"leder" poems
Adolf ****** was really quite a chap
He made those Froggies eat a lot of crap;
And he made all those Norwegians
Look like a load of paraplegians.
He marched into Poland with his troops
Into their pants those Poles did poops.
He made short work of the poor old Greeks:
And in their pants they did big keeks.
Killing the Jews was oh so bad and cruel:
Burning them up for harsh winter fuel.
But invading Russia was a bad place to go
And the Nazis froze in the cold and snow.
The Yanks were frightened to join in the war:
They were **** scared of what they saw;
(they only got involved when the Japanese
brought the Pearl Harbour fleet to its knees).
Only the Brits stood resolute and brave
For Churchill was an inspiring knave;
He fought Adolf on the shores and beaches
And the Germans crapped their leder-britches.
So what is the lesson of these facts from history?
Not ****** much - what a ******* mystery.
Sep 2, 2015
Sep 2, 2015 at 1:42 PM UTC
Fulde hænder og hænderne fulde
Fuglehænder og hændernes fugle
Tankespind fra hjernen, hver gang dine
Beskidte hænder får mig til at gispe
Af ængstelse efter berøring fra andre
Himlen lyser mørkerødt, men indeni
Er min lunge kollapset. Sort.
Skænker dig ikke en tanke når jeg
Mærker himlende fornemmelser,
Som tager mig langt væk fra dig
Trækker vejret dybt og sukker -
Søde tanker mod de dybblå
Have, og strømmende bølger
Himlen brænder og dyrene skriger
For at sætte dig fri; fra mig
Dømmende blikke og blikkende dømmes
Deres øjne følger mig når jeg går ned
Nedenom og hjem, ned af gaden
Nedværdige kommentarer snurrer.
Månen lyser himlen op, men kroppen
Damper mørke skyer på boulevarden.
Spejder og søger, efter svar på vores
Problemstillinger, af nederste skuffe,
Min yndlings dig, mit hjerteskud på
Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid.
Vandrende på vejen leder jeg efter
Det vi begyndte med at have. Kærlighed
Du elskede mig ind til benet, men mit
Skind bedragede, min eneste dig, du
Skal forgudes, tilbedes og elskes.
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:44 AM UTC
Jeg ved ikke hvad du leder efter
men du har efterhånden ledt i flere år
Du går i seng så du ikke kan føle
de lange beskidte negle kradse dig
langt ned af din blege ryg
Så du ikke føler alle krybene
kravle rundt i din mave
og ud igennem din stumme mund
Er du virkelig den person
som du ser i øjnene når du
står og børster dit uglede
leverpostejs-farvede hår
foran spejlet om morgnen
eller er du bare endnu en illusion
Jul 8, 2015
Jul 8, 2015 at 5:34 AM UTC
Mine drukne indvolde afskyr deres beholder.
Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had.
Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift
hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom.
Først ubehagen,
så oppustet smerte der brister som en ballon
og brændsel med selvantændelige kræfter.
Den springer og opkast omsluger horisonten
af mennesker,
klipper,
udviskede farver.
Ujævne striber af rød er udfyldte billeder
der drypper en anelse ro på mine øjne,
det leder
det fører
ind gennem nervebanens flod.
To mørke eller fire
i hvert fald én
gør døsig
gør modig
gør opgivenhed
udholdenhed.
De dage der kommer er vel taget imod
i skrigen og styrke og tomhedens sod.
Selskrevne ord fordamper salt.
Efterladt,
afsluttet,
genfortalt
i latterlige evig kedsomhed
der udfylder fyldte *** af bevidsthed
hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv.
Usammenhængende lort skaber lyrik
gør intet som helst
og findes for ingenting.
Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk
en udhugget skulptur.
Stærke farver vender tilbage i kindrødt
gennem abstrakt maleri
og så rammer svien af blomster og fryd
på eksperimenter af målrettet kunst.
Skammende lys i hvid og i sort.
Nøgterne syner synes skarpe for blikket
og lukker en port.
