"jalousi" poems - Hello Poetry

Du brugte så lang tid på at kalde mig jaloux At du glemte betydningen bag det Du glemte, hvad det betød at være jaloux For jeg var aldrig jaloux på din flirting Men nu, nu er jeg jaloux Jeg er jaloux på din nye kærlighed Så, hvordan kunne du kalde mig jaloux? Giv mig dit hjerte, forlad mig aldrig, og undgå jalousi Undgå mit hjertes begær for dig Begæret, der først udvikler sig til jalousi Når du langt om længe giver op, og forlader mig

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 5:01 AM UTC

mariathorsoebay

Jaloux

Du brugte så lang tid på at kalde mig jaloux At du glemte betydningen bag det Du glemte, hvad det betød at være jaloux For jeg var aldrig jaloux på din flirting Men nu, nu er jeg jaloux Jeg er jaloux på din nye kærlighed Så, hvordan kunne du kalde mig jaloux? Giv mig dit hjerte, forlad mig aldrig, og undgå jalousi Undgå mit hjertes begær for dig Begæret, der først udvikler sig til jalousi Når du langt om længe giver op, og forlader mig

11

Endnu en aften hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper. Jeg tror ikke på tårer. Nuancer af glæde tegnes i dine øjne. Sideeffekter af jalousi og smerte. Du siger, at månen dør og dine stemme splintres - som var det os. Alle vores løgne og billig ***** under beskidte, isblå negle. Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl. Jeg kysser din nøgne hals til live. Vores vener lyser natten op. Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede. De siger, at blå øjne er farlige, og jeg lovede ikke at blive afhængig. men det er anderledes nu. Her står vi så. Med kindben lavet af begær som var det ****** Men verden har sit greb om os. Der er ingen EXIT ZER0. Vi er tvunget til at blive stående. I koma. Under trætoppene i oktober-regn. Det er vores eskapisme. Vi har intet andet. Når vi går hjem, kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme. Tankespind af brandsår og stjerneregn. til vi ses igen.

0

Dec 20, 2014

Dec 20, 2014 at 4:04 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Sårbart

Endnu en aften hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper. Jeg tror ikke på tårer. Nuancer af glæde tegnes i dine øjne. Sideeffekter af jalousi og smerte. Du siger, at månen dør og dine stemme splintres - som var det os. Alle vores løgne og billig ***** under beskidte, isblå negle. Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl. Jeg kysser din nøgne hals til live. Vores vener lyser natten op. Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede. De siger, at blå øjne er farlige, og jeg lovede ikke at blive afhængig. men det er anderledes nu. Her står vi så. Med kindben lavet af begær som var det ****** Men verden har sit greb om os. Der er ingen EXIT ZER0. Vi er tvunget til at blive stående. I koma. Under trætoppene i oktober-regn. Det er vores eskapisme. Vi har intet andet. Når vi går hjem, kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme. Tankespind af brandsår og stjerneregn. til vi ses igen.

29

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

0

Apr 24, 2015

Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC

Emmamarie

Av

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

10

Jeg er farveblind Men holder for rødt Mens du får fartbøder For grønt Og ensomheden ikke skænker noget i dit ellers tomme glas Den skænker og overfylder Mit i forvejen fyldte glas Hvori min nedtrykte jalousi befinder sig Den overfalder mig Og jeg snubler i ord Som kun tænkes i tanker Et virvar Et kaos Et uendelig langt forspring Som jeg Aldrig Ville kunne indhente En undskyldning For en manglende egenskab Som jeg kun ejer svagt Som du kun ejer kraftigt Jeg ved det

0

Jun 25, 2015

Jun 25, 2015 at 10:16 AM UTC

kajk

Farveblind

Jeg er farveblind Men holder for rødt Mens du får fartbøder For grønt Og ensomheden ikke skænker noget i dit ellers tomme glas Den skænker og overfylder Mit i forvejen fyldte glas Hvori min nedtrykte jalousi befinder sig Den overfalder mig Og jeg snubler i ord Som kun tænkes i tanker Et virvar Et kaos Et uendelig langt forspring Som jeg Aldrig Ville kunne indhente En undskyldning For en manglende egenskab Som jeg kun ejer svagt Som du kun ejer kraftigt Jeg ved det

22