Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"kort" poems
Livet er et kort øyeblikk mellom to evigheter.
0
Mar 8, 2016
Mar 8, 2016 at 4:13 AM UTC
Livet
Haar hoekkantoor In elke straat Elke gulsige kliënt Ń vark, n vraat Besig om haar naam te maak Die vrou van dir nag En haar eenmansaak In die oggend skrop Sy , staalwol Skuur glad Teen haar tenger Figuur maar blou Passie versier en Versuur haar wese Dis nie moord nie Dis nie dood nie Dis glad die reg nie Dis sonde , ellende Haar bedoelings Was nooit sleg nie Haar troos is min Haar teespoed swaar Haar siel verkoop sy Vir ń appel en ń ui Want wie kan ń prys Op die liefde sit Sy tel haar winste In trane en seer Die geld is ń bonus Het sy beweer, Want die vrou van Die nag, kort ook ń soen Sy werk vir liefde En tot die oordeelsdag Sal sy dit bly doen...
0
Apr 17, 2014
Apr 17, 2014 at 10:17 PM UTC
Vrou van die nag
'n lewe in konstruksie... dis tog die mees logiese manier om dit te beskryf... ons bou en bou en bou, en toets dan die produk. Maar aan die einde, as ons klaar gebou het... wat is dan daarvan te kom.                         'n Lee huis...                                        'n stil pad... en wat het ons van onself geleer? En wat leer ons van die wereld en mense om ons              , vasgevang in die stryd teen tyd... niks nie. Ons het net voor onself uitgekyk                    na die vaal stene                                    en die slukkerige sement. Watter vreugde het dit vir ons gebring. Niks nie. Nee,          ek weier. Ons is tog hier geplaas met vrye wil. En iewers langs die pad,                                           raak almal die pad duister... en word dan deur die samelewing verdoem. Die mensdom besluit dan wat van hulle sal word... In daardie oomblikke is God meer vergete deur die skares wat saamdrom op die rand van die pad...                                                                                                       die wat lag en vinger wys...                                                                                                                       die wat klippe gooi,                                                          as deur die wat die prentjie aanskou. Soms kort ons 'n perspektief van uit die donker,                           om die lig rerig te verstaan... Soms moet ons eers die genadelose aanraking van die koue voel,                            voordat ons die sagte streel van die son oor ons gesigte kan waardeur. Daar le wysheid in die donker,                                       want dit is in die donker waar jy aleen is,                          met niemand om in jou oor te fluister wat reg of verkeerd is nie.                                                                                                                       Net die wind om jou siel te sus,                                                                                                                die stilte om jou uit te rus...                                                  en niemand wat jou god kan wees                                        of sy woorde                                                                 en planne                                                                                    vir jou kan uitmessel nie. Die pad het die gevaar geraak. Dis koud en korrupt.                                      En ons is dankbaar,          dat ons die kans gekry het om dit te sien, terwyl ons stadig verswelg word deur die skadu's                                                                                                              en wegsmelt in die donker... want nou weet ons dat ons pyn maar net 'n gedeelte van die werklike hartseer was...                                                                 ons is die gelukkiges... en hulle loop op die pad na verdoemtenis
0
Oct 8, 2013
Oct 8, 2013 at 7:12 PM UTC
Dankbaar in die donker
'n lewe in konstruksie... dis tog die mees logiese manier om dit te beskryf... ons bou en bou en bou, en toets dan die produk. Maar aan die einde, as ons klaar gebou het... wat is dan daarvan te kom.                         'n Lee huis...                                        'n stil pad... en wat het ons van onself geleer? En wat leer ons van die wereld en mense om ons              , vasgevang in die stryd teen tyd... niks nie. Ons het net voor onself uitgekyk                    na die vaal stene                                    en die slukkerige sement. Watter vreugde het dit vir ons gebring. Niks nie. Nee,          ek weier. Ons is tog hier geplaas met vrye wil. En iewers langs die pad,                                           raak almal die pad duister... en word dan deur die samelewing verdoem. Die mensdom besluit dan wat van hulle sal word... In daardie oomblikke is God meer vergete deur die skares wat saamdrom op die rand van die pad...                                                                                                       die wat lag en vinger wys...                                                                                                                       die wat klippe gooi,                                                          as deur die wat die prentjie aanskou. Soms kort ons 'n perspektief van uit die donker,                           om die lig rerig te verstaan... Soms moet ons eers die genadelose aanraking van die koue voel,                            voordat ons die sagte streel van die son oor ons gesigte kan waardeur. Daar le wysheid in die donker,                                       want dit is in die donker waar jy aleen is,                          met niemand om in jou oor te fluister wat reg of verkeerd is nie.                                                                                                                       Net die wind om jou siel te sus,                                                                                                                die stilte om jou uit te rus...                                                  en niemand wat jou god kan wees                                        of sy woorde                                                                 en planne                                                                                    vir jou kan uitmessel nie. Die pad het die gevaar geraak. Dis koud en korrupt.                                      En ons is dankbaar,          dat ons die kans gekry het om dit te sien, terwyl ons stadig verswelg word deur die skadu's                                                                                                              en wegsmelt in die donker... want nou weet ons dat ons pyn maar net 'n gedeelte van die werklike hartseer was...                                                                 ons is die gelukkiges... en hulle loop op die pad na verdoemtenis
Continue reading...
