"klare" poems - Hello Poetry

Jeg svarer dig ikke længere på snapchat (uanset hvor meget det frister) For jeg vil godt have noget med dig (men jeg er bare pisse bange for at det ender som sidst) Det knuste mig fuldstændigt (og jeg ville ikke kunne klare endnu en omgang) Så i stedet ligger jeg her (og tænker på alt det der måske kunne ske) Hvis jeg svarede dig på snapchat

0

Jun 11, 2015

Jun 11, 2015 at 4:36 PM UTC

laura-kragh

Noget om snapchat

Jeg svarer dig ikke længere på snapchat (uanset hvor meget det frister) For jeg vil godt have noget med dig (men jeg er bare pisse bange for at det ender som sidst) Det knuste mig fuldstændigt (og jeg ville ikke kunne klare endnu en omgang) Så i stedet ligger jeg her (og tænker på alt det der måske kunne ske) Hvis jeg svarede dig på snapchat

9

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

0

Feb 6, 2016

Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC

holkenfeldt

Dengang vi ejede hele verden

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

47

Vi har løbet så længe kan vi tage det med ro og for en gangs skyld Lad os være hinanden tro Du er min blomst lad mig være din biolog helt ærligt kvinde Jeg vil høre hvad du tænker på Det kan blive os mod verden du skal ikke være bange lad mig fri dig fra dine tanker Vi kan klare det her sammen Hvad er tid når du er nær mig det står stille i mit hoved siger ikke at vi har travlt men Tiden går hurtigere end jeg troed (f.b)

0

Oct 21, 2015

Oct 21, 2015 at 6:33 PM UTC

FrederikBartho

Håber du kan(,) C

Vi har løbet så længe kan vi tage det med ro og for en gangs skyld Lad os være hinanden tro Du er min blomst lad mig være din biolog helt ærligt kvinde Jeg vil høre hvad du tænker på Det kan blive os mod verden du skal ikke være bange lad mig fri dig fra dine tanker Vi kan klare det her sammen Hvad er tid når du er nær mig det står stille i mit hoved siger ikke at vi har travlt men Tiden går hurtigere end jeg troed (f.b)

17

Du samlede mig op. Stykke for stykke. Jeg er ikke hel, men det er okay. At spejle mig i dine nat-klare øjne heler mere end tiden nogensinde vil og det sendte et samsurium af alt det gode verden stadig gemmer på igennem mine glasknogler og trætte organer, der langsomt heledes når mine isblå negle forenden af mine fingre trykkedes i din ferskenbløde hånd. Endeligt var det rigtigt. Endeligt er jeg hjemme. Endeligt kan jeg mærke dig, beundre din marmor-hud hvorunder toner af liv, jeg ellers aldrig har hørt, spilles. Et endeligt øjeblik, hvor lyset slipper ind, og jeg har det som om, at der vokser fløjls roser i min krop. Natten omslutter os med ét og jeg ser igennem dine øjne. Tegner ekliptika langs din rygsøjle. Endeligt flyver vi. Ikke længere skal vi forestille os. Endeligt.

0

Jul 22, 2015

Jul 22, 2015 at 3:03 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Endeligt

Du samlede mig op. Stykke for stykke. Jeg er ikke hel, men det er okay. At spejle mig i dine nat-klare øjne heler mere end tiden nogensinde vil og det sendte et samsurium af alt det gode verden stadig gemmer på igennem mine glasknogler og trætte organer, der langsomt heledes når mine isblå negle forenden af mine fingre trykkedes i din ferskenbløde hånd. Endeligt var det rigtigt. Endeligt er jeg hjemme. Endeligt kan jeg mærke dig, beundre din marmor-hud hvorunder toner af liv, jeg ellers aldrig har hørt, spilles. Et endeligt øjeblik, hvor lyset slipper ind, og jeg har det som om, at der vokser fløjls roser i min krop. Natten omslutter os med ét og jeg ser igennem dine øjne. Tegner ekliptika langs din rygsøjle. Endeligt flyver vi. Ikke længere skal vi forestille os. Endeligt.

19

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

0

Oct 10, 2014

Oct 10, 2014 at 2:17 AM UTC

nikoline

min tid med en gartner

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

25

Jeg er dårlig til at være vred Jeg får ondt i maven, når jeg tænker onde tanker Jeg kan ikke sige, hvad jeg mener, hvis min mening er ondskabsfuld Jeg går med de vrede ord inden i mig selv Jeg tænker dem, mener dem, overvejer og omformulerer dem Jeg slipper dem ikke (måske tør jeg en dag) Jeg tror det er bedst sådan Jeg tror ikke nogen får noget ud af mine vrede ord Jeg kan heldigvis klare at have dem i bur ind til videre Jeg håber min omtanke holder føringen og lader dummer personer uvidne Jeg skriver dem måske ned nu. Bare ordene, ikke mere. For ordene er vel ikke onde, før de er i kontekst og til eller om nogen. Dumme Uintiligente Irriterende Fatsvage Taber Et ord så slemt, at jeg ikke har det i mit ordforråd Tarvelige Ubetænksomme Jeg hader dig!

