"hul" poems
Met boeke vol helde, soos ek en jy
Potgieter, Trichardt, Smuts, Kruger selfs De LaRey
Almal met die doel, om hul volk te bevry,
Die Afrikaner, uit te brei
Om hul families, van leiding te bevry
Selfs, De LaRey
‘n Lafhart, wou eers nie beklei
Later die held, wat die boere, verder wou lei
Familie man, vader seun broer en gesant
Ja, die mense was ook bang
Maar met passie,
Met drang
Met dit wat slange vang
Het hulle als aangevang
Kyk na jou vriend
Kyk na jou maat
Kyk na die, anderkant die straat
Dis jy, wat hul toekoms baat
Dis jy, wat hul vereen, ou maat
Die Afrikaners, was plesierig
Dit, kan julle glo
Nou gevul, net met gierig
En al hul misnoe
Ja, dit kan julle glo
Waar is ons eendrag
Waar is ons mag
Waar is die dae, toe ons nog lekker kon lag
Waar is ons helde, van vandag
‘n Held, in elkeen wat die taal verstaan
Elkeen, wat n weg vir Afrikaans wil baan
Elk, wat sy man wil staan
vir die taal, wat min verstaan
‘n Kultuur, wat net ons verstaan
‘n Kultuur, so ryk aan helde soos ek en jy
Helde, wat die Afrikaner wil bevry
Helde, wat nie bang is om te baklei
Helde, soos ek en jy!
Oct 23, 2010
Oct 23, 2010 at 2:36 AM UTC
Dig silwer linte dans na die maan
in wolkpluime wat na die strerre toe maan
ek is weer hartseer
weer stukkend
gebreek
daarom nog 'n siggaret toestaan
an my mense bestaan
ek beaam my met die kwale
van 'n ongebonde wereld
wat pleit om liefde en genade
wat soene soek in suikersoet
wat drome droom so swart soos roet
wat binne die lyne bly
en so ook verlossing by hul neuse in lei
want meisies is net slette
as hulle saam die verkere perd saal
of die slippie laat val
na hul vir die aborsies betaal
en seuns is net moffies
as hul sukkel om 'n rugby bal te vang
vergeet van die agsteman wat gretig
na die flank se balle verlang
vloek en laster bring God se toorn
werk an jou eie vokken balk en los my doring
dalk is jou masker meer heel
as die van my...
maar met elke krakie...
is ek darem 'n krakie meer vry
- as jy
Apr 29, 2014
Apr 29, 2014 at 8:19 PM UTC
Ek het iewers langs die pad
My onskuld verloor
, maar ek **** dis op ń special
By die bottelstoor.
Dis nou jammer ek is platsak
Sonder geld, sonder naam
Onthou my soos ek was
In ma se fotoraam.
Wie sou my kon waarsku dat
Beloftes en my maagdlikheid
So maklik soos vetkruit breek.
Of dat al daai candy cigarettes
My kon leer om ñ Marlboro
Aan te steek.
Vroeg ryp vroeg vrot,
Op dominee se eer
Verloor al jou onskuld en
En probeer maar weer
Om iewers ń Heer te kry
Wat nog omgee vir my.
Terwyl jy sukkel om jou daily bread
Op die tafel te kry.
My pelle gaan dood , word ryk
Besoek die tjoekie
Word groot ,word fake
En kry STD's en kinders
En ander goed wat hul nie soek nie.
Nou loop ek ń pad van plooie
En grys hare en taxes
Waar Yolo jou nie verder bring
Van die kussies nie...
Face it.
Ons was almal jonk
, was al almal dronk
En ń wyse man weet...
Grootword is nie vir sussies nie.
Jul 13, 2014
Jul 13, 2014 at 12:05 PM UTC
sommige mense siele some people’s souls
skyn van hul shine out of
ligame uit their bodies
anders is betrap others are trapped
vasgevang embroiled
in bitter denke in bitter thoughts
in bitter dade in bitter deeds
opgevreet consumed
deur by
angst anxiety
jalousie jealousy
gierigheid greed
onsekerheid uncertainty
opgetwis twisted up
onbewus unaware
Jun 14, 2012
Jun 14, 2012 at 8:08 AM UTC
Gister se tragedie
En tranedal
Skuil agter vandag
se hartseer verhaal
Ja gister se monumentale prag
Lê aan vervalle en ondermyn Sy gesag
Vandag se kuns
Bewys geen guns
Aan die brandebde hande
Wat swoeg om hul wins
Gister se weenlied neurie dit sag
Ontlok vermaak uit die jeug van vandag
May 5, 2014
May 5, 2014 at 5:52 PM UTC
*** praat jy met 'n nagmerrie stem
waar jou uitroeptekens soos 'n slu foks-stem
in 'n koue marmer gaap besterf?