51
Haar hoekkantoor In elke straat Elke gulsige kliënt Ń vark, n vraat Besig om haar naam te maak Die vrou van dir nag En haar eenmansaak In die oggend skrop Sy , staalwol Skuur glad Teen haar tenger Figuur maar blou Passie versier en Versuur haar wese Dis nie moord nie Dis nie dood nie Dis glad die reg nie Dis sonde , ellende Haar bedoelings Was nooit sleg nie Haar troos is min Haar teespoed swaar Haar siel verkoop sy Vir ń appel en ń ui Want wie kan ń prys Op die liefde sit Sy tel haar winste In trane en seer Die geld is ń bonus Het sy beweer, Want die vrou van Die nag, kort ook ń soen Sy werk vir liefde En tot die oordeelsdag Sal sy dit bly doen...
0
May 6, 2014
May 6, 2014 at 5:47 PM UTC
Vrou van die nag
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
0
Feb 6, 2016
Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC
Dengang vi ejede hele verden
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
Continue reading...
47
Jag drogs tillbaka men bara för en kort stund Jag såg dina ögon men bara för en sekund
0
May 14, 2015
May 14, 2015 at 3:10 PM UTC
Vår sång
ek kyk vir die girl in die spieel en wonder of sy weet *** hard ek probeer om haar te help vergeet ek se vir haar ek hou van *** sy lag en *** hoog sy mense wat dit nie verdien nie, ag sy sug en trek haar skouers op en af "die lewe is te kort om almal te straf" se sy terwyl stadig wegkyk en nog n stukkie van haarself weg smyt ek fluister sag "as jy so aanhou gaan daar niks oor wees" antwoord sy " ons is niks meer as vlees en gees wanneer more kom, beteken vandag nie veel als verander en tog niks want die son bly geel" nikseegende donker oe kyk terug na my ek is bevrees die girl gaan leeg bly
0
Jul 8, 2015
Jul 8, 2015 at 12:10 AM UTC
die girl
Fulde hænder og hænderne fulde Fuglehænder og hændernes fugle Tankespind fra hjernen, hver gang dine Beskidte hænder får mig til at gispe Af ængstelse efter berøring fra andre Himlen lyser mørkerødt, men indeni Er min lunge kollapset. Sort. Skænker dig ikke en tanke når jeg Mærker himlende fornemmelser, Som tager mig langt væk fra dig Trækker vejret dybt og sukker - Søde tanker mod de dybblå Have, og strømmende bølger Himlen brænder og dyrene skriger For at sætte dig fri; fra mig Dømmende blikke og blikkende dømmes Deres øjne følger mig når jeg går ned Nedenom og hjem, ned af gaden Nedværdige kommentarer snurrer. Månen lyser himlen op, men kroppen Damper mørke skyer på boulevarden. Spejder og søger, efter svar på vores Problemstillinger, af nederste skuffe, Min yndlings dig, mit hjerteskud på Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid. Vandrende på vejen leder jeg efter Det vi begyndte med at have. Kærlighed Du elskede mig ind til benet, men mit Skind bedragede, min eneste dig, du Skal forgudes, tilbedes og elskes.
0
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:44 AM UTC
Farvel
Kyk met horlosie swaai kom wysheid , op een of ander manier... Wanneer hardebaard hardehout fyn skuur en boeta begin skuim pis- dan is dit mos als goed en wel... Jy's nou volwasse en verandwoordelik vir jou kak, vir my kak en sommer die kakbak... ... en dan mag jy mos nou nie bloedkook nie want daardie potte kom moeilik skoon en behoed jy kort van dtraad raak want as iemand nie aan jou been trek nie - wel ja maar soms kom daardie klein snotkoppie gees deur as ander "volwassenes" vergeet om die plooie die dag aan te plak. Dan draai alles terug en ek wens dat ek weer oud en koud onder die kuwe kon raak, want demoer in raak ek gougou vir grootmens doeke en dommies. Kyk ,sommige kak moet maar net kinderkak bly, want as my kinderhart weer vlam vat is ek weer die duiwel se kind. Dan draai ***** en giggles vinnig om en wys ek *** snaaks dit kan wees as mense val en seerkry. Laat ek nou maar asemhaal my das regtrek en heut... ek is nou groot, moet mos eintlik van beter weet.