0

May 18, 2015

May 18, 2015 at 9:03 AM UTC

astrid-andersen

Vrede ord

Jeg er dårlig til at være vred Jeg får ondt i maven, når jeg tænker onde tanker Jeg kan ikke sige, hvad jeg mener, hvis min mening er ondskabsfuld Jeg går med de vrede ord inden i mig selv Jeg tænker dem, mener dem, overvejer og omformulerer dem Jeg slipper dem ikke (måske tør jeg en dag) Jeg tror det er bedst sådan Jeg tror ikke nogen får noget ud af mine vrede ord Jeg kan heldigvis klare at have dem i bur ind til videre Jeg håber min omtanke holder føringen og lader dummer personer uvidne Jeg skriver dem måske ned nu. Bare ordene, ikke mere. For ordene er vel ikke onde, før de er i kontekst og til eller om nogen. Dumme Uintiligente Irriterende Fatsvage Taber Et ord så slemt, at jeg ikke har det i mit ordforråd Tarvelige Ubetænksomme Jeg hader dig!

20

deine Blicke sind stark stärker als ich jemals sein werde viele Lichter sind erloschen doch dein Leuchten führt und leitet mich stets durch die Nacht Orte, Städte, und die Wälder wirken so trostlos doch hebst du deine Mundwinkel siehst alles gleich viel heller aus du lässt mich wachsen wie die Sonne in der Blütezeit du kühlst mich ab wenn ich mal wieder überhitze wie das kühle, klare Wasser an einem heißen Sommertag

0

Jun 28, 2022

Jun 28, 2022 at 5:43 PM UTC

uandtheclouds

neu beginnen

deine Blicke sind stark stärker als ich jemals sein werde viele Lichter sind erloschen doch dein Leuchten führt und leitet mich stets durch die Nacht Orte, Städte, und die Wälder wirken so trostlos doch hebst du deine Mundwinkel siehst alles gleich viel heller aus du lässt mich wachsen wie die Sonne in der Blütezeit du kühlst mich ab wenn ich mal wieder überhitze wie das kühle, klare Wasser an einem heißen Sommertag

11

Det var drømme der blev knust og hypoteser der blev til realiteter Det var uvished der blev til klare svar Det var mavefornemmelser der blev til opkast Det var efterår der blev til minusgrader og det var selvmordstanker der blev til en slukket puls

0

Dec 7, 2014

Dec 7, 2014 at 7:57 AM UTC

frederikke-hyldgaard

puls

Det var drømme der blev knust og hypoteser der blev til realiteter Det var uvished der blev til klare svar Det var mavefornemmelser der blev til opkast Det var efterår der blev til minusgrader og det var selvmordstanker der blev til en slukket puls

5

for sandheden er at jeg har fucket op og at du også har fucket op og sandheden er at du kunne kvæle mig og at jeg sgu nok stadig ville sige undskyld fordi jeg fik dig der ud til det punkt hvor du følte det var nødvendigt for at få mig til at holde kæft og sandheden er at selvom jeg burde daffe at mit vindue stadig er åbent men jeg bor på femte sal og når jeg ved hvordan du er og hvordan du tænker så tror jeg ikke dine svedige håndflader ville kunne klare en tur op af vandrøret (A.M)

0

Mar 1, 2015

Mar 1, 2015 at 11:13 AM UTC

annacharlotte

det at gå frem og tilbage

for sandheden er at jeg har fucket op og at du også har fucket op og sandheden er at du kunne kvæle mig og at jeg sgu nok stadig ville sige undskyld fordi jeg fik dig der ud til det punkt hvor du følte det var nødvendigt for at få mig til at holde kæft og sandheden er at selvom jeg burde daffe at mit vindue stadig er åbent men jeg bor på femte sal og når jeg ved hvordan du er og hvordan du tænker så tror jeg ikke dine svedige håndflader ville kunne klare en tur op af vandrøret (A.M)

13

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

0

Dec 22, 2015

Dec 22, 2015 at 5:58 PM UTC

en-anonym-skikkelse

spejl

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

24

Gesellschaftlich(e) Lieb(e) Sein Der Zwang der Gesellschaft welcher das vermittelnde Gefühl von materieller Freude belohnt Der Grad der Zuneigung wird im Preis gemessen und eine Erwartungshaltung stuft diese Zuneigung dann ein...auch ich war gefangen in diesem Kreislauf der(s) Gesellschaftlichen Lieb(e) sein(s) Du verschenkst LouiV oder teure Elektronik nur um diese Stufe der Zuneigung zu stemmen und die materialistische Liebe zu erwecken. Ein danke aus der tiefsten verwurzelten Ebene des gesellschaftlich angetriebenem Muskels Doch irgendwann kommt der Moment und die Erkenntnis des ehrlichen Verstehens und Denkens.. Klare Emotionen geführt, frei von gesellschaftlich(er) Lieb(e) sein