*** druk ek my ore toe
as my hande agter my rug gebind is
met drade van sielsdiep verse?
7 biljoen stemme , maar joune rys uit:
'n metaal orkes in 'n wereld van vyandlike vriende
en godslasterlike psalm-gesange.
*** droom ek stukke van jou op
in al die gifte van 'n barmhartige maan
wat my geliefde aan die bitterbessie bosse hang?
Ek probeer verwoed om my monsters
soos silwer gekwaste honde te verdrink
, maar selfs in die beursie-tapper lawaai water
is hul swem tegniek onverbeterlik.
Vergewe my stilswye en klapperwoorde
, maar ek sukkel om my drome te deel
met klaasvakie kerels wat hulle
voetspore ongeskonde laat
en liederlike drome aandra.
Ek bevraagteken soms die vraagtekens
en die puntlose stellings wat
tenstrydig die onbeperkte moontlikhede kortknip...
Soms wonder ek...
soms droom ek...
soms hoop ek...
-maar ek skrik altyd wakker
, altyd.
May 6, 2014
May 6, 2014 at 5:35 PM UTC
Die arendgod was reeds verswelg
Agter sleepvoet trapsietjies
Wat met motreen sy voetspoor laat
Menigte kleure het deurmekaar gedreun
Om hul water afhantlikes met 'n bulderende
Brander van stemme te dra
En die skerts wat dans oor hulle skouers
Dan af traan om met hulle verwante menigte te vereenselwig
Die gedreun van stemme bereik 'n stilte vol antisipasie
Die bekoordes vind hul ligging ...
Op hul merke...
Gebore vir die oomblik...
Kneukels raak wit van koue en klou...
Iewers flits 'n meganiese weerligstraal...
En ons swem rugslag in die sproeireen
May 6, 2014
May 6, 2014 at 5:38 PM UTC
Knipoog, wink-oog
Loop verby
Hart kyk weg
Om die invloed te vermy
Raak an my hand
Vat mis, raak my siel
Raak ek verlief?
Wat het my besiel?
Knipoog , winkoog
Is dit vir my?
Nee , dis vir haar...
Jy kyk my verby!!
Lok uit suspisie
Gee my die hoop;
Hoeveel ander het
Hul siel aan jou verkoop?
Bruin oog, blink oog
Blink jy vir my?
Lees weer jou rympies
Om my hart te kry!!
Maak gou liefste
Lewe flits verby,
Lees jy jou rympies:
Vir haar...
Of vir my!?
May 6, 2014
May 6, 2014 at 5:46 PM UTC
Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset. Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.
Dec 8, 2014
Dec 8, 2014 at 5:43 PM UTC
og han lovede mig
at hvis jeg rørte ham
ville jeg blive såret
men jeg var ligeglad
fordi selvom
han var knust glas
omfavnede jeg ham
og lod hans
uperfekte skår
stikke hul
i min snehvide
uskyldige
hud
og da han forlod mig
tog han sine
sylespidse kanter med
og jeg stod tilbage
gennemhullet
blødende
og helt
helt
alene
Oct 1, 2014
Oct 1, 2014 at 12:50 PM UTC
It started with the Sumerians
well before Christ
Sumerians passed the joy plant on to Assyrians
Assyrians in turn to Egyptians
Where the Sphinx sat
in the desert
watching the way to sea decked in poppies
the symbol of sleep and death
feeding Cleopatra's ****** fantasies
Some say she died by the kiss of *****
not a snake
The power of ***** led it on
down the Silk Road to China where it went to war
***** dens spread near and far
Poppies lift poor Afghan farmers out of poverty's embrace
fields of color
fields of blood
In Flanders field remembrance was born
fields of blood red poppies
embrace the bodies of the fallen
The only thing standing between death
and remembering
the symbol of piece
a white poppy
Mar 27, 2015
Mar 27, 2015 at 9:56 PM UTC
Gister se tragedie
En tranedal
Skuil agter vandag
se hartseer verhaal
Ja gister se monumentale prag
Lê aan vervalle en ondermyn Sy gesag
Vandag se kuns
Bewys geen guns
Aan die brandebde hande
Wat swoeg om hul wins
Gister se weenlied neurie dit sag
Ontlok vermaak uit die jeug van vandag
Apr 4, 2014
Apr 4, 2014 at 2:20 PM UTC
Ek babbel , babbel
Soos ń water wat kabbel
Teen klippies in ń stroom
En oorstroom ons gesprekke
Met feite en ekke
besproei jou Met
druppels van my droom
My waarheid syfer
Deur groewe beywer
Om my insig met jou te deel
Maar deur fyn persepsie
Sien hul die infeksie
Van ń mens
Wat my hart kon steel
Apr 4, 2014
Apr 4, 2014 at 3:24 PM UTC
kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt
forbarmende forår
jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme
der er kun tre måneder tilbage
det er tåget
du er blevet til en myte
omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler
uforståelig og fantastisk og håbefuld
er du bag tæppet af tåge?