0
Oct 26, 2014
Oct 26, 2014 at 11:49 AM UTC
Grootmensdoeke
Ons gaan weer oor die Alfabet , numeries , strategies Ń sikliese seerkry storie. Dieselfde -tagoniste herhaal En haal mekaar aan , produkte Van verandering , ja altyd Anders. Maar so vervlaks Eenders soos kop teen- Kop in een mus. Herhaal die verhaal my beursie Is lig en die lig is te skerp en Die lug is te droog , maar ek kla nie Ek vra nie vra nie. My hart weet hy begeer Net. Nie vir A nie Nie vir F nie Nie vir my nie. Wat jy kort is- Nie altyd wat jy kry nie. En wat ek kry... Is verseker nie Jy nie.
0
May 24, 2014
May 24, 2014 at 3:09 PM UTC
Alweer vir jou
aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?
0
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC
den euforiske følelse
En tom stol, forladt, ensom og itu ligesom det kys der er blevet gemt ovre i hjørnet et kys der aldrig vil blive samlet op igen Du fortalte mig at det føltes som om at livet glider igennem dine kolde hænder men det eneste der bør glide gennem dine fingre er mine fingre Jeg går rundt med et kort over himlen ikke én eneste sky at se, ingen syngende fugle eller hurtige flyvemaskiner Måske er dit hjerte ikke det eneste der er tomt Men hvorfor siger man så at der er mere mellem himmel og jord, spørger du
0
May 26, 2015
May 26, 2015 at 10:15 AM UTC
Tomhed
jeg ved ikke hvor denne pludselige hjertebanken kom fra det var som om at den lune august-vind førte følelser med sig, som jeg aldrig havde tænkt at jeg kunne føle for dig og det skræmmer mig mere nu end nogensinde før for jeg har efterhånden prøvet alt og endt med at sluge mine egne ord jeg har skåret mig på glasskår af knuste hjerter og brændt mig på en lidenskab så vild at du sjælendt vil finde mage men med dig er det som om jeg er genfødt jeg føler mig som en lille uskyldig pige som ikke kan lade være med at fnise og angsten for at du ikke vil have mig gror i mig, som en vild plante snor den sig rundt om mit hjerte og fanger mine følelser så jeg ikke længere har mod på at åbne min blødende mund, der dufter af kaffe for du er mere end blot end dreng du er min bedste ven og du kiggede på mig som ingen anden dreng har gjort før og du rørte ved min nøgne krop, så min verden i et kort sekund stod stille følelserne inden i mig er uforklarlige og jeg nægter at sige det højt jeg ville aldrig kunne indrømme det men jeg tror jeg er ved at falde for dig og det får mig til at føle mig mere i live end jeg har været i utrolig lang tid og selvom mit hjerte stadig bløder tror jeg måske du ville være den rette til at sy mig sammen igen
0
Sep 16, 2015
Sep 16, 2015 at 1:17 PM UTC
sensommer
Der var engang hvor jeg stjal bøger, i protest fordi jeg synes at poesi og litteratur skulle være gratis, så alle havde chancen for at læse og få nogle smukke og inspirerende ord, sætninger og fortællinger ind i deres liv, men jeg gjorde det egentlig kun  fordi jeg ville føle mig rebel for et kort sekund også var jeg fattig.
0
Dec 25, 2015
Dec 25, 2015 at 5:06 PM UTC
jeg stjal bøger
dis amper vyf jaar later. jy drink nog saam my koffie in my bed tydens ons stiptelike afspraak - op nostalgiese Sondae aande wanneer die wêreld stilraak, kort voor die week weer sy stophorlosie aanpas. die herinneringe tog só aanskoulik, maar stééds kan ek myself nie bring om jou stem te herroep nie! voor ek jou kan vasgryp, weer saam jou kan lag óf my gesig sag teen jou bors kan vasdruk, verdwyn jy, en Skuld neem jou plek in tussen die lakens, klink die koppie teen myne gee ‘n grynslag en sluk my heel in.
