"hvilken" poems
Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.
Apr 6, 2015
Apr 6, 2015 at 10:00 PM UTC
Dit navn smager af efterår, og dine læber udstråler sommer
Din glød viser forår, mens dit hår er formet som vinter
Dine øjenvipper mod min kind er august, og dine fingerspidser er februar
Dine fregner er juni og dine øjne er klart oktober
Dine blodårer er marts, men dit hjerte er maj
Din hud er januar, og dit smil er juli og de lidt for tydelige kraveben er da helt sikkert april
Linjerne i dine hænder er september, og de sorte rander om øjnene minder mig om november
og nu forstår du vel, at jeg ikke kan svare på, hvilken af månederne der er min yndlings.
Sep 29, 2014
Sep 29, 2014 at 2:13 PM UTC
jeg har lyst til at fortælle dig hvilken idiot du er. spørge dig, hvad du havde tænkt dig. høre din forklaring, undskyldning, høre dig sige undskyld, men du ville ikke lytte ligeså selv som jeg. jeg ved ikke, hvordan det kan være at vi har så svært ved at forstå hinanden selvom vi taler det samme sprog. ingen af os taler i koder, men intet går ind. vi folder vores ører sammen med vores hænder hver gang vi åbner munden. jeg har været døv så længe nu at jeg er blevet stum. åbner ikke engang min mund for at tale til dig.
Jul 11, 2018
Jul 11, 2018 at 1:33 PM UTC
Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme?
Hvilken farve vil dine øjne være?
Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen.
Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord.
Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler.
Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt.
Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego?
Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 2:11 PM UTC
kunne i ikke mobilepaye mig
en tillykke-tyver
i stedet for at skrive
"tillykke med dagen:)"
på min væg
når vi begge ved hvilken af delene
der giver mig flest billige øl
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 5:27 PM UTC
hvordan lyder et spørgsmålstegn?
for det er lyden af mig;
dine ikke-eksisterende ord
skærer i min hud som
skarpt papir
disse dage er hårde
og mest af alt
ligner jeg dine beskidte sneaks
der ikke klarede sidste fest
jeg er en juli morgen
du er en mandag morgen
og på en skala fra 1 til 10,
er du leverpostej
og det er så meget jeg forstår dine følelser
men vi er jo bare teenagere,
beskidte sneaks og mandag morgen
uundgåelige og alligevel den bedste kombination
altså på en juli dag
dét er lyden af et spørgsmålstegn,
hvilken?
Mar 19, 2015
Mar 19, 2015 at 3:29 PM UTC
formen på et teenagehjertes begær
en streng eller
en klat eller
et levende, pulserende væsen
der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet
smagen af et uskyldigt
strejf på kinden
varmen fra en hånd
på ryggen, lænden, en længsel
lyset fra forvirrede følelser,
genskæret fra de forvirrede signaler
gadelampen, dine converse, vores stemmer
LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 4:47 PM UTC
hvilken stilstandsform har du? jeg er
opløst i vand
alle mine celler omringer mig
med mine dyrebare bloddråber
susende runt i invendige rør-systemer
arvæv beskytter sjælen
øjet, et objektiv, kiggende
glemmer sit blinde punkt
mine blinde vinkler
et stillads af knogler
opbygget af ældgammelt
stjernestøv
vrimlende med knoglemarvs-håndværkere,
biologisk renovation
centralnervesystemet
dybdeborende, som kolde
fingre langs rygraden
hofteskålens svajende og
beskyttende hånd om mine
indre organer
inderste organer
reproduktive organer
hormonelle tidevandsbølger
menstruationscyklusens dans
Feb 26, 2016
Feb 26, 2016 at 8:31 AM UTC
spiser min tunge for at være
sikker på, jeg ikke siger noget,
jeg fortryder om lidt
du sidder på sengekanten med
dit højre ben under venstre lår,
ruller endnu en cigaret
siger du ikke er afhængig af
andet end blå mandage, og
jeg ved ikke hvilken dag det er
i nat
hvis champagne havde været
tøj, ville du være nøgen
hvis cigaretskodder havde været
mad, ville vi begge to være mætte
mine ankler er ømme af
kærlighed
mine fingre svider af frygt for,
de ikke kan gøre op for alt det,
jeg sjældent lader dig høre
jeg var kun et barn, da jeg
elskede dig
havde svært ved at
holde op
igen
Jun 2, 2015
Jun 2, 2015 at 4:03 AM UTC
Og jeg blev ældre.
Præcis som blomsterne i din have, blomstrede jeg.
Og i dag skal jeg klippes.
Jeg ved det allerede.
Du er min kritiker,
min gartner,
og hvilken gartner du er.
I dag bliver jeg en anden,
i dag mine blade forsvinder,
min stilk knækker
og du vil ikke kunne kende mig længere.
Oct 24, 2014
Oct 24, 2014 at 4:12 PM UTC