"lejlighed" poems - Hello Poetry

en taxatur gennem nattens uforudsigelige. torsdag aften. klokken 01.00 hoppede jeg ind. klokken 01.15 hoppede jeg ud. på en gade jeg ikke kendte gik jeg op i en lejlighed som *** ikke boede i. i lejligheden overnattede *** overnattede jeg. sammen alligevel. vi snakkede så meget. sagde så lidt. hendes øjne sagde mere end hendes mund. *** vidste hvad *** ville have og jeg vidste det også. et afslørende blik og matchende undertøj gjorde grænserne for hvad vi kunne gøre ikkeeksisterende. jeg gav hende ikke hvad *** ville have. *** måtte vente det samme måtte jeg. *vandet er så kønt på overfladen men endnu kønnere er det at dykke ned på bunden og afsløre alle dets hemmeligheder. Udforske hvert et hjørne hvert et sandkorn og hver en nysgerrighed. først der kan du nyde overfladen.* (f.b)

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 4:33 PM UTC

FrederikBartho

udspring fra 10-meter vippen i reberbansgade

en taxatur gennem nattens uforudsigelige. torsdag aften. klokken 01.00 hoppede jeg ind. klokken 01.15 hoppede jeg ud. på en gade jeg ikke kendte gik jeg op i en lejlighed som *** ikke boede i. i lejligheden overnattede *** overnattede jeg. sammen alligevel. vi snakkede så meget. sagde så lidt. hendes øjne sagde mere end hendes mund. *** vidste hvad *** ville have og jeg vidste det også. et afslørende blik og matchende undertøj gjorde grænserne for hvad vi kunne gøre ikkeeksisterende. jeg gav hende ikke hvad *** ville have. *** måtte vente det samme måtte jeg. *vandet er så kønt på overfladen men endnu kønnere er det at dykke ned på bunden og afsløre alle dets hemmeligheder. Udforske hvert et hjørne hvert et sandkorn og hver en nysgerrighed. først der kan du nyde overfladen.* (f.b)

42

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

0

Sep 12, 2015

Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC

llcb

Billedrammer og Neonlys

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

2

Mit astmamedicin er blevet skiftet ud med cigaretter, der får mine lunger til at hyle når jeg trækker vejret. Mit fredagsslik bliver nu købt af en rockerbande i en skummel lejlighed. Min sutteklud er af det fineste silke, der koster mere end en månedsløn. Mine drømme er blevet slettet fra min hukommelse. Min livsglæde er druknet i et hav af alkohol. Tilbage er der kun: Fremtidstrusler Ensomhed Længsel Sult (f.b)

0

Aug 19, 2014

Aug 19, 2014 at 11:31 AM UTC

FrederikBartho

Vokseværk

Mit astmamedicin er blevet skiftet ud med cigaretter, der får mine lunger til at hyle når jeg trækker vejret. Mit fredagsslik bliver nu købt af en rockerbande i en skummel lejlighed. Min sutteklud er af det fineste silke, der koster mere end en månedsløn. Mine drømme er blevet slettet fra min hukommelse. Min livsglæde er druknet i et hav af alkohol. Tilbage er der kun: Fremtidstrusler Ensomhed Længsel Sult (f.b)

11

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC

johanne-borup

lejlighed

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

37