så kig på mig.
se min fejl.
se hvad der sker når du ikke er her.
jeg dør indeni.
kom tilbage.

troværdigheden
forestillingen om hvad der er ægte
forsvinder så stille
når du tager et kig i personens tomme øjne
et blik der viser dig
at alt hvad du havde drømt om
og troet på
stille og roligt er forsvundet
ud i intetheden
og det eneste du står tilbage med
er den nøgne sandhed
og dine beskidte hænder

*c.t

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger
hvem er du? en afspejling af andre
sømmet fast
sammenhængskraft og kraftanstrengelse
hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk
du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed
find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig
gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg
find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden
ellers er alt vendt på vrangen
som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet
en nikkedukke, en dårlig vane

ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed
luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset
far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre)
tumulten er identitetsskabende, men der er grænser
(mål, man endelig indhenter)
dybt inde ved du hvem du er
himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under

stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig
kan se resten af verden
med klare øjne
spejlblanke
dig

Et sted er der et lys.
Det sniger sig ind, rammer ikke.
Det lader dig beundre, hiver dig ikke ind.
Det lyver og skaber håb.
Alt imens stilheden fylder rummet.
For stille er der.
Hvis du lytter godt efter høre du et suk og to hænder foldes.
Mærk efter og føl hulken der spreder sig kilometer væk.
Kig op og vær forundret.
Alting er ikke godt og okay er ikke et rigtigt ord.
Ting misforstås ofte.
Men forstå mig ret.
Det sker og det er sket.
En tøven opstår for hvad kan du føle og hvad kan du se.
Er ikke det samme.
Nej tværtimod.
At se er solen.
Men hvem elsker ikke månen.
Om natten folder vi os ud.
Til toner langt over vores syn.
Toner der rammer hjertet.
Toner der hiver os ned op og rundt
Og pludselig er vi i et cirkus.
Der er mange mennesker og alligevel ser man kun en.

hiver efter vejret
    svimmel

           lykkelig fortvivlelse


                                   kig dig over skulderen, retroperspektiv

         hvad er virkelig det værste?                 det ville være en skam

  at lade det gå til spilde

                                        potentialet
           ­                  gyset
                                                    den forrygende unge kærlighed

en ud-af-kroppen oplevelse, ud-af-huset oplevelse
ind i hovedet, et kig på al mekanikken
   og den rene energi der strømmer til og får systemet til at dreje rundt
hvad er mennesker dannet af? trodsighed? idéer? viljestyrke?
     hvad holder folk oprejste
under stærk storm
  under højt pres
under belastning og bebrejdelse og kedsommelighed og stress og mistillid
        der er så meget menneskeskabt smerte
hvad driver folk til deres handlinger, til deres kogepunkter, bristepunkter

     at danne netværk, snørre folk ind i fælden; indflydelsesrige stemmer,    kernepersoner, målrettet samtale

EN FØLELSE AF TOMHED MIDT I MYLDERET
               hvor blev alt af?