Brosten for brosten lægges på ny
og en fejl af en vej af smil og meditativ.
Jul 27, 2015
Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC
Han fortalte hende,
at han ville bytte hende
"men er tidsfristen ikke nået efter 11 år?"
Nej
For der er en reklamationsfejl,
Sagde han,
Du gør mig ikke glad.
Han har byttet hende til mig,
Lille bitte mig,
Og i min lykkerus leder jeg efter et byttemærke på mig selv
Nov 6, 2014
Nov 6, 2014 at 3:13 AM UTC
Perler af sved glinser på min pande
Det må være 20 grader eller varmere
Jeg ved ikke hvor jeg er
Eller hvem jeg er sammen med
Et sted ude i intetheden
Ligger mine tanker gemt
De venter på at du kommer og
Overtager dem
Jeg kigger ud
Søger, spejder og leder
Efter dig
Tag mig
Jun 22, 2014
Jun 22, 2014 at 3:52 PM UTC
det er svært synes jeg,
at bruge sin tid på at lade som om det er ligegyldigt
at holde det nede,
det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os
men hvad så når man vil bruge det,
bruge det imod dig
så virker det dumt,
for hvad hvis jeg aldrig rigtig var ked af det, hvor vigtigt kan det være
og så går det galt,
og så er det svært
fordi spørgsmålet er jo,
om jeg er ked af det
eller om jeg leder efter opmærksomhed,
opmærksomhed kun fra dig
så fortsætter jeg med at gøre det svært,
lade som ingenting, det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os
så fortsætter jeg med at gøre det svært,
og bruge det imod dig,
at du er ligeglad,
men hvad skulle du ellers være,
når jeg virker ligeglad
Dec 27, 2014
Dec 27, 2014 at 1:57 PM UTC
Din krop er blevet så lille,
der er ikke meget af dig tilbage
selvom du er i bedring ved jeg ikke hvordan det hele vil gå
for de lange dage med længere nætter gør mig tankeløs
jeg svæver og flyver
jeg leder
efter et svar på et spørgsmål der aldrig blev stillet
og det ridser i mine knogler når jeg tænker på min hverdag
som den er nu
uden dig
alene
---^-^------^----^-^------------------------
Oct 7, 2014
Oct 7, 2014 at 2:34 PM UTC
Hvad er det dog
du leder efter
som du tror
du kan finde i mig
Har du søgt alle vegne
og er endt hos mig
Fik du et kald
der sagde
at det var jeg
som holdte nøglen
Eller er jeg blot det sidste sted
den kan være
Sep 4, 2014
Sep 4, 2014 at 6:10 PM UTC
får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte
indvendig blæst, hul
rusker bladende af træerne,
efterladt på gaderne
tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum
forladt, drænet for mennesker, for energi
overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer
cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås
sætter præg på dig
som en krakeleret glasrude, der kun
mangler ét prik
for at brase sammen
så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes
dit sammenbrud
din modtagelighed
skrøbelig
årstiden reflekterer dit kollaps
min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand
at gå gennem en kold og ensom gade
november kommer, dernæst de koldeste måneder
må hellere skaffe en vinterjakke
og håbe på forår
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC
jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan
køre det våde stof hen over fladen og fjerne
støvmolekylerne
ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan
jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser
intet andet end opgaven foran mig: gør rent
de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke
en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud
og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!!
jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er
R E N T
jeg vil åbne vinduerne
på mit værelse
i mit hoved
jeg vil gøre rent
May 11, 2016
May 11, 2016 at 12:24 PM UTC
et lille stykke sky
et lille blad, der har fløjet rundt indtil den landede på vejen
et græsstrå, der ikke bliver klippet, fordi det står et sted hvor græsslåmaskinen ikke kommer
en tom taleboble, der venter på at nogen snakker
et enligt ben der leder efter en makker
et mindre skænderi, der aldrig blev løst
en lille glød i et slukket bål
en knækket kam
et forhenværende hvidt snørrebånd der nu er brunt
en lille nullermand nede i min mørkeste skuffe
en førstepræmie, der aldrig blev vundet
en afklippet tånegl på badeværelsesgulvet
en tyggegummi-klat foran et storcenter
et vindue ingen kigger ud af
et udbrændt fyrfadslys
en sæbebobbel der aldrig sprang
en lille månesten der flyder rundt i rummet
en streg på væggen, som ikke kan fjernes med vand
en bøtte maling, der ikke ved hvordan en pensel ser ud
et vissent blad, der ikke vil give slip på sin gren
en stor plet
en brugt papkasse, der er blevet bølget i regnen
et glimt i øjet
en rusten skrue, der engang har siddet i et skib
et håbefuldt smil, som ingen så, og som hurtigt blev glemt igen
Dec 14, 2015
Dec 14, 2015 at 1:15 PM UTC
I skolen skriver jeg sagprosa,
og rækker flittigt hånden op i dansktimerne.
Jeg smiler til lærerne på gangen
og kommer med åndssvage sarkastiske kommentarer,
som de alligevel i et-eller-andet omfang,
finder humoritiske.
Jeg løber ture ad hovedvejen,
og løber mod bilerne,
i håbet om,
at en-eller-anden vil lægge mærke til den tåre,
der løber ned af min højre kind.
Når jeg kommer til den sidevej,
hvor min dansklærer bor,
vender jeg hovedet,
kigger,
og efterfølgende leder jeg i mængden,
efter en sort bil, der kunne være hendes.
Når jeg kommer til stranden,
standser jeg brat op.
Tager musikken ud af ørene og prøver at få tiden til at stå stille.
Når jeg kommer hjem skriver jeg digte.
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:54 PM UTC
Als die abgekühlten, verschwendeten Träume des Unterbewusstseins
langsam ihre Farbe verlieren,
werden seine verwaisten Hände übertastig,
greifen blind nach dem Fleisch,
neben dem seinen,
das weltverloren aus der verweiblichten Realität atmet.
Im Niemandsland halbwacher Gedanken,
erscheint jene Schaufensterpuppe,
die ihn an einem ganz gewöhnlichen Wochentag,
mit ihrem leeren Blick fixiert.
Plastische Existenz im gedankenlosen Körper,
zum Schweigen gebracht,
damit sie ihr Selbst nicht verleugnen muss,
wenn ihr der rechte Arm auf links gedreht wird.
Im Vorbeistehn schenkt sie ihm ein unbewohntes
Lächeln.
Oder ist es doch sein eigenes,
das sich im Fenster spiegelt?
An den Venusgürtel der Blauen Stunde gekrallt,
hält er die Augen fest geschlossen
Unsichtbar für das Lichte,
nicht sehen,
nicht gesehen werden,
ein Sich-den-Sinnen-verweigern,
im unbemerkten Raum innerhalb der Zeit
Wie der Blaue Blumendichter,
so weiß auch er,
um die Notwendigkeit der Verschiebung,
wenn die ätherische Illusion berührt,
wenn das Subjekt zum Objekt geworden,
in die Nichtwirklichkeit zurückgeschoben werden muss,
damit das lyrische Heimweh aus der
Überlebensverhinderung befreit wird
Wäre sie immer noch das,
was er am meisten bewundert,
wenn er jetzt,
jetzt,
in diesem blutleeren Augenblick,
sein linkes Oberlid öffnete,
nur einen kleinen Spalt breit
?
Wäre sie nur eine der liebreizenden
Schmetterlingspflanzen,
deren sinnliche Blüten begierig mit seinem Unterleib
tanzen,
und die Töne aus seinen Lenden presst,
bis die Musik verstummt
??
Würde er in seinen Weißhaarzeiten auf einer Bank
sitzen,
unten am See,
eine verschlissene, offene Aktentasche auf dem Schoß,
den Kopf tief vergraben im ranzigen Leder
und mit zittrigen Händen
nach einer fragmentierten Erinnerungsspur suchend,
die längst in die Bedeutungslosigkeit geflohen war
???
