Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"ilden" poems
Monotone stemmer og opgave ark i tusinde eksemplarer hjemsøger mine drømme om ingenting. Det hele smelter sammen som metaller i ild og det er der jeg ser dig. Du hiver metalmassen ud af ilden og kaster den ned på gulvet hvor det ligger som en stor rødglødende pøl midt i det hele. Du tænker ikke over at jeg svøber metaller i en skabelon af mit hjerte.
0
Nov 6, 2014
Nov 6, 2014 at 1:13 PM UTC
Metaller
Når lygterne er tændt. Når skovstien ligner en scene fra en gyserfilm. Når skummet på bølgerne er selvlysende. Når myggene er usynlige. Når tyvene lister. Når rovdyrene jager. Når ofrene sover. Når ilden knitrer. Når strengende stemmer. Når stemmerne kimer. Når fuglene vågner. Når musene flyver. Når englene synger. Når mælken skummer. Når bladene pusler. Når grenene banker på vinduerne. Når resten af verden sover.
0
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 9:55 AM UTC
Når
Vi fik jo hinanden til sidst Som dagen smeltede ind i aftenen og vi to ind i hinanden Den torsdag i (Hjerter)kongens by Du lovede mig sommeren i bytte for et løfte om at finde min vej tilbage til dig Satte mit bryst i brand og ilden er endnu ikke slukket Af askerne opstod vores begyndelse
0
Nov 7, 2016
Nov 7, 2016 at 12:03 PM UTC
Vores tilblivelsesmyte
kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord
0
Mar 21, 2016
Mar 21, 2016 at 7:55 PM UTC
cigaretter
Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende
0
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 3:10 PM UTC
Måneformørkelse
UDBRÆNDT ILDSJÆL   INGEN FLAMMER I BÅLSTEDET; BLOT GLØDER                EN ULMEN         INGEN ÅBEN ILD, MEN:                            INDRE VARME, SVITSEN EN DØDBRINGENDE KERNE                UNDER DEN GÅ, OPBRUGTE                                   SKAL      SÅ RØR MIG IKKE,                        PÅ TRODS AF MIN                                              UDSLUKTHED MEDMINDRE DET ER MED                             FORBRÆNDINGER I TANKERNE                       FOR JEG ULMER STADIG;                                     ILDEN ER IKKE                                                   BEKÆMPET                             JEG BRÆNDER                                                       OP                     LANGSOMT                                                               SÅ KOM IKKE NÆR
0
Oct 23, 2015
Oct 23, 2015 at 4:49 PM UTC
**** måneder to dage (21.4.15)