"ilden" poems
Monotone stemmer og opgave ark
i tusinde eksemplarer hjemsøger
mine drømme om ingenting.
Det hele smelter sammen
som metaller i ild
og det er der jeg ser dig.
Du hiver metalmassen ud af ilden
og kaster den ned på gulvet
hvor det ligger
som en stor rødglødende pøl
midt i det hele.
Du tænker ikke over
at jeg svøber metaller
i en skabelon
af mit hjerte.
Nov 6, 2014
Nov 6, 2014 at 1:13 PM UTC
Når lygterne er tændt. Når skovstien ligner en scene fra en gyserfilm. Når skummet på bølgerne er selvlysende. Når myggene er usynlige. Når tyvene lister. Når rovdyrene jager. Når ofrene sover. Når ilden knitrer. Når strengende stemmer. Når stemmerne kimer. Når fuglene vågner. Når musene flyver. Når englene synger. Når mælken skummer. Når bladene pusler. Når grenene banker på vinduerne. Når resten af verden sover.
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 9:55 AM UTC
Vi fik jo hinanden til sidst
Som dagen smeltede ind i aftenen
og vi to ind i hinanden
Den torsdag i (Hjerter)kongens by
Du lovede mig sommeren
i bytte for et løfte
om at finde min vej tilbage til dig
Satte mit bryst i brand og ilden er
endnu ikke slukket
Af askerne opstod vores begyndelse
Nov 7, 2016
Nov 7, 2016 at 12:03 PM UTC
kigger lidt op på himlen
hvor månen skinner blændende klart
jeg indånder koldt varm røg
inhaler og puster ud igen
gentager handlingen indtil cigaretten
er brændt ned til filteret
og jeg skoder
mens jeg i den handling indser at
cigaretten bliver en perfekt metafor
for livet
fordi livet, ligesom cigaretten
kræver at to ting bliver forenet
at sædcellen møder ægget
ligesom ilden møder cigaretten
og livet kan begynde
og langsom forsvinder livet
mens vi gentager de samme handlinger
igen og igen
ånder ind og ud
og alle brænder en dag ned til filteret
hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge
og man bliver skodet og begravet
i den kolde jord
Mar 21, 2016
Mar 21, 2016 at 7:55 PM UTC
Kan jeg?
brænde mig selv ned
med hud og neglerod
hver en sprække
af fregnede smil
og skarpe vinterknogler
havde man fingre af kul
kunne man tegne sig selv op i silhuet
en skælvene kvindes
begyndende skygge tager form
på halvmånens blege papir
under fuldmånen er jeg
en lysende diamant
indtil da
danser jeg på tåspidsen om bålet
kan jeg se mig selv
gå op i røg og damp
stolt som den enøjede konge
Skal jeg?
presses sammen til
noget du ikke genkender
når vi støder ind i hinanden i gaderne
tilfældigt, selvfølgeligt
gyderne af vores
måneskinsvandringer
hvor vi drømte om en måne der var hel
skal jeg samle månens stykker sammen
uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme
og jeg lyser gyderne op
Må jeg?
glemme at du fandtes
den dag hvor der var måneformørkelse og du
ikke dukkede op i gyden
jeg så dig gå op i røg jeg så
at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig
må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at
jeg brændte mine fingre på dit hjerte
da du sagde at du elskede mig under månen
og jeg vidste at du var aftagende
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 3:10 PM UTC
UDBRÆNDT ILDSJÆL
INGEN FLAMMER I BÅLSTEDET;
BLOT GLØDER
EN ULMEN
INGEN ÅBEN ILD, MEN:
INDRE VARME, SVITSEN
EN DØDBRINGENDE KERNE
UNDER DEN GÅ, OPBRUGTE
SKAL
SÅ RØR MIG IKKE,
PÅ TRODS AF MIN
UDSLUKTHED
MEDMINDRE DET ER MED
FORBRÆNDINGER I TANKERNE
FOR JEG ULMER STADIG;
ILDEN ER IKKE
BEKÆMPET
JEG BRÆNDER
OP
LANGSOMT
SÅ KOM IKKE NÆR
Oct 23, 2015
Oct 23, 2015 at 4:49 PM UTC