Er wagt einen halboffenen Blick,
hinüber zur lichtblauen Sehnsucht,
dem gestern noch so gefräßigen Verlangen,
das sich nun,
in gnadenloser Sattheit,
in seiner Fleisches-Unlust ausbreitet.
Ausgelangweilt kratzen seine gierigen Finger an der fiktiven Verkleidung,
bis ihr schamhaftes Blut in seine eigene Selbsttäuschung tropft
und ihre Brüste aus den blaubepuderten Versprechungen bersten,
die er nicht ihr, sondern sich selbst gab.
Im Schein des Morgensterns
glänzt bereits der melancholische Trauertau,
als sich beider Seufzer ein letztes Mal berühren.
Hastig wickelt er prosaische Bandagen
um ihre offenen Wunden
und schiebt das Gestern in (s)eine neue Zukunft.
Nov 21, 2020
Nov 21, 2020 at 11:15 AM UTC
a half-baked ******
copper-skinned
diddly-squat!
a camel-jockey -
and i am
spat!
copper-nuance -
and then, a *******
browny.
truce with squint asiatic
calls for being fidgety...
bubbly blue:
peter fetishist square army branding...
corpus tattoo!
and that's leder...
in the koran...
that's pig less palette
and more shoelace...
i mean:
pig froth shoe...
rather than:
********** karma: brevity ****
and when god was worshipped,
man said: pig's crew
and i used Aztec tongues
for shoelaces...
Machiavelli in Egypt...
hating bacon
and everything's a rainbow.
return to: a shoe.
then again that allahu akbar...
pigs are dried-out prunes...
so are shackles,
belts... and a whipping cult...
and other stratas of glue...
loss convening: satirical bacon.
Jan 9, 2017
Jan 9, 2017 at 9:04 PM UTC
et sårbart punkt eller svaghed
et ord
han lærte mig i mørket
hans fingre der glider ned af min krop
som et verdenskort
og han vil se det hele
han leder efter et punkt
mens hans læber strejfer mine
lader jeg også min hånd lede
og jeg finder det
mærker hans kuldegysninger
hans læber
der skilles ad
men hvad han ikke ved er, at han kan lede i dagevis
for min akilleshæl er ikke et punkt på kroppen
min akilleshæl
er ham
Jan 22, 2019
Jan 22, 2019 at 2:58 PM UTC
Jeg vil prøve at komme i form .
Jeg vil prøve at slappe af .
Jeg vil prøve at være mere opmærksom .
Jeg vil prøve at være en bedre leder .
Jeg vil prøve at læse mere .
Jeg vil prøve at være mig selv .
Jeg vil prøve at leve livet .
Jeg vil prøve at få en tilværelse .
Jeg vil prøve at lege mere .
Jeg vil prøve at få en sjæl .
**** at prøve.
Jeg vil gennemføre.
Feb 20, 2015
Feb 20, 2015 at 6:15 PM UTC
tilbagevendende
nu står vi her igen
tastende fingre, hurtige refleksioner
lysende computerskærme-sind
udmattende på alle leder og kanter. alt er godt og varmt
uappelerende, fragementeret; apatisk
for en gangs skyld kaster jeg problemerne over skulderen
(samler dem nok op i morgen. måske)
samtale udenfor i flere timer; stillestående - følelsesløshed i fingre og tæer
at blive opvarmet, opløst
sammensmeltning
Nov 14, 2015
Nov 14, 2015 at 3:45 PM UTC
Jeg får ondt i hjertet af at se på dig for tiden.
Du er syg; og din feber kaldes depression og
din medicin er rødvin og hvid rom og den r.
øg du ruller og de ord du sluger og jeg elske.
r dig for højt til at se det foran mig, fordi jeg
kan se dig græde og jeg kan se det gøre ondt.