der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen
alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage
noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn
men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber
bliver til en dis, en stemning, en følelse
når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne
hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før
et spørgsmål om placering
subjektivt
aldrig helt tæt på, en visuel løgn
tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt
et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående
hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade
noget blidt, noget magisk, noget nyt;
sneen er væk - optøet
forår
Jan 25, 2016
Jan 25, 2016 at 4:28 PM UTC
Ons almal breek,bou
Snoesig toegvou
Versteek van ware
Ellende
En die ellende
Van die waarheid
Leuens maak ń knus kombers
Tot hul te veel raak
Jou storie: In bloed
Op die laken in gepers!!
Apr 15, 2014
Apr 15, 2014 at 6:24 PM UTC
En hul fornemmelse i kupeen
Hud reflekteres og blander sig med skoven gennem glasset
Forstæderne
Livløst og sort beklædt sidder hvide mennesker
Når det krymper i mig
Kommer modløshedens rutiner
Men toget kører ikke af sporet
Hamrende mod kulden
De lave rytmer hypnotiserer
Deprimerer
Jeg formørkes men smiler
For folk de kigger
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 7:35 AM UTC
får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte
indvendig blæst, hul
rusker bladende af træerne,
efterladt på gaderne
tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum
forladt, drænet for mennesker, for energi
overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer
cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås
sætter præg på dig
som en krakeleret glasrude, der kun
mangler ét prik
for at brase sammen
så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes
dit sammenbrud
din modtagelighed
skrøbelig
årstiden reflekterer dit kollaps
min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand
at gå gennem en kold og ensom gade
november kommer, dernæst de koldeste måneder
må hellere skaffe en vinterjakke
og håbe på forår
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC
Jeg fanger ord der er blevet til natsværmere
Jeg kysser vandet fordi jeg ved at det ikke vil forsvinde
Der vil altid været et hav, en flod eller en å
Jeg forstiller mig din silhuet, rindende af mine tåre
Der svømmer glasskår i dine øjne og river hul i din pupil
Men det er ikke dig der græder
Det er mig der står i en flodbølge af gråd
Nov 1, 2014
Nov 1, 2014 at 1:23 PM UTC
jeg puster tavst den giftige grå røg ud
lader den danse i den kolde luft
hvor tusinde små hvide stjerner daler ned
og lægger sig ved mine fødder
vasker jorden ren og pæn
uskyldig
jeg taber min brændende nikotinstang
ned på den urørte hvide silke dug
den brænder hul i overfladen
og afslører at
der er helt sort af asfalt inde bag ved
ikke så uskyldig alligevel
Dec 28, 2014
Dec 28, 2014 at 7:15 PM UTC
kvindegråd
skærer hul i mit hjerte
usundt miljø
af hårde kvinder
der spidser tænder
for at kunne forsvare sig selv
ingen hjælp at hente
ingen kære mor
her hvor jeg bor
men aldrig hørte hjemme
et hus bygget af glasskår
for vi er alle ødelagte
vaserne er smadrede
og min illusion om en stærk kvinde
er knækket
i takt med at jeg hørte dig græde
og så dig råbe og skrige
jeg så dig ligge besvimet på jorden
og jeg var den eneste der var der
til at passe på dig
min illusion om en stærk kvinde
blev til en virkelighed
men kvinden var ikke dig
det var mig
Mar 21, 2015
Mar 21, 2015 at 3:32 PM UTC
Drømmene om drengene
og timevis samtaler sammen om de idioter
og tusindevis af tårer af tortur over dem
og smil til festerne
og øjnene på gangene
og huller i maven
og huller i hjertet
og et hul i hjernen hos dig;
fordi du fik din dreng efter noget tid
men tog også min med
Jeg vidste jo godt
at han var et røvhul
men jeg vidste bare ikke
at du også var det.
Dec 6, 2015
Dec 6, 2015 at 6:11 PM UTC
Kød
En kød-drøm
Du er mit kød
Blodig, bankende, levende KØD
rød.
Rød som blod, rød som rød
Farve eller følelse
Du spytter blod ud på kødet
Og...
Du er min kød-drøm
Kun i fantasien tager du FAT
I alt det du glemte
dengang, løbende hvide sener
Du var der for sent, og du sagde du ville gøre DET!
Men, senere. “SKAT”
Jeg gør det sener, hårde stramme sener
Spændes fast i bæltet som seler
Skærer hul i nakken, og blodet
Sprøjter, og det gør du også...
Sprøjter med blodige, kødlige, kedelige løgne, hængