"ingenting" poems - Hello Poetry

"ingenting" poems

Monotone stemmer og opgave ark i tusinde eksemplarer hjemsøger mine drømme om ingenting. Det hele smelter sammen som metaller i ild og det er der jeg ser dig. Du hiver metalmassen ud af ilden og kaster den ned på gulvet hvor det ligger som en stor rødglødende pøl midt i det hele. Du tænker ikke over at jeg svøber metaller i en skabelon af mit hjerte.

0

Nov 6, 2014

Nov 6, 2014 at 1:13 PM UTC

Monotone stemmer og opgave ark i tusinde eksemplarer hjemsøger mine drømme om ingenting. Det hele smelter sammen som metaller i ild og det er der jeg ser dig. Du hiver metalmassen ud af ilden og kaster den ned på gulvet hvor det ligger som en stor rødglødende pøl midt i det hele. Du tænker ikke over at jeg svøber metaller i en skabelon af mit hjerte.

Continue reading...

kvinde-erfaring sæbebobler og rygter og rygning og rytmer og lyserød høje hæle og eksperimenter og sleep-overs ensomhed og social sikkerhed bikuber og hierarkier de hårde piger spejlets refleksion medfødt afmagt internaliseret skam, indvendigt skrig skamfulde læber, skræmte berørt - beskidt et net af vildskab fanger dig bag læbestiften, sprækker i foundationen viser infernoet neden under evigt brændende glødende kerne, rank ryg ************ selvcensur, påpasselighed indskrænket *** krydsede ben fylder næsten ingenting uskyldigheden på afveje alle de selvsikre drenge puster sig op og larmer, reelt/figurativt potentielt mirakuløst kernefamiliens selvfølgelighed skønhed og mistillid jeg er meget mere end mit køn jeg er 100% mit køn det er intet skamfuldt over det kvindelige

0

Jan 27, 2016

Jan 27, 2016 at 9:07 AM UTC

en-anonym-skikkelse

kvinde-erfaring sæbebobler og rygter og rygning og rytmer og lyserød høje hæle og eksperimenter og sleep-overs ensomhed og social sikkerhed bikuber og hierarkier de hårde piger spejlets refleksion medfødt afmagt internaliseret skam, indvendigt skrig skamfulde læber, skræmte berørt - beskidt et net af vildskab fanger dig bag læbestiften, sprækker i foundationen viser infernoet neden under evigt brændende glødende kerne, rank ryg ************ selvcensur, påpasselighed indskrænket *** krydsede ben fylder næsten ingenting uskyldigheden på afveje alle de selvsikre drenge puster sig op og larmer, reelt/figurativt potentielt mirakuløst kernefamiliens selvfølgelighed skønhed og mistillid jeg er meget mere end mit køn jeg er 100% mit køn det er intet skamfuldt over det kvindelige

Continue reading...

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

0

Feb 6, 2016

Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC

Dengang vi ejede hele verden

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

Continue reading...

Vårvind, kom in Kylan har tröttat mig och allt står still Vårvind, när jag var din betydde kylan ingenting Så starkt, hjärtat mitt var Vårvind, vart blir minnen av? Kylan är ännu kvar Vårvind viner stillsamt in Kylan besitter mitt skinn Så starkt, hjärtat mitt en gång var

0

May 6, 2015

May 6, 2015 at 5:36 PM UTC

Bara så jag inte glömmer

Vårvind, kom in Kylan har tröttat mig och allt står still Vårvind, när jag var din betydde kylan ingenting Så starkt, hjärtat mitt var Vårvind, vart blir minnen av? Kylan är ännu kvar Vårvind viner stillsamt in Kylan besitter mitt skinn Så starkt, hjärtat mitt en gång var

Continue reading...

Læs mine tanker, stands dem, riv dem ud så jeg kan se, hvad jeg føler. Klippe små huller, mønstre der forvandler dem til ferskenblide kærtegn. Sneen falder hysterisk fra himlen og lander ufrivilligt i min mund. Ligegyldigheden lægger sig som tunge fjer for mit blik, og jeg er bare - Indhyllet i repetitionens storslåede pragt af forblødende sind, der overses af snefnug og placebolykke. Jeg lytter til melankoliens toner, der lægger sig sterilt i mit blod, forsøger at rense det for alt der er mig; til der intet er tilbage. Men jeg føler ingenting. Kun en brændende stikken af forfrysningerne, der har bredt sig til alle mine organer, hvor det eneste, der pligtopfyldende fungerer, er en pulserende hjerterytme, der magtesløs hvisker signaler om et synderknust indre. Men væggene er for tykke og sneen for dyb til at noget skulle kunne trænge igennem til omverdenens bedøvede trance.

