Som tusindvis af kriblende myrer;
Myrer der slæber rundt på en fyrenål, på små bitte kviste eller en lille klump sammenhængende jord,
Som et stort kaotisk system af spinkle ben, følende horn og ækle insektkroppe,
Et system med en usynlig og uigennemskuelig dagsorden,
Samarbejdsvillige,
Men med forskellige funktioner,
Umulige at skelne fra hinanden ,
Forvirrende og spørgsmålsrejsende,
Svage alene,
Men revolutionerende og gennemslagskraftige sammen,
Eksistensbetvivlende og formålsforvirrende,
Hjerteskærende små myrer.

Endelig
Stilhed
Den absolutte følelse af ro,
af at være alene.
Med kun baggrundsstøj,
uendeligt langt væk.
Følelsen af selvindsigt,
af rolige, dybe åndedrag.
Men så
En kriblende følelse
Et mylder af kemiske reaktioner
Hele tiden, uden pause
Celler der deler sig
nervesignaler der bliver skudt rund
bakterier der på en gang destruerer og skaber
Utrætteligt og uforstyrret
fortsætter det
og det manifesterer sig alt sammen i tanker
en uendelig strøm
der drukner enhver form for stilhed
med et enkelt løfte om
aldrig at stoppe.