"koder" poems
den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning
har fået gode anmeldelser og stærk opbakning,
skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner
den er så intelligent med dens fire hjerner,
måneknapperne skinner,
ud i natten og forsvinder.
den har potentiale til at blive noget stort
potentiale til at vise vej når alt er sort,
svært gennemtrængelig og beskyttet med koder,
men når barrieren brydes overvældes man af goder,
for den er ikke blot endnu et moderne produkt,
som vil skubbe dig længere mod selvtugt.
-
DET ER DEN SAMME TRUMMERUM
DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM
ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM,
JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET
KLAPPET SAMMEN OG LUKKET
VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET,
SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET,
TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET,
JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET.
JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER
MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE
MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE,
MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS
NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS
JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS,
LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG,
LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG,
FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG.
-
En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.
Nov 1, 2014
Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC
jeg har lyst til at fortælle dig hvilken idiot du er. spørge dig, hvad du havde tænkt dig. høre din forklaring, undskyldning, høre dig sige undskyld, men du ville ikke lytte ligeså selv som jeg. jeg ved ikke, hvordan det kan være at vi har så svært ved at forstå hinanden selvom vi taler det samme sprog. ingen af os taler i koder, men intet går ind. vi folder vores ører sammen med vores hænder hver gang vi åbner munden. jeg har været døv så længe nu at jeg er blevet stum. åbner ikke engang min mund for at tale til dig.
Jul 11, 2018
Jul 11, 2018 at 1:33 PM UTC
Jeg forstår dig ikke
men jeg tror også
at det er fordi
at folk
som dig
lever og ånder
efter at være et mysterium
og jeg har ingen spor at gå efter
Så jeg går videre ned ad vejen
med gadelamperne over mig
men vil nok altid
kigge efter
fodspor
i jorden
og
sammenkrøllede papire
med koder på.
Sep 13, 2015
Sep 13, 2015 at 6:23 PM UTC
Døren åbner
Et skarpt hvidt lys blænder mit syn
Jeg ser intet andet
End blot hvidt lys
En overvældende følelse overhaler mig
Din dør er omsider åbnet
Jeg er lettet
Jeg er tryg
Det umulige var muligt
Jeg kan nu have ro i mit faldefærdige sind
Jeg kan nu supplere de søvnløse nætter med søvn
Men det er blot en illusion
Gid det dog bare var sådan det var
For jeg står fortsat over for den lukkede dør
Døren der umuligt kan åbnes op
Døren med 47 forskellige hængelåse
Der har 47 forskellige koder
Lad mig nu komme ind
Please, luk mig ind!
Men det er intet andet end umuligt
Jeg kommer ikke ind
Ikke før jeg har svaret på dine koder
For det jeg står overfor nu
Er den lukkede dør
Dec 8, 2017
Dec 8, 2017 at 9:13 PM UTC