Jo mere du smiler
Og du griner
Du giver mig håb
Jo mere dit blik strejfer min krop
I dine øjne synes en længsel
Efter mig, eller blot muligheden for mig
Men længslen er ikke din
Længslen jeg kronisk ser i dine øjne
I dit kropssprog
Hører i mellem linjerne af dine ord
Længslen jeg så stærkt ønsker at se
Er i virkeligheden min egen

Din længsel er reelt set en anden
En længsel så lejende
Så nederdrægtig, led
Din længsel er ikke for mig
Din længsel er din sikkerhed
Dit poleren af ego, selvtilfredshed
Det er en kronisk længsel du aldrig får stillet
Det er en længsel efter besiddelse af mine følelser og fylden i mine tanker
Din længsel er kun for dig selv
Så lad mig nu slippe!

jeg danser i cirkler
i 360 grader
kraftigt farve bølger over mig
den varme stilhed bliver højrøstet
og hvad laver jeg her
uvante gulve, der klistrer mig fast
med klister, som sidder i 118 dage
men det er jo spild af skridt
kraftige farver, som forenes i ét
langt mørke der strækker sig ud
samtidig med, at det råber
en melodi
en kronisk sammenhæng af toner
og jeg suger det ind, så
det sætter sig på rygraden

sort kunst, gennemsigtig kunst, tom kunst
en kronisk smerte, udefinerbar; uundgåelig - som røg der smyger sig inde i knoglemarven,
raslende håb, ikke nok til at udfylde din krop; ikke nok til at udfylde din sjæl
en lænke om benet, om halsen, om tankerne
trukket efter dig
tung handling
smertende frihed, snerrende valgmuligheder
indsnørrende, dag for dag
gråt