0

Jan 20, 2015

Jan 20, 2015 at 6:25 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Læs mine tanker, stands dem, riv dem ud så jeg kan se, hvad jeg føler. Klippe små huller, mønstre der forvandler dem til ferskenblide kærtegn. Sneen falder hysterisk fra himlen og lander ufrivilligt i min mund. Ligegyldigheden lægger sig som tunge fjer for mit blik, og jeg er bare - Indhyllet i repetitionens storslåede pragt af forblødende sind, der overses af snefnug og placebolykke. Jeg lytter til melankoliens toner, der lægger sig sterilt i mit blod, forsøger at rense det for alt der er mig; til der intet er tilbage. Men jeg føler ingenting. Kun en brændende stikken af forfrysningerne, der har bredt sig til alle mine organer, hvor det eneste, der pligtopfyldende fungerer, er en pulserende hjerterytme, der magtesløs hvisker signaler om et synderknust indre. Men væggene er for tykke og sneen for dyb til at noget skulle kunne trænge igennem til omverdenens bedøvede trance.

Continue reading...

I de aller længste sorte, mørke nætter fyldt til randen med regn er det så rart at vandre forpjasket fordrukken over det brolagte søgende efter det absolutte ingenting i mørke kopper med den næste salige lykke i.

0

Jan 11, 2015

Jan 11, 2015 at 10:34 AM UTC

I de aller længste sorte, mørke nætter fyldt til randen med regn er det så rart at vandre forpjasket fordrukken over det brolagte søgende efter det absolutte ingenting i mørke kopper med den næste salige lykke i.

Continue reading...

Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b

0

Jun 15, 2014

Jun 15, 2014 at 1:21 PM UTC

Engel af natten

Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b

Continue reading...

Du forstår ikke, jeg føles ikke levende. Svævende mellem ingenting, men håbefuld for alting. Indre kanaler af tårer og billeder. Strømmende, flydende, men fastsiddende. Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotiskstorm. Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt. Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op. Trædende på mig, liggende nede i dybet af tanker Fæstner mig ved roden af dig. Klamrende efter dit sind. Et sommerlykkeland. Efterårsparadis. Vinter Wonderland. Forårshimmerig. Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.

0

Aug 17, 2015

Aug 17, 2015 at 4:08 PM UTC

Du forstår ikke, jeg føles ikke levende. Svævende mellem ingenting, men håbefuld for alting. Indre kanaler af tårer og billeder. Strømmende, flydende, men fastsiddende. Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotiskstorm. Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt. Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op. Trædende på mig, liggende nede i dybet af tanker Fæstner mig ved roden af dig. Klamrende efter dit sind. Et sommerlykkeland. Efterårsparadis. Vinter Wonderland. Forårshimmerig. Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.

Continue reading...

Hvidstrakte palæer af skarpe flader Skarpe som papir, som origami Hvidt og dødt fortsætter det mod horisonten Klinisk og stilfuldt spirer kuplerne spidst Spirer som larmen i vores hoveder Larmen af ingenting Larmen af hvidt

0

Dec 12, 2014

Dec 12, 2014 at 6:08 PM UTC

Hvidstrakte palæer af skarpe flader Skarpe som papir, som origami Hvidt og dødt fortsætter det mod horisonten Klinisk og stilfuldt spirer kuplerne spidst Spirer som larmen i vores hoveder Larmen af ingenting Larmen af hvidt

Continue reading...

gravlægger mine overskudsdage nu kommer vakuumet din efterklang i mine handlinger tornadoer af ingenting indeni mine hulrum nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed undskyld, undskyld, undskyld når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg kan ikke findele min hud og klistre den over de udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke gravlægge situationen din efterklang i mit liv i min identitet i min person jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle sitrer af indebrændthed og vi selvantænder

0

May 3, 2016

May 3, 2016 at 6:20 AM UTC

en-anonym-skikkelse

gravlægger mine overskudsdage nu kommer vakuumet din efterklang i mine handlinger tornadoer af ingenting indeni mine hulrum nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed undskyld, undskyld, undskyld når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg kan ikke findele min hud og klistre den over de udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke gravlægge situationen din efterklang i mit liv i min identitet i min person jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle sitrer af indebrændthed og vi selvantænder

Continue reading...

