"indersiden" poems - Hello Poetry

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

0

Nov 10, 2018

Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC

lauraamstutz

Subjektiv kvindekrop

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

20

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

0

Apr 12, 2018

Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC

HazelLamb

Horn(minder).

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

12

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

Om metroen

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

72

På ydersiden er der så frygteligt Koldt På indersiden er der så frygteligt Goldt Jeg bærer præg af Smerte Jeg bærer nag i mit hjerte

0

Mar 24, 2014

Mar 24, 2014 at 5:22 PM UTC

Pladderromantikker

Nattelige indrømmelser

På ydersiden er der så frygteligt Koldt På indersiden er der så frygteligt Goldt Jeg bærer præg af Smerte Jeg bærer nag i mit hjerte

8

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

0

Dec 22, 2015

Dec 22, 2015 at 5:58 PM UTC

en-anonym-skikkelse

spejl

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

24

Mon det er faldet dig ind det ikke er mine læber du kysser blidt? Havde tanket strejfet dig at bare en enkelt berøring på hendes lår, river dybe rifter på indersiden af min hud. Jeg har bildt selv ind at oktobermørket har forvirret dig og forvekslet mig, med hende. Jeg snakker med dig hele tiden jeg vender min hverdag i dine tanker det er bare som om du ikke svarer når jeg hviskende skriger i mørket. Jeg stjæler din sjæl for den har jeg mere brug for end du. Hvorfor har du gåsehud? er det mon den dårlige samvittighed der endelig er kommet ind gennem metalhuden

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 6:57 AM UTC

frederikke-hyldgaard

Oktobermørket

Mon det er faldet dig ind det ikke er mine læber du kysser blidt? Havde tanket strejfet dig at bare en enkelt berøring på hendes lår, river dybe rifter på indersiden af min hud. Jeg har bildt selv ind at oktobermørket har forvirret dig og forvekslet mig, med hende. Jeg snakker med dig hele tiden jeg vender min hverdag i dine tanker det er bare som om du ikke svarer når jeg hviskende skriger i mørket. Jeg stjæler din sjæl for den har jeg mere brug for end du. Hvorfor har du gåsehud? er det mon den dårlige samvittighed der endelig er kommet ind gennem metalhuden

10

Oven på mit fladtliggende tøj Ligger jeg nøgen og udstrakt placeret Med armene over hovedet Som til en mere end ok koncert Hvor vi sammen tilbeder kunstneren Nu tilbeder jeg alene de parallelle brædder På indersiden af taget Bilder mig selv ind de dufter Af nyslået græs og glemte minder Forsvinder ind i mit hovede Som når jeg bebrejder mig selv Ting jeg alligevel ikke er skyld i Tager mig selv i hånden For jeg er så træt Af at se søvntilsvinede øjne Syng mig en vise og se mig danse Ind i drømmelandskaber Et hav så tungt

0

Dec 23, 2018

Dec 23, 2018 at 6:09 AM UTC

lauraamstutz

bare alene

Oven på mit fladtliggende tøj Ligger jeg nøgen og udstrakt placeret Med armene over hovedet Som til en mere end ok koncert Hvor vi sammen tilbeder kunstneren Nu tilbeder jeg alene de parallelle brædder På indersiden af taget Bilder mig selv ind de dufter Af nyslået græs og glemte minder Forsvinder ind i mit hovede Som når jeg bebrejder mig selv Ting jeg alligevel ikke er skyld i Tager mig selv i hånden For jeg er så træt Af at se søvntilsvinede øjne Syng mig en vise og se mig danse Ind i drømmelandskaber Et hav så tungt

18