"kanter" poems
man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte.
slet ikke når det var dig der knuste hendes,
for at hele dit eget.
*** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne,
på hele dit nervesystem,
så hver gang du hører de sange,
*** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig,
så meget det gjorde ondt,
kramper du sammen af smerte,
mens varme tårer,
der slet ikke burde eksistere for piger som hende,
løber ned af dine kinder.
du prøver på at stoppe den knytnæve,
af hårde ord og levende eksistenser,
der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig,
at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt,
uden hende,
er fuldstændigt utænkeligt,
også selvom piger som hende,
er kolde som sten,
og har metalhjerter,
med skarpe kanter.
men tænk tilbage på den tid.
vi var ægte,
vi skete.
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC
og han lovede mig
at hvis jeg rørte ham
ville jeg blive såret
men jeg var ligeglad
fordi selvom
han var knust glas
omfavnede jeg ham
og lod hans
uperfekte skår
stikke hul
i min snehvide
uskyldige
hud
og da han forlod mig
tog han sine
sylespidse kanter med
og jeg stod tilbage
gennemhullet
blødende
og helt
helt
alene
Oct 1, 2014
Oct 1, 2014 at 12:50 PM UTC
et persoligt *** kontra et privat ***
dramatiserende effekt; pilfingret
højrøstet
at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander
i en meningsfuld enhed
et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål
irettesættelse og tvivlsommelighed
en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer
heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt
bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde
glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet
til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre
så rundt og blødt at det føles forkert
så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op
som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår
tiltrækningskraft
bølgen bærer gaver
vi smider skadelige genstande i havet,
men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst
en fjer daler langsomt men rammer også bunden
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 5:04 PM UTC
støj på kanalen
defekt, bristet, glitch
det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne
hverken figurativt eller reelt
lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets
at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden
at give en kold skulder
omdrejninger, verdens navn, verdens navle
spøgelser, både reelt og figurativt
efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse
i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks
med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet
ikke nok til at identificere
ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid
frustreret og opgivende
malplaceret og ambivalent
båret med vinden
øjet af stormen; stille
bevægelse overalt
afbrudt
vender vi tilbage efter de tekniske problemer?
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 3:50 PM UTC
tilbagevendende
nu står vi her igen
tastende fingre, hurtige refleksioner
lysende computerskærme-sind
udmattende på alle leder og kanter. alt er godt og varmt
uappelerende, fragementeret; apatisk
for en gangs skyld kaster jeg problemerne over skulderen
(samler dem nok op i morgen. måske)
samtale udenfor i flere timer; stillestående - følelsesløshed i fingre og tæer
at blive opvarmet, opløst
sammensmeltning
Nov 14, 2015
Nov 14, 2015 at 3:45 PM UTC