Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"kanter" poems
man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.
0
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC
vi var ægte, vi skete
og han lovede mig at hvis jeg rørte ham ville jeg blive såret men jeg var ligeglad fordi selvom han var knust glas omfavnede jeg ham og lod hans uperfekte skår stikke hul i min snehvide uskyldige hud og da han forlod mig tog han sine sylespidse kanter med og jeg stod tilbage gennemhullet blødende og helt helt alene
0
Oct 1, 2014
Oct 1, 2014 at 12:50 PM UTC
kloge drenge pt II
et persoligt *** kontra et privat *** dramatiserende effekt; pilfingret højrøstet at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander i en meningsfuld enhed et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål irettesættelse og tvivlsommelighed en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre så rundt og blødt at det føles forkert så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår tiltrækningskraft bølgen bærer gaver vi smider skadelige genstande i havet, men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst en fjer daler langsomt men rammer også bunden
0
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 5:04 PM UTC
sårbart / uredigeret /kanter
støj på kanalen defekt, bristet, glitch det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne hverken figurativt eller reelt lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden at give en kold skulder omdrejninger, verdens navn, verdens navle spøgelser, både reelt og figurativt efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet ikke nok til at identificere ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid frustreret og opgivende malplaceret og ambivalent båret med vinden øjet af stormen; stille bevægelse overalt afbrudt vender vi tilbage efter de tekniske problemer?
0
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 3:50 PM UTC
midlertidig afbrydelse
tilbagevendende nu står vi her igen tastende fingre, hurtige refleksioner lysende computerskærme-sind udmattende på alle leder og kanter. alt er godt og varmt uappelerende, fragementeret; apatisk for en gangs skyld kaster jeg problemerne over skulderen (samler dem nok op i morgen. måske) samtale udenfor i flere timer; stillestående - følelsesløshed i fingre og tæer at blive opvarmet, opløst sammensmeltning
0
Nov 14, 2015
Nov 14, 2015 at 3:45 PM UTC
gentagende