"kulden" poems - Hello Poetry

Det kaller på oss som en svak hvisken i vintervinden følger det oss Aldri slipper vi unna dets kalde gisp Den tunge kjettingen strammes rundt brystet Kulden sprer seg gjennom kroppen Lammer tankene Fyller sinnet Til det omfavner deg Og alt du ser er dødt

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:50 PM UTC

jonathan-dyhre

Vintervinden

Det kaller på oss som en svak hvisken i vintervinden følger det oss Aldri slipper vi unna dets kalde gisp Den tunge kjettingen strammes rundt brystet Kulden sprer seg gjennom kroppen Lammer tankene Fyller sinnet Til det omfavner deg Og alt du ser er dødt

10

*Jeg ligger i sneen Og føler ingenting. Kulden rør mig ikke, For den har allerede Gnavet sig ind til mine ben... Et ensomt snefnug falder på min kind, Blidt det rammer, Men jeg mærker det ik' Hvorefter det langsomt smelter Og triller ned ad min kind Som de tåre Jeg har grædt i tusindvis... Mine fodspor i sneen Er snart dækket af hvidt Jeg tænker, At dette ville Du nok gerne have set... Dette hvide landskab, Der skinner så blidt. Og jeg smiler, Men kun et øjeblik. Før jeg erindre, At sådan blev det ik'... Frosten bider mig i næsen, Men i øjeblikket er jeg Et halv-sociopatisk væsen Og derfor Ænser jeg den ik'... For jeg ved ik' hvordan Jeg skal komme igennem dagen, Som uret snart slår an... Den sidste dag, den sidste time, Før du lægges endeligt til hvile. Men lige nu vil jeg ikke tænke, Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke, Der langsomt tynger mig ned... Jeg vil blot ligge her i sneen Før jeg går ind Og lægger de sidste roser På kisten...*

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 5:38 AM UTC

HeidiHenriksen

En Afsked...

*Jeg ligger i sneen Og føler ingenting. Kulden rør mig ikke, For den har allerede Gnavet sig ind til mine ben... Et ensomt snefnug falder på min kind, Blidt det rammer, Men jeg mærker det ik' Hvorefter det langsomt smelter Og triller ned ad min kind Som de tåre Jeg har grædt i tusindvis... Mine fodspor i sneen Er snart dækket af hvidt Jeg tænker, At dette ville Du nok gerne have set... Dette hvide landskab, Der skinner så blidt. Og jeg smiler, Men kun et øjeblik. Før jeg erindre, At sådan blev det ik'... Frosten bider mig i næsen, Men i øjeblikket er jeg Et halv-sociopatisk væsen Og derfor Ænser jeg den ik'... For jeg ved ik' hvordan Jeg skal komme igennem dagen, Som uret snart slår an... Den sidste dag, den sidste time, Før du lægges endeligt til hvile. Men lige nu vil jeg ikke tænke, Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke, Der langsomt tynger mig ned... Jeg vil blot ligge her i sneen Før jeg går ind Og lægger de sidste roser På kisten...*

40

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

0

Oct 10, 2014

Oct 10, 2014 at 2:17 AM UTC

nikoline

min tid med en gartner

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

25

Der var lange nætter med digte der gav dig lyst til at lægge dig under jorden Du græd stille ned i puden og ønskede at se mig lykkelig men solen er ikke længere genert og kysser dine kinder blidt Du studerer mig som værende forelsket og tager jakken af Du mærker ikke længere kulden fra min krop, men bader dig i vandet af nye tider Der var dage du havde lyst til at give slip på mig, men inden du lod mig svæve Fandt jeg et lille lys og jeg er nu ikke længere i mørket Jeg håber du ved, at du gav mig styrken Og at du må have tiltroen til at der ikke findes øjeblikke jeg ikke kan overkomme mere

