"inderste" poems - Hello Poetry

Jeg gav dig lov til at styre min tid. Til at bestemme over mine følelser. Til at mærke mit humør. Jeg ville gå med dig over alt, gennem alt, for alt. Jeg gav dig lov til at stikke i mit hjertet. Til at styre mine tanker. Til at røre det inderste af mig. Jeg ville gøre alt med dig over alt, se alt, vise dig alt. Jeg gav dig lov til alt. Jeg ville gøre alt.

0

Oct 25, 2015

Oct 25, 2015 at 4:50 PM UTC

holkenfeldt

Jeg gav dig lov

Jeg gav dig lov til at styre min tid. Til at bestemme over mine følelser. Til at mærke mit humør. Jeg ville gå med dig over alt, gennem alt, for alt. Jeg gav dig lov til at stikke i mit hjertet. Til at styre mine tanker. Til at røre det inderste af mig. Jeg ville gøre alt med dig over alt, se alt, vise dig alt. Jeg gav dig lov til alt. Jeg ville gøre alt.

5

den måde sammensætningen af vokaler og konsonanter flød gled smuttede hen over dine læber rev fat i mig så langt inde at det næsten ikke kunne mærkes du åbnede op til dine inderste blodårer lige foran min trommehinde verbalt brutalt genialt du er en demo på mine tideligere dårlige idéer du strejfer de hengemte tankepakker jeg ellers havde pakket så fint ind i blødt papir og gemt langt, langt ned under min seng

0

Jan 25, 2014

Jan 25, 2014 at 7:12 AM UTC

emmatell

Din tyngdekraft

den måde sammensætningen af vokaler og konsonanter flød gled smuttede hen over dine læber rev fat i mig så langt inde at det næsten ikke kunne mærkes du åbnede op til dine inderste blodårer lige foran min trommehinde verbalt brutalt genialt du er en demo på mine tideligere dårlige idéer du strejfer de hengemte tankepakker jeg ellers havde pakket så fint ind i blødt papir og gemt langt, langt ned under min seng

15

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

0

Mar 27, 2015

Mar 27, 2015 at 7:32 PM UTC

tesler

00.28

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

1

selvom vinden ikke længere hvisker dit navn, og selvom jeg har kysset andre læber, der var næsten lige så kolde som dine har jeg ikke glemt hvordan din tunge foldede sig som en rutsjebane, når du sad i bagagerummet med en cigaret i din højre hånd, og hvordan du kunne kysse mig og røre mig kun med øjnene, som altid smilede til mig selv når de var slørede af tårer jeg bar altid min kærlighed for dig i min inderste blodårer fordi jeg vidste at det var det mest sårbare jeg ejede, mere sårbart end luften i mine lunger, eller det troede jeg i hvert fald for du er her ikke længere, du er langt væk og jeg kan ikke længere sende dig tanker eller ord eller smile ad vores minder, for jeg har foræret kærligheden i mine årer til en anden

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:18 PM UTC

tesler

et digt om hvad engang var

selvom vinden ikke længere hvisker dit navn, og selvom jeg har kysset andre læber, der var næsten lige så kolde som dine har jeg ikke glemt hvordan din tunge foldede sig som en rutsjebane, når du sad i bagagerummet med en cigaret i din højre hånd, og hvordan du kunne kysse mig og røre mig kun med øjnene, som altid smilede til mig selv når de var slørede af tårer jeg bar altid min kærlighed for dig i min inderste blodårer fordi jeg vidste at det var det mest sårbare jeg ejede, mere sårbart end luften i mine lunger, eller det troede jeg i hvert fald for du er her ikke længere, du er langt væk og jeg kan ikke længere sende dig tanker eller ord eller smile ad vores minder, for jeg har foræret kærligheden i mine årer til en anden

23

men tanken om at det i stedet er hende der får din varme uskyldige kys i nakken i mørke soveværelser hendes fingre flettet ind i dine hende, der fjerner dit tøj og rører dig hende, der hører dig når du så passioneret spiller blid musik hende, der hører dine inderste tanker på dovne søndagsmorgener jeg håber *** ved at *** ligner mig og jeg håber *** er klar over at det før var mig der før hørte dine historier delte din musik og arret over dine læber jeg håber *** ved at jeg var der først at det var mig der sov i dine arme holdt dine hænder kyssede dine læber samlet i timevis jeg håber du husker de magiske stunder stille nætter i stormvejr kys under fyrværkeri og i nattens mørke efter ungdommens fester bliver jeg mon hos dig bliver jeg gammel med dig i dine tanker som du vil blive i mine for du var der først