0
Jul 21, 2019
Jul 21, 2019 at 1:47 PM UTC
Sondag afspraak.
du kommer kun forbi en gang hver sjette måned altid et nyt uventet sted er der oftest kun partielt delvist på et kort visit vender om på nat og dag for en stund ser man på dig bliver man (for)blændet og du er et fænomen man skal opleve mindst en gang i livet og du kommer i morgen og forsvinder i morgen
0
Mar 19, 2015
Mar 19, 2015 at 2:45 PM UTC
20/03/15
når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til
0
May 16, 2016
May 16, 2016 at 12:17 PM UTC
hvad vil du så efter 3.g?
når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til
Continue reading...
43
bløde krøller indrammer dit ansigt flydende chokolade på min bare hud charmerer piger landet over elektriciteten mellem vores hænder da du i smug lagde en cigaret i min håndflade forførende ord fik mig til at tøve drevet af lyst og høj i en sommerrus da vores ansigter mødtes der alene i teltet glemt af verden da hundrede tusinder mennesker forsvandt i et kort sekund mens dine læber skrev ord i mit indre som jeg sent vil glemme
0
Sep 7, 2014
Sep 7, 2014 at 4:41 PM UTC
Untitled
Minigranater af sølv; boblevand af guld; øjne med diamanter; Et land for sig selv med landskaber af blå trekanter og hvide firkanter og fulde mennesker. Venner på bakken Kærester blandt musikken Fjender ved toiletterne Fordampet carbamid, knust benzoylmethylecgonin og lunken ethanol. N/L/K/P/East osv. Årh Roskilda du er så fin og jeg er forelsket i dig, selvom du ****** på mig og jeg kun ser dig en gang om året. Det er en kort kærlighedsnovelle, men er du vanvittig det er en historie mine børnebørn vil få fortalt.
0
Jul 3, 2016
Jul 3, 2016 at 8:09 AM UTC
UGE 25
Svæver rundt, i et univers af realitet og illusioner En flugt, fra det virkelig liv, som slet ikke er virkeligt Hvem og hvor er jeg ? Spørgsmål jeg stiller mig selv lidt for ofte Det eneste jeg rigtigt vil, er at komme væk for en kort stund Men fylder i stedet mig selv med alkohol og andre ting Prøver at passe ind, imens mine tanker råber af mig Jeg skal væk og det er nu.
0
Jun 21, 2015
Jun 21, 2015 at 4:17 PM UTC
Rundtosset
Kulørte lamper Finpudset facade Lange vipper og farvede læber Blanke øjne Latter, sang og dans *** er smuk og poleret Skinnende i hendes sko lavet af højhuse Men hvis du betragter hende længe nok Vil du se hende fælde en tåre Som *** efter kort tid Vil skynde sig at tøre væk Og igen smile
0
Feb 2, 2015
Feb 2, 2015 at 5:47 PM UTC
krakeleret
og med et enkelt **** i luften svævede jeg hele vejen hjem gav slip på alle mine uforklarlige tanker om os to fordi jeg så dig jo for fanden hvor jeg så jer da du så fint placerede dine perfekte læber mod hans som for ham måske var en lynhurtig scoring men for mig en oase af tårer efterfulgt af [sangen] på repeat og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser ligeledes brændende på mine våde kinder og overalt i min krop over dig og jeg selv lige så jeg stivnede luftgennemgangen i min hals slog dobbeltknuder de dobbeltknuder du har lært mig jeg fandt fænomenet i at trække vejret som umuligt ligesom alt andet er fuldstændig umuligt en kort spillefilmsscene printet dybt i mit sind jeg ryster og skælver ved tanken om øjeblikket jeg så jer og dine øjne fangede mine i mørket og trængte helt indtil det dybeste sted i mig hvad tænkte du egentlig? da du så lige igennem mig kunne du se smerten i mine øjne? jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:20 PM UTC
[indprentet spillefilm]
Dine øjne siger meget Men din mund er lukket Hele 7 sejl og én styrmand over bord “Ja”… “Nej”…Så korte er dine ord. Bordet er lukket, og vi har vendt vores kort Jeg er rød og du er sort.
0
May 7, 2017
May 7, 2017 at 3:30 PM UTC
Held i spil.
er du også en af dem? der lytter til simpelt fingerspil midt i natten der får livet til at føles så ukompliceret blot for en kort stund med gulligt lys i vintermørket pludselig værdsætter fantastiske fragmenter småsager
0
Nov 24, 2016
Nov 24, 2016 at 5:50 PM UTC
er du også en af dem?