0

Mar 10, 2015

Mar 10, 2015 at 8:07 AM UTC

frederikke-hyldgaard

til ida

Der var lange nætter med digte der gav dig lyst til at lægge dig under jorden Du græd stille ned i puden og ønskede at se mig lykkelig men solen er ikke længere genert og kysser dine kinder blidt Du studerer mig som værende forelsket og tager jakken af Du mærker ikke længere kulden fra min krop, men bader dig i vandet af nye tider Der var dage du havde lyst til at give slip på mig, men inden du lod mig svæve Fandt jeg et lille lys og jeg er nu ikke længere i mørket Jeg håber du ved, at du gav mig styrken Og at du må have tiltroen til at der ikke findes øjeblikke jeg ikke kan overkomme mere

9

vi har kolde hænder fordi kulden bider mere end mig i hans skulder når han knepper mig mens mor hører på og når hans ryg rammer væggen og han fortæller mig at jeg er smuk da slår mit hjerte en ekstra gang. han er det fineste og rareste

0

Feb 23, 2016

Feb 23, 2016 at 12:09 PM UTC

tenna-jensen

flueknepperi

vi har kolde hænder fordi kulden bider mere end mig i hans skulder når han knepper mig mens mor hører på og når hans ryg rammer væggen og han fortæller mig at jeg er smuk da slår mit hjerte en ekstra gang. han er det fineste og rareste

8

Kulden mod mine fødder Håbet i mit hjerte Vinden mod min kind Min krop fuld af smerte Tusinde lys På himmelen at skue Tag mig nu med Vær min frelser due

0

Dec 9, 2016

Dec 9, 2016 at 5:46 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Den lille piges håb

Kulden mod mine fødder Håbet i mit hjerte Vinden mod min kind Min krop fuld af smerte Tusinde lys På himmelen at skue Tag mig nu med Vær min frelser due

8

En hul fornemmelse i kupeen Hud reflekteres og blander sig med skoven gennem glasset Forstæderne Livløst og sort beklædt sidder hvide mennesker Når det krymper i mig Kommer modløshedens rutiner Men toget kører ikke af sporet Hamrende mod kulden De lave rytmer hypnotiserer Deprimerer Jeg formørkes men smiler For folk de kigger

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 7:35 AM UTC

annastorm

Hypnose kupeer

En hul fornemmelse i kupeen Hud reflekteres og blander sig med skoven gennem glasset Forstæderne Livløst og sort beklædt sidder hvide mennesker Når det krymper i mig Kommer modløshedens rutiner Men toget kører ikke af sporet Hamrende mod kulden De lave rytmer hypnotiserer Deprimerer Jeg formørkes men smiler For folk de kigger

12

Og der låg jeg så Ødelagt, af din mangel på ord Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke Så himlen gjorde det for mig Med fødderne ude fra dynen Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport. Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved

0

Nov 16, 2014

Nov 16, 2014 at 6:53 PM UTC

annacharlotte

Himlen græder

Og der låg jeg så Ødelagt, af din mangel på ord Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke Så himlen gjorde det for mig Med fødderne ude fra dynen Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport. Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved

10

Det er nok Når vi har det godt Men ikke godt Når det er nok En varme så givende Få ord Så glædende Men kulden så bidende Få ord Så sørgende En gråspurv på altanen Som mig På jagt Efter spor på altanen Som os Giv agt Så vis det da nu Let blot Jeg ber' Den tvivlende søgen Kom nu Kom her

0

Jun 26, 2015

Jun 26, 2015 at 9:55 AM UTC

kajk

Det er nok

Det er nok Når vi har det godt Men ikke godt Når det er nok En varme så givende Få ord Så glædende Men kulden så bidende Få ord Så sørgende En gråspurv på altanen Som mig På jagt Efter spor på altanen Som os Giv agt Så vis det da nu Let blot Jeg ber' Den tvivlende søgen Kom nu Kom her

22

I nattens mulm og mørke Fandt sjælene vej Min mund føltes som tørke Men du gjorde det til en leg Mit hjerte var tomt og øde Og kulden blæste på mig Men kun med dette møde Fandt kærligheden vej Nu blev jeg helt varm Og stjernen skinnede for oven Byens høje larm Forsvandt ligesom sorgen Du tog mig i din favn Jeg var ikke alene Pludselig blev du min havn Du forstod at forene

0

Dec 2, 2016

Dec 2, 2016 at 10:55 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Sjælenes vej

