der i øvrigt er forslået fra at gå ind i tørrestativet klokken to om natten i et vand-drikningsprojekt klædt i nattens sorte, sorte jakkesæt, som mændende og mågerne og tankerne og alt i mørket er

0

Mar 4, 2016

Mar 4, 2016 at 9:37 AM UTC

en-anonym-skikkelse

at ligge fuldt påklædt på sengen, ingen bekymringer om skoenes mudder med en masende humørsvingningstrykbølge i brystet, pressende på ribbenet som et lille, tungt mørkelilla prikket væsen, der forsøger at æde sig ud af mit kadaver der i øvrigt er forslået fra at gå ind i tørrestativet klokken to om natten i et vand-drikningsprojekt klædt i nattens sorte, sorte jakkesæt, som mændende og mågerne og tankerne og alt i mørket er

Continue reading...

Jeg har lyst til at ligge i dynens tunge favn og lytte til regnbyger på rudens kolde gennemsigtighed. Jeg vil ligge alene, høre sørgelige podcasts og nyde den ydmyghed og venlige tristhed de bringer. Jeg vil skrive tekster ned, som jeg gemmer til når jeg bliver voksen, for mit sind er ikke klar til den titel endnu. Jeg vil finde frem til alle de ting, jeg elsker at lave og sørge for at udføre dem, og så vil jeg være min egen bedste ven og være okay med, at man en gang imellem må nøjes med det.

0

Mar 23, 2019

Mar 23, 2019 at 2:16 PM UTC

Jeg har lyst til at ligge i dynens tunge favn og lytte til regnbyger på rudens kolde gennemsigtighed. Jeg vil ligge alene, høre sørgelige podcasts og nyde den ydmyghed og venlige tristhed de bringer. Jeg vil skrive tekster ned, som jeg gemmer til når jeg bliver voksen, for mit sind er ikke klar til den titel endnu. Jeg vil finde frem til alle de ting, jeg elsker at lave og sørge for at udføre dem, og så vil jeg være min egen bedste ven og være okay med, at man en gang imellem må nøjes med det.

Continue reading...