Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger,  et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.

Jeg undertrykker følelsen af
at ville svømme -
styrte, dykke og falde.
Alle tre på én gang.

Følelsen af at vakle mellem
Succes og fiasko
At blive forrådt og stukket i ryggen
Langsom smerte
-
med hundrede kilometer i timen.

Ideen om at blive liggende og
aldrig være i stand til at rejse sig.
Angst og tømmermænd,
i en helvedes cocktail.

At vide med sikkerhed at
tanker kan dræbe,
hvis de råber højt nok.

   Følelsen om aldrig at kunne lykkedes.
At ikke engang præcision -
gør perfektion.
Det eneste vi stræber efter.

At vi alle er engle med stækkede vinger -
holdt nede af fysikkens love –
nye højder kan vi kun drømme om.

At giraffer umuligt findes
og at ord som forståelse
og tilgivelse
Blot er ord.
-
Men hvad? Det er jo bare tanker.

jeg faldt engang for en kvinde
ikke på den der forelskede måde
mere bare i form af en dyb fascination
i tre år agerede *** støttehjul
og så pludselig
flyttede *** ud i periferien af mit liv
fik sådan lidt en post-fascinations-depression
og brugte yderligere tre år på at forsøge
at finde hendes dobbeltgænger
det lykkedes ikke
da jeg endelig havde sluttet fred
med fraværet af hende i mit liv
dukkede *** op og sagde alle mulige smukke ting
*** er det bål man hælder hundrede liter vand på
men som alligevel
blusser op igen og brænder skoven ned
og jeg ved ikke om jeg skal lægge
mit hoved på hendes skulder, fortælle hende
at *** har reddet mit liv mindst én gang
eller bare drikke kaffe
og snakke om vejret

bløde krøller indrammer dit ansigt
flydende chokolade på min bare hud
charmerer piger landet over

elektriciteten mellem vores hænder
da du i smug lagde en cigaret i min håndflade

forførende ord fik mig til at tøve
drevet af lyst og høj i en sommerrus

da vores ansigter mødtes
der alene i teltet
glemt af verden
da hundrede tusinder mennesker forsvandt i et kort sekund
mens dine læber
skrev ord i mit indre
som jeg sent vil glemme

da jeg faldt over teltsnoren
den første aften
blandt telte, tørt græs og forventningsfulde toner
af sommermusik

da vores øjne mødtes
da tiden stod stille
et øjeblik
pupiludvidende
elektrisk
hundrede tusind mennesker samlet på få hektar
og jeg skulle falde for dig

med tårer i øjnene hiver jeg luft ned i mine ekspansive lunger, husker
husker: det er bare nu'et. det er blot en brøkdel.
og en dag vil jeg have glemt dette øjeblik, dette blink med øjnene, forbipasseret fortvivlelse og forvildelse og utilpashed
og en dag vil jeg have varme, gyldne minder lokaliseret bag øjenhulen, bag drømmene
og jeg vil have hængt hvidt vasketøj op, jeg vil have talt med en vred bille, kørt i en lyseblå bil og købt mine egne øko-appelsiner.
jeg vil have klippet mit hår mindst ti gange, foldet fingrene om en andens krop, om en andens ømheder, en andens tanker, jeg vil have haft et hundrede forskellige par sko på mine to fødder, set nye vidundere og nye lavpunkter
og det smelter sammen og alt det ubehagelige fylder mindst
men lige nu kaster ubehag lange skygger

"When the Thin Whyte Duke
And the Prince lay colde
When the fools stande talle
And the bigots bolde
The man of orange shall seize the throne
From the one they calle "The Clyntoone Crone"
Then men wille weepe and children waile
(The internete declare a "FAILE")
To no availe fore I have seene
The worlde will ende in twenty hundrede and sixteene!"