I nattens mulm og mørke Fandt sjælene vej Min mund føltes som tørke Men du gjorde det til en leg Mit hjerte var tomt og øde Og kulden blæste på mig Men kun med dette møde Fandt kærligheden vej Nu blev jeg helt varm Og stjernen skinnede for oven Byens høje larm Forsvandt ligesom sorgen Du tog mig i din favn Jeg var ikke alene Pludselig blev du min havn Du forstod at forene

16

Du spurgte mig aldrig Hvorfor jeg ikke tog med til festerne Du havde vel travlt med dig selv Som altid Men det var du ikke den eneste, der havde At gå alene gennem villakvarterene klokken 3 om natten var forfærdeligt Alene i kulden, vente på perronen, alene Tanken om, hvorfor jeg atter var alene Tanken om, at I lå trygt i din seng Og sikkert ikke skænkede mig en tanke Dagen efter Med tømmermænd og ensomhed Atter engang Ingen opkald, ingenting Kun 4 hvide vægge, der endnu engang minder mig om, hvor ensom jeg er, og hvor ligeglade og selvoptagede folk i virkeligheden er

0

Apr 7, 2015

Apr 7, 2015 at 1:42 PM UTC

et-eller-andet

07/04/2015

Du spurgte mig aldrig Hvorfor jeg ikke tog med til festerne Du havde vel travlt med dig selv Som altid Men det var du ikke den eneste, der havde At gå alene gennem villakvarterene klokken 3 om natten var forfærdeligt Alene i kulden, vente på perronen, alene Tanken om, hvorfor jeg atter var alene Tanken om, at I lå trygt i din seng Og sikkert ikke skænkede mig en tanke Dagen efter Med tømmermænd og ensomhed Atter engang Ingen opkald, ingenting Kun 4 hvide vægge, der endnu engang minder mig om, hvor ensom jeg er, og hvor ligeglade og selvoptagede folk i virkeligheden er

20

at stryge ind sidste sekund på en impuls, overraskende for alle inklusiv en selv (eller måske for ingen udover sig selv) et sæde i midten; yogamåtter, barnevogne, gamle damer overhørt bussamtale: "det er en skam at leve sit liv i frygt" kulde, ujævne brosten bussen som fristed for kulden for livet vinter

0

Dec 4, 2015

Dec 4, 2015 at 6:06 PM UTC

en-anonym-skikkelse

bus

at stryge ind sidste sekund på en impuls, overraskende for alle inklusiv en selv (eller måske for ingen udover sig selv) et sæde i midten; yogamåtter, barnevogne, gamle damer overhørt bussamtale: "det er en skam at leve sit liv i frygt" kulde, ujævne brosten bussen som fristed for kulden for livet vinter

9

frostgrader ensomheden og kulden januar måned selvom man pakker sig ind i flere lag trænger kulden sig ind ved enhver mulighed arbejder frosten sig ind til knoglerne, til selveste væsenets væv, kerne, oprindelse minusgrader

0

Jan 23, 2016

Jan 23, 2016 at 5:59 PM UTC

en-anonym-skikkelse

ensomheden

frostgrader ensomheden og kulden januar måned selvom man pakker sig ind i flere lag trænger kulden sig ind ved enhver mulighed arbejder frosten sig ind til knoglerne, til selveste væsenets væv, kerne, oprindelse minusgrader

7

vi snakkede i kulden til mine tanker frøs jeg åbnede vinduet og bildte mig selv ind at en sol ophedede mine knogler nu er jeg kun mineraler fodrer ensomme celler du hang i mine øjnes inderlåg så jeg blev træt men aldrig af dig huskede dig på at min krop ikke er dit hjem men at du er en gæst

0

May 10, 2019

May 10, 2019 at 4:55 PM UTC

lauraamstutz

tunge låg

vi snakkede i kulden til mine tanker frøs jeg åbnede vinduet og bildte mig selv ind at en sol ophedede mine knogler nu er jeg kun mineraler fodrer ensomme celler du hang i mine øjnes inderlåg så jeg blev træt men aldrig af dig huskede dig på at min krop ikke er dit hjem men at du er en gæst

11