"knuser" poems
man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte.
slet ikke når det var dig der knuste hendes,
for at hele dit eget.
*** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne,
på hele dit nervesystem,
så hver gang du hører de sange,
*** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig,
så meget det gjorde ondt,
kramper du sammen af smerte,
mens varme tårer,
der slet ikke burde eksistere for piger som hende,
løber ned af dine kinder.
du prøver på at stoppe den knytnæve,
af hårde ord og levende eksistenser,
der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig,
at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt,
uden hende,
er fuldstændigt utænkeligt,
også selvom piger som hende,
er kolde som sten,
og har metalhjerter,
med skarpe kanter.
men tænk tilbage på den tid.
vi var ægte,
vi skete.
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC
dine flotte, bløde læber,
der burde møde mine,
hele mine brugte læber,
men i stedet,
langsomt mimer,
desperat
eller måske er det bare mine tanker,
for hver gang jeg ser dit navn,
så synker mit hjerte,
helt ned til mine fødder,
knuser alle mine organer på vejen ned
hver gang jeg ser dit navn,
så tænker jeg på den aften,
den følelse,
de læber,
den ydmygelse,
som ikke kan forstås, men kun føles
langsomt,
trægt,
som du var i slowmotion,
fuldstændig som jeg er der,
lige nu,
kan jeg mærke hvordan det føles,
dine flotte øjne, der ikke længere kiggede på mig,
men på jorden,
for at undgå mig,
dine flotte læber, der snakkede med hende,
i stedet for at snakke med mig,
din trang til at gå,
gå langt væk fra mig,
langsomt,
lige forbi mig,
langsomt,
og som dine flotte læber,
langsomt mimer,
desperat,
bevæger mit hjerte sig ned,
langsomt,
bliver jeg mast,
indefra
langsomt dræber synet af dit navn,
mindet,
mig,
Jan 8, 2015
Jan 8, 2015 at 5:19 PM UTC
høje og lange som halsen på giraffer
tynde som et skellets silhuet
perfekte som den første dreng du forelsker dig i
falske som den første dreng der knuser dit hjerte
smukke som tankerne bag et abstrakt kunstværk
selvsikre som en dreng der lige har mistet sin uskyld
*min mor betragter mig:
mit nøgne torsdags ansigt efter en lang dag og et langt bad
og siger, "jammen Rebekka
du er jo meget smukkere end alle de piger uden make-up"
jeg ler af hendes bemærkning, det skal *** jo sige
jeg er jo hendes eget lille kunstværk
jeg tror ikke på hende
hvorfor gør jeg egentlig ikke det?*
Oct 30, 2014
Oct 30, 2014 at 6:35 PM UTC
"man kan, hvad man vil"
det sagde du selv
da du tog mit hjerte i dine lune hænder
efter 6 måneder i den evige
kulde
du og jeg
dig og mig
vi er så meget
men lige nu, er vi ingenting
længsel er vores drivkraft
kærligheden er skrøbelig
og vi skal passe på
så vi ikke knuser den
igen
lad os prøve igen
lad os elske igen
det føles som gamle dage
når dine øjne smiler til mig
og minder mig om
hvorfor jeg hoppede i det blå hav
de består af
til at starte med
lygtepælens skær krammer
din mørkegrønne bil
med duggede ruder
fordi vi trækker vejret istedet for at
snakke
jeg forsvinder i
lyserøde skyer
når du fortæller mig
at du har savnet mig
inden du trækker i mit halstørklæde
for at lade vores læber mødes
jeg ser ikke andet
end hvad vi kunne blive
du og jeg
dig og mig
igen
Oct 29, 2014
Oct 29, 2014 at 12:49 PM UTC
Mig, jeg kaster skovle efter angsten
Kaster mig ud i diverse dårlige ideer
Kaster kroner i brønde der alligevel er tørre
Kaster karamelpapir til fuglene så de dør
Så de mærker alle andres lidelser og længsler
Kaster konkylier tilbage i havet fordi de
ikke skal have lov til at være andetsteds
end hvor de hører til
Kaster kabaler i kloakkerne så de kalder på mig
i takt til klapsalver
Klapper ude af takt
Klapper du af mig når jeg kvajer mig?
Klapper du af mine dårlige ideer og
konsultationer med kroppens
indre kaotiske kaos
Når jeg ikke selv kan konfrontere mig
selv?
Knuser kantstenens kølige, spørgende higen
efter mit latterlige liv
Feb 1, 2019
Feb 1, 2019 at 5:33 AM UTC