Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"kaste" poems
Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har. Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko. Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke. Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden. Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært, bevæger jeg mig over dansegulvet. Strutter med munden kniber øjnene sammen prøver at se sejere ud end muligt kaster ikkeeksisterende håndtegn. Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego. Med svindende tilstedeværelse kaster jeg mig i ærmerne på en ukronet fremmed, mine døve ører dræber musikken. Bliver ved med at vaccinere mig selv mod alt det jeg gerne vil glemme.
0
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 10:28 AM UTC
Royal nat
Julen har ramt os direkte i vores korpus og kontanter jeg sidder bare her og er ved at kaste op over billedet der er tegnet af julen Lykke, varme, lys, gaver, god mad, kærlighed jeg kaster op jeg sidder bare her og har så meget indebrændt ulykke   nærmest afsky   Har du slet ikke ondt? Ondt i dit sind, hjerte og samvittighed jeg sidder bare her og savner hvilket vidst er en-vejs-savn   du har ikke svaret mig i mange uger nu (Marolle)
0
Dec 24, 2014
Dec 24, 2014 at 5:53 AM UTC
En-vejs-savn
Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp Vi kan være borte i morgen: stå opp Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har, I morgen kan vi miste den gaven For hver dag er vi nærmere slutten Som kan være starten av en ny begynnelse. Så finn det stedet, din mening, din egen bølge, Gi bort hjertet, gi bort alt, Elsk,respekter andre, drøm, Vær kul, vis verden at du er noen Dag etter dag, tiden stopper ikke, Jeg lever og vil oppleve hvert minutt. Verdens farger i mitt blod, Folkets **** med morgendagens luft, Jeg skal vekke dere: Carpe Diem. Stå opp med ordene på tunga, jeg lever Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av, Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort, Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut. Alle har en vei å gå, alle er noen, Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors, De kan lære deg å tro, vise deg vei. Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen,   ikke vær redd for nederlag. Jeg vekker verden, det er min vei, Mitt oppdrag, min mening. Så jeg sier nå til dere alle: “Opplev hver dag, og bruk din gave.” Og hvis du tror på kjærlighet, Sørg for at den er gjensidig, Sammen stå opp og se alltid samme vei, Vær sammen til døden skiller dere ad. DET er gaven.
0
Dec 19, 2017
Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC
Jeg vekker verden
jeg beder dig om at skimte kaffen og en brun sø tager form i din øjenkrog - du indrømmer at det er nattens blod eller din sjæl i kondenseret skikkelse jeg smiler marront og sætter mit aftryk i ørkenen; din sandpapirspande jeg tager afsked og ser dig kaste dig med grøn længsel ud i ensomheden
0
Dec 5, 2014
Dec 5, 2014 at 4:57 AM UTC
Marron
et persoligt *** kontra et privat *** dramatiserende effekt; pilfingret højrøstet at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander i en meningsfuld enhed et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål irettesættelse og tvivlsommelighed en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre så rundt og blødt at det føles forkert så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår tiltrækningskraft bølgen bærer gaver vi smider skadelige genstande i havet, men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst en fjer daler langsomt men rammer også bunden
0
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 5:04 PM UTC
sårbart / uredigeret /kanter
Pas på ikke at kaste sorgen væk, når den melder sig, er det okay at se den i øjnene. For hvis du forviser sorgen med det samme, så rammer den hårdere end nogensiden, den dag, du mindst venter den. Den kan prøve at tage livet af dig, men kun hvis du er svag nok.
0
Jun 16, 2015
Jun 16, 2015 at 2:54 PM UTC
sorgen
alt jeg vil er at male male og skrive kaste mine følelser på papiret og glo op i loftet åbne mit vindue så vidt jeg næsten falder i afgrunden se byen i fugleperspektiv det kan jeg godt lide nyde aftenduften fra min vindueskarm der hver aften dufter af noget nyt særligt fugtig og sød som at beskrive en farve til en blind mand eller vindens kys i nakken vrikke mine ører i takt til lyden af bas fra modsatte ende af døgnet natten er så rar og fin og uforstyrret det kan jeg godt lide
0
Dec 3, 2018
Dec 3, 2018 at 3:08 PM UTC
alt jeg vil er at male