"kniven" poems - Hello Poetry

Jeg skriver digte om personligheder der skulle eksistere, i en afspejling af mig selv. Tanken om at indrømme den iskolde smerte - er så skinger og ubærlig at jeg ville være nødsaget til at bide i kniven og lade den tage over. Jeg beskriver pigen ved bussen, drengen med stemmen, kvinden med hosten og manden der er skizofren. Men du må aldrig bede mig om at sætte navn på dem, du må ikke spørge om de findes

0

Oct 8, 2014

Oct 8, 2014 at 1:04 AM UTC

frederikke-hyldgaard

De eksisterer ikke

Jeg skriver digte om personligheder der skulle eksistere, i en afspejling af mig selv. Tanken om at indrømme den iskolde smerte - er så skinger og ubærlig at jeg ville være nødsaget til at bide i kniven og lade den tage over. Jeg beskriver pigen ved bussen, drengen med stemmen, kvinden med hosten og manden der er skizofren. Men du må aldrig bede mig om at sætte navn på dem, du må ikke spørge om de findes

2

*** farvede sit mørke hår til blonde lange lokker *** stiftede bekendtskab til vinden og lærte at løbe uden modvind *** forvandlede sine uendelige tåre til dråber af guld i dagevis ledte *** efter sin værdighed og sit smil men der vankede stive prygl da *** fandt dem bag din ryg du lo og du var overbevist om sejreren lå i dine hænder det troede *** også indtil *** fandt sig selv bag alt sorgen du havde pålagt hende *** rev kniven ud du havde placeret dybt mellem hendes ribben jeg havde regnet og håbet på *** ville tage kniven mod din strube men *** var stærkere end det

0

Dec 7, 2014

Dec 7, 2014 at 7:58 AM UTC

frederikke-hyldgaard

du lo

*** farvede sit mørke hår til blonde lange lokker *** stiftede bekendtskab til vinden og lærte at løbe uden modvind *** forvandlede sine uendelige tåre til dråber af guld i dagevis ledte *** efter sin værdighed og sit smil men der vankede stive prygl da *** fandt dem bag din ryg du lo og du var overbevist om sejreren lå i dine hænder det troede *** også indtil *** fandt sig selv bag alt sorgen du havde pålagt hende *** rev kniven ud du havde placeret dybt mellem hendes ribben jeg havde regnet og håbet på *** ville tage kniven mod din strube men *** var stærkere end det

11

HAR JEG RENT MEL I POSEN? ELLER VÅGNER JEG OP MED PSYKOSEN? KALD MIG EN LÆGE - JEG STILLER DIAGNOSEN OG NÅR JEG SER PROBLEMER FORHØJER JEG DOSEN FOR VI POPPER PILLER SOM VI POPPER BUMSER EGENTLIG ER VI BARE EN FLOK POPPEDE BUMSER MED HOVEDET SÅ LANGT OPPE I DAMENUMSER AT VI HAR SVÆRT VED AT SE JERES HUNDEKUNSTER DJÆVLEN LUKKER MIG IND I SIT PARADIS STIKKER KNIVEN I MIN SPAREGRIS SÅ JEG KAN KØBE DRINKS TIL OVERPRIS OG UNDERSTREGE AT JEG ER MIN EGEN NEMISIS (f.b.)

0

Mar 2, 2016

Mar 2, 2016 at 6:02 PM UTC

FrederikBartho

POPKULTUR

HAR JEG RENT MEL I POSEN? ELLER VÅGNER JEG OP MED PSYKOSEN? KALD MIG EN LÆGE - JEG STILLER DIAGNOSEN OG NÅR JEG SER PROBLEMER FORHØJER JEG DOSEN FOR VI POPPER PILLER SOM VI POPPER BUMSER EGENTLIG ER VI BARE EN FLOK POPPEDE BUMSER MED HOVEDET SÅ LANGT OPPE I DAMENUMSER AT VI HAR SVÆRT VED AT SE JERES HUNDEKUNSTER DJÆVLEN LUKKER MIG IND I SIT PARADIS STIKKER KNIVEN I MIN SPAREGRIS SÅ JEG KAN KØBE DRINKS TIL OVERPRIS OG UNDERSTREGE AT JEG ER MIN EGEN NEMISIS (f.b.)

13

Jeg er ude af den. Sejler rundt mellem drøm og virkelighed og dun og vanvittighed. Noget er efter mig, jæger mig, hader mig vil røre mig. Det bidder i mig, hiver i mig, kigger på mig og ved, hvem jeg er. Jeg er bundet på hænder og fødder mens den håner mig; Her ligger den hjælpeløse, som døde alene. Alt er revet væk under mig, som jeg vågner op på et stille, mørkt værelse med rullegardiner og rad for egen dyne, for jeg bliver dræbt her hver nat for at leve videre dagen efter. Jeg håber på, at jeg en af nætterne får lov til at være den, der holder kniven.

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 8:42 PM UTC

llcb

2:42

Jeg er ude af den. Sejler rundt mellem drøm og virkelighed og dun og vanvittighed. Noget er efter mig, jæger mig, hader mig vil røre mig. Det bidder i mig, hiver i mig, kigger på mig og ved, hvem jeg er. Jeg er bundet på hænder og fødder mens den håner mig; Her ligger den hjælpeløse, som døde alene. Alt er revet væk under mig, som jeg vågner op på et stille, mørkt værelse med rullegardiner og rad for egen dyne, for jeg bliver dræbt her hver nat for at leve videre dagen efter. Jeg håber på, at jeg en af nætterne får lov til at være den, der holder kniven.

28