0

Mar 16, 2015

Mar 16, 2015 at 9:17 AM UTC

gymnasiepoesi

Tanker#1

men tanken om at det i stedet er hende der får din varme uskyldige kys i nakken i mørke soveværelser hendes fingre flettet ind i dine hende, der fjerner dit tøj og rører dig hende, der hører dig når du så passioneret spiller blid musik hende, der hører dine inderste tanker på dovne søndagsmorgener jeg håber *** ved at *** ligner mig og jeg håber *** er klar over at det før var mig der før hørte dine historier delte din musik og arret over dine læber jeg håber *** ved at jeg var der først at det var mig der sov i dine arme holdt dine hænder kyssede dine læber samlet i timevis jeg håber du husker de magiske stunder stille nætter i stormvejr kys under fyrværkeri og i nattens mørke efter ungdommens fester bliver jeg mon hos dig bliver jeg gammel med dig i dine tanker som du vil blive i mine for du var der først

34

Små spidse og aflange rugkerner Snorer sig ind i de små tandsprækker Prøver at passe ind Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op

0

Feb 5, 2015

Feb 5, 2015 at 8:16 AM UTC

najaquist

Det knastøre rugbrød

Små spidse og aflange rugkerner Snorer sig ind i de små tandsprækker Prøver at passe ind Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op

7

hej siger jeg mens jeg fluks prøver at smutte væk fra mine inderste tanker, der hober sig op i mit hovede, som var de myrer i en tue der var blevet stoppet til af et blad. let for alle andre, men kilotungt for mig. er du vågen? spørger jeg med en undren som kunne synes vemodig men interesseret. søvnen har fanget ham i sine arme, og jeg kan ikke få ham væk. få ham hen til mig. søvnen er et muskelbundt der har ham i et stramt knus. mmm mumler han fra det nederste af halsen, helt nede i maven. som i en koma ligge han, livløs næsten. nøgen, det eneste der dækker er et lagen der er blevet kastet henover, næsten iscenesat

0

Oct 7, 2015

Oct 7, 2015 at 3:10 AM UTC

flyvskefia

hej

hej siger jeg mens jeg fluks prøver at smutte væk fra mine inderste tanker, der hober sig op i mit hovede, som var de myrer i en tue der var blevet stoppet til af et blad. let for alle andre, men kilotungt for mig. er du vågen? spørger jeg med en undren som kunne synes vemodig men interesseret. søvnen har fanget ham i sine arme, og jeg kan ikke få ham væk. få ham hen til mig. søvnen er et muskelbundt der har ham i et stramt knus. mmm mumler han fra det nederste af halsen, helt nede i maven. som i en koma ligge han, livløs næsten. nøgen, det eneste der dækker er et lagen der er blevet kastet henover, næsten iscenesat

7

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

0

May 27, 2018

May 27, 2018 at 4:59 PM UTC

ungdomspoet

hende

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

76

hvilken stilstandsform har du? jeg er opløst i vand alle mine celler omringer mig med mine dyrebare bloddråber susende runt i invendige rør-systemer arvæv beskytter sjælen øjet, et objektiv, kiggende glemmer sit blinde punkt mine blinde vinkler et stillads af knogler opbygget af ældgammelt stjernestøv vrimlende med knoglemarvs-håndværkere, biologisk renovation centralnervesystemet dybdeborende, som kolde fingre langs rygraden hofteskålens svajende og beskyttende hånd om mine indre organer inderste organer reproduktive organer hormonelle tidevandsbølger menstruationscyklusens dans

0

Feb 26, 2016

Feb 26, 2016 at 8:31 AM UTC

en-anonym-skikkelse

kroppen

hvilken stilstandsform har du? jeg er opløst i vand alle mine celler omringer mig med mine dyrebare bloddråber susende runt i invendige rør-systemer arvæv beskytter sjælen øjet, et objektiv, kiggende glemmer sit blinde punkt mine blinde vinkler et stillads af knogler opbygget af ældgammelt stjernestøv vrimlende med knoglemarvs-håndværkere, biologisk renovation centralnervesystemet dybdeborende, som kolde fingre langs rygraden hofteskålens svajende og beskyttende hånd om mine indre organer inderste organer reproduktive organer hormonelle tidevandsbølger menstruationscyklusens dans

24