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

0

Mar 12, 2015

Mar 12, 2015 at 4:08 PM UTC

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

Continue reading...

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

0

Jul 27, 2015

Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC

marmaladescreams

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

Continue reading...

Dig Sekunder, timer, dage Har jeg brugt på dit smil På, at få sætninger til at beskrive. 1578 ord Krøllet, smidt ud, gemt væk For at få det til at hænge sammen Ingen sætninger Ingen taler Ingenting er ligesom Dig

0

Jan 20, 2015

Jan 20, 2015 at 8:23 AM UTC

Dig Sekunder, timer, dage Har jeg brugt på dit smil På, at få sætninger til at beskrive. 1578 ord Krøllet, smidt ud, gemt væk For at få det til at hænge sammen Ingen sætninger Ingen taler Ingenting er ligesom Dig

Continue reading...

.I mørket hvor hundene miaver og kattene gør der vandrer en mand, og en kvinde i slør siger intet, som kun generte tør alting har ændret ingenting, så alt er som før nattens gule øjne og dødbringende klør de/den kradser sig gennem realiteten på en søvnig chauffør Den nat beviser, at det kun er de hellige der dør. f.b

0

Jun 6, 2014

Jun 6, 2014 at 1:45 PM UTC

.I mørket hvor hundene miaver og kattene gør der vandrer en mand, og en kvinde i slør siger intet, som kun generte tør alting har ændret ingenting, så alt er som før nattens gule øjne og dødbringende klør de/den kradser sig gennem realiteten på en søvnig chauffør Den nat beviser, at det kun er de hellige der dør. f.b

Continue reading...

*Jeg ligger i sneen Og føler ingenting. Kulden rør mig ikke, For den har allerede Gnavet sig ind til mine ben... Et ensomt snefnug falder på min kind, Blidt det rammer, Men jeg mærker det ik' Hvorefter det langsomt smelter Og triller ned ad min kind Som de tåre Jeg har grædt i tusindvis... Mine fodspor i sneen Er snart dækket af hvidt Jeg tænker, At dette ville Du nok gerne have set... Dette hvide landskab, Der skinner så blidt. Og jeg smiler, Men kun et øjeblik. Før jeg erindre, At sådan blev det ik'... Frosten bider mig i næsen, Men i øjeblikket er jeg Et halv-sociopatisk væsen Og derfor Ænser jeg den ik'... For jeg ved ik' hvordan Jeg skal komme igennem dagen, Som uret snart slår an... Den sidste dag, den sidste time, Før du lægges endeligt til hvile. Men lige nu vil jeg ikke tænke, Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke, Der langsomt tynger mig ned... Jeg vil blot ligge her i sneen Før jeg går ind Og lægger de sidste roser På kisten...*

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 5:38 AM UTC

*Jeg ligger i sneen Og føler ingenting. Kulden rør mig ikke, For den har allerede Gnavet sig ind til mine ben... Et ensomt snefnug falder på min kind, Blidt det rammer, Men jeg mærker det ik' Hvorefter det langsomt smelter Og triller ned ad min kind Som de tåre Jeg har grædt i tusindvis... Mine fodspor i sneen Er snart dækket af hvidt Jeg tænker, At dette ville Du nok gerne have set... Dette hvide landskab, Der skinner så blidt. Og jeg smiler, Men kun et øjeblik. Før jeg erindre, At sådan blev det ik'... Frosten bider mig i næsen, Men i øjeblikket er jeg Et halv-sociopatisk væsen Og derfor Ænser jeg den ik'... For jeg ved ik' hvordan Jeg skal komme igennem dagen, Som uret snart slår an... Den sidste dag, den sidste time, Før du lægges endeligt til hvile. Men lige nu vil jeg ikke tænke, Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke, Der langsomt tynger mig ned... Jeg vil blot ligge her i sneen Før jeg går ind Og lægger de sidste roser På kisten...*

Continue reading...

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

Continue reading...