0

Jan 6, 2017

Jan 6, 2017 at 6:23 AM UTC

bignose

Gesellschaftlich lieb sein

Gesellschaftlich(e) Lieb(e) Sein Der Zwang der Gesellschaft welcher das vermittelnde Gefühl von materieller Freude belohnt Der Grad der Zuneigung wird im Preis gemessen und eine Erwartungshaltung stuft diese Zuneigung dann ein...auch ich war gefangen in diesem Kreislauf der(s) Gesellschaftlichen Lieb(e) sein(s) Du verschenkst LouiV oder teure Elektronik nur um diese Stufe der Zuneigung zu stemmen und die materialistische Liebe zu erwecken. Ein danke aus der tiefsten verwurzelten Ebene des gesellschaftlich angetriebenem Muskels Doch irgendwann kommt der Moment und die Erkenntnis des ehrlichen Verstehens und Denkens.. Klare Emotionen geführt, frei von gesellschaftlich(er) Lieb(e) sein

7

På vejen med Gyldne træer Idyliske huse Ensomme søvnfyldte øjne En vej kun Forundt de færeste Forfulgt af de fleste Rejsen dertil er Hård Farlig Trættende Men også Givene Forklarende Dræbene Den kan kun fuldføres på enehånd Kun jeg kan komme igennem Denne vej kræver respekt Respekten for at klare rejsen Respekten for at ofre alt Respekten for at stå alene tilbage Jeg står nu foran målstrejen Et fatamogana Uvirkeligheden De sørgeliges paradis Var det rejsen værd? Jeg bor nu på de fortabtes gang nr 4

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 8:57 AM UTC

onn

Lykkevej

På vejen med Gyldne træer Idyliske huse Ensomme søvnfyldte øjne En vej kun Forundt de færeste Forfulgt af de fleste Rejsen dertil er Hård Farlig Trættende Men også Givene Forklarende Dræbene Den kan kun fuldføres på enehånd Kun jeg kan komme igennem Denne vej kræver respekt Respekten for at klare rejsen Respekten for at ofre alt Respekten for at stå alene tilbage Jeg står nu foran målstrejen Et fatamogana Uvirkeligheden De sørgeliges paradis Var det rejsen værd? Jeg bor nu på de fortabtes gang nr 4

24

*** var ligesom hendes billeder. Underbukser og bare bryster som *** stod der i dørkammen. Ikke ude på noget udover at høre om jeg ville have mælk i kaffen. Bare der med lettere brun hud og få blå mærker. Og håret i en hårklemme så jeg kunne se hendes lige skuldre og lige kraveben der rakte ud fra hendes hals til arme. Klare, let puffede øjne og varme kinder af nattesøvn. Og blikket på mig. Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik. Men jeg tror på kærlighed. Og i det blik. Øjeblik. Blev jeg forelsket.

0

Oct 14, 2017

Oct 14, 2017 at 5:12 AM UTC

llcb

En lørdag morgen

*** var ligesom hendes billeder. Underbukser og bare bryster som *** stod der i dørkammen. Ikke ude på noget udover at høre om jeg ville have mælk i kaffen. Bare der med lettere brun hud og få blå mærker. Og håret i en hårklemme så jeg kunne se hendes lige skuldre og lige kraveben der rakte ud fra hendes hals til arme. Klare, let puffede øjne og varme kinder af nattesøvn. Og blikket på mig. Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik. Men jeg tror på kærlighed. Og i det blik. Øjeblik. Blev jeg forelsket.

2

Jeg får ondt i hjertet af at se på dig for tiden. Du er syg; og din feber kaldes depression og din medicin er rødvin og hvid rom og den r. øg du ruller og de ord du sluger og jeg elske. r dig for højt til at se det foran mig, fordi jeg kan se dig græde og jeg kan se det gøre ondt. Feberen strækker sig i din mave og klemmer hårdt om dit hjerte. Og det værste er; at lige. gyldigt antallet af panodiler og cigaretter jeg propper dig med, så er dine øjne stadig klare og du er stadig defekt. Så jeg leder stadig eft. er medicinen til at kurere din feber.

0

Oct 25, 2016

Oct 25, 2016 at 5:29 PM UTC

llcb

Feber

Jeg får ondt i hjertet af at se på dig for tiden. Du er syg; og din feber kaldes depression og din medicin er rødvin og hvid rom og den r. øg du ruller og de ord du sluger og jeg elske. r dig for højt til at se det foran mig, fordi jeg kan se dig græde og jeg kan se det gøre ondt. Feberen strækker sig i din mave og klemmer hårdt om dit hjerte. Og det værste er; at lige. gyldigt antallet af panodiler og cigaretter jeg propper dig med, så er dine øjne stadig klare og du er stadig defekt. Så jeg leder stadig eft. er medicinen til at kurere din feber.

12