Feberen strækker sig i din mave og klemmer
hårdt om dit hjerte. Og det værste er; at lige.
gyldigt antallet af panodiler og cigaretter jeg
propper dig med, så er dine øjne stadig klare
og du er stadig defekt. Så jeg leder stadig eft.
er medicinen til at kurere din feber.
Oct 25, 2016
Oct 25, 2016 at 5:29 PM UTC
Hvad er balladen med os? Du kysser min skulder og fortæller mig historier. Jeg åbnede mig op og du åbnede vinduet, og nu leger vores forelskelse gemmelege imens folk leder. Den gemmer sig så godt, at jeg næsten ikke engang selv kan finde den.
Og jeg er virkelig bange for at ødelægge noget. Så bange for en forkert afslutning at jeg undgår en start.
Men du kigger på mig mens du smiler til mig, og jeg kan jo næsten ikke undgå at rives med. Du kalder mig trods alt askepot når vi spiller kævle med min gummisko, og efter et par øl og nogle kys så er de grå foretorve uendelige parader og de nedslidte lyskryds bliver oplyste fyrværkerier, og en tilfældig aften bliver til et eventyr.
Aug 12, 2017
Aug 12, 2017 at 6:46 AM UTC
Hon brukar ha på sig en mössa
Som gömmer en del av långa håret
En gyllene kaskad som inte blöter
Men är *** lugnande, och skiner
Mössan skämmer aldrig bort ansiktet
Huset till hennes fina ögon, gul, grå, och blå
En blandning som måste bedömas som perfekt
Så tydlig som en plus en är lika med två
Det känns alltid bra att resa söderut
Att flygga utifrån språngbrädan
Och att ta **** tack vare vinden
Som blåser periodiskt när hon andas ut
Jag landar då på hennes mun
Som hyser den hemliga bron
Som väntar på att jag närmar mig för att hälsa på,
Inte varje gång, men det blir alltid en härlig överraskning då
Jag brukar stanna kvar där en stund
Vaggad av vågorna bildas av hennes läppars kurvor
Och inser att man kan väl resa utan att flytta på sig
Jag står här orörlig och kysser henne
Det räcker för att skapa nya banor
Som leder till ett ställe som kallas extas
Ett ställe som kan enbart finnas
När vi är tillsammans,
När det finns inget avstånd mellan oss
När vi är i mitten av en sensuell dans
Det är klart att jag vill ta ingen paus
Men hellre fortsätta tills natten gradvis raderas av solen
Tills det är dags att börja om resan igen.
Apr 3, 2020
Apr 3, 2020 at 4:47 AM UTC
she asked me
of tomorrow
but if all this
if it has a reason
we will be the last to know
then she asked of solution
but baby
in my mind i do not know
but i know and smoked
lot of grass
and I have seen people
with stones in there eyes
if i was the leder of this land
and if i was to die tonight
i would be a complete man
and I feel aright.
Jul 8, 2012
Jul 8, 2012 at 10:15 PM UTC
Dagen jag inte vaknar och mitt huvud ligger tungt kvar på kudden
Dagen då mitt hjärta somnat och mina leder stelnat till
Dagen du vaknar utan mig vid din sida och dagen du kommer hem till ett hus där jag inte längre bor
När breven har blivit för många och bläcket i pennan tagit ****
När mina fötter blivit för trötta och rört marken för sista gången
När du inte längre behöver trösta mig eller säga att allt kommer bli okej
För allt har redan blivit okej
När jag inte kan ta emot kramar och inte kan säga hejdå
För min rätt till hejdå var förbrukad så fort jag insåg att jag kanske aldrig vaknar igen
Och hur den tanken kändes bra
Jag hoppas att du inte behövde se mig så
Jag hoppas att du ringde någon och jag hoppas att alla kan förlåta mig på det sättet jag aldrig kunde förlåta mig själv
Jul 10, 2021
Jul 10, 2021 at 8:16 PM UTC