"levet" poems - Hello Poetry

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

marolle

Landsbypigen

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

43

jeg ligger i et badekar og vandoverfladen er fuldkommen stillestående jeg er ikke mig selv fra nu af er jeg ikke mig selv jeg står nøgen i køkkenet og spiser en ostemad med det våde hår klasket ned af ryggen han omfavner mig bagfra og stikker fingre op i mig, jeg ved ikke hvor mange men jeg kan ikke holde nydelsen tilbage jeg vender mig om for at få mere men han er der ikke længere og jeg er ikke længere mig

0

Jun 12, 2014

Jun 12, 2014 at 3:36 PM UTC

khch

jeg har levet 3 forskellige liv

jeg ligger i et badekar og vandoverfladen er fuldkommen stillestående jeg er ikke mig selv fra nu af er jeg ikke mig selv jeg står nøgen i køkkenet og spiser en ostemad med det våde hår klasket ned af ryggen han omfavner mig bagfra og stikker fingre op i mig, jeg ved ikke hvor mange men jeg kan ikke holde nydelsen tilbage jeg vender mig om for at få mere men han er der ikke længere og jeg er ikke længere mig

7

På en lunken forårsdag Kom jeg i tanke om alle dine tekster Du fik mig til at lære dem udenad Nu kan jeg aldrig mere læse samme genre Og dine valmueviolinmelodier nynner jeg Stadigvæk når jeg spadserer ad Nørrebrogade Lader mine negle gro sig i vildrede Så uanstændigt smuds begraver sig i lagene Klipper jeg dem nu, glemmer jeg hvordan man cykler Er i ubalance, i trance Lad mig indse et liv levet på empati Sjældent fremstår utiltalende

0

Apr 28, 2019

Apr 28, 2019 at 10:40 AM UTC

lauraamstutz

valmueviolinmelodier

På en lunken forårsdag Kom jeg i tanke om alle dine tekster Du fik mig til at lære dem udenad Nu kan jeg aldrig mere læse samme genre Og dine valmueviolinmelodier nynner jeg Stadigvæk når jeg spadserer ad Nørrebrogade Lader mine negle gro sig i vildrede Så uanstændigt smuds begraver sig i lagene Klipper jeg dem nu, glemmer jeg hvordan man cykler Er i ubalance, i trance Lad mig indse et liv levet på empati Sjældent fremstår utiltalende

12