Jeg søger søgte søger stadig efter brikker pusler spil spiller med brikkerne til de samles jeg samler dem i et spil og jeg spiller det spiller levende spillevende og lever i de spil som jeg finder i haven for jeg har en have og haven har et træ jeg har et træ der bærer æbler somme tider sidste år bar det ingen ingenting men tingene kom kom ud af luften blev luftet luftet ud med sproget sproget sprang ud og det blomstrede pludselig og puslede raslede og voksede og skabte sproget skabte gennem mig jeg skabte mig og sproget i haven og udenfor men mest indeni så jeg nu søger forsøger at finde *** mellemrum imellem *** og ord for billeder forbilleder uden for mig

0

Jun 29, 2013

Jun 29, 2013 at 4:55 PM UTC

Skabelse i mellemrum

Jeg søger søgte søger stadig efter brikker pusler spil spiller med brikkerne til de samles jeg samler dem i et spil og jeg spiller det spiller levende spillevende og lever i de spil som jeg finder i haven for jeg har en have og haven har et træ jeg har et træ der bærer æbler somme tider sidste år bar det ingen ingenting men tingene kom kom ud af luften blev luftet luftet ud med sproget sproget sprang ud og det blomstrede pludselig og puslede raslede og voksede og skabte sproget skabte gennem mig jeg skabte mig og sproget i haven og udenfor men mest indeni så jeg nu søger forsøger at finde *** mellemrum imellem *** og ord for billeder forbilleder uden for mig

Continue reading...

mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage

0

Feb 25, 2015

Feb 25, 2015 at 5:29 PM UTC

lad os kalde det sandhed

mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage

Continue reading...

det er svært synes jeg, at bruge sin tid på at lade som om det er ligegyldigt at holde det nede, det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os men hvad så når man vil bruge det, bruge det imod dig så virker det dumt, for hvad hvis jeg aldrig rigtig var ked af det, hvor vigtigt kan det være og så går det galt, og så er det svært fordi spørgsmålet er jo, om jeg er ked af det eller om jeg leder efter opmærksomhed, opmærksomhed kun fra dig så fortsætter jeg med at gøre det svært, lade som ingenting, det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os så fortsætter jeg med at gøre det svært, og bruge det imod dig, at du er ligeglad, men hvad skulle du ellers være, når jeg virker ligeglad

0

Dec 27, 2014

Dec 27, 2014 at 1:57 PM UTC

det er svært synes jeg, at bruge sin tid på at lade som om det er ligegyldigt at holde det nede, det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os men hvad så når man vil bruge det, bruge det imod dig så virker det dumt, for hvad hvis jeg aldrig rigtig var ked af det, hvor vigtigt kan det være og så går det galt, og så er det svært fordi spørgsmålet er jo, om jeg er ked af det eller om jeg leder efter opmærksomhed, opmærksomhed kun fra dig så fortsætter jeg med at gøre det svært, lade som ingenting, det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os så fortsætter jeg med at gøre det svært, og bruge det imod dig, at du er ligeglad, men hvad skulle du ellers være, når jeg virker ligeglad

Continue reading...

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

0

Mar 27, 2015

Mar 27, 2015 at 7:32 PM UTC

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

Continue reading...

Natten fyldes med de tommeste ord, ingenting betyder noget når dine fingre ikke længere rører min hvide hud, og din mørke ånde ikke længere kærtegner min nakke og får mine læber til at gispe efter mere intet er vigtigere i natten end kærlighed og lige nu føler jeg mig tom som vinen på bordet og udbrændt som skoderne i askebæreret og smadret som mine drømme om du og jeg.

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 2:25 PM UTC

Natten fyldes med de tommeste ord, ingenting betyder noget når dine fingre ikke længere rører min hvide hud, og din mørke ånde ikke længere kærtegner min nakke og får mine læber til at gispe efter mere intet er vigtigere i natten end kærlighed og lige nu føler jeg mig tom som vinen på bordet og udbrændt som skoderne i askebæreret og smadret som mine drømme om du og jeg.

Continue reading...

Uten mørket , visste du ingenting av stjernene .

0

Mar 8, 2016

Mar 8, 2016 at 3:36 AM UTC

Uten mørket , visste du ingenting av stjernene .

Continue reading...

medium det er den størrelse din aflagte sweater har nu ligger jeg her og tænker kun på dig din delikate duft, dit fine hår, dit søde men kiksede smil, dine dybe øjne, og hænder som omfavner mig med varme men hvorfor spilde min tid sådan? for i virkeligheden ligger jeg her i ingenting, tænker over dig og om hvordan din størrelse medium, mon ville passe på mig

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 7:38 PM UTC

medium det er den størrelse din aflagte sweater har nu ligger jeg her og tænker kun på dig din delikate duft, dit fine hår, dit søde men kiksede smil, dine dybe øjne, og hænder som omfavner mig med varme men hvorfor spilde min tid sådan? for i virkeligheden ligger jeg her i ingenting, tænker over dig og om hvordan din størrelse medium, mon ville passe på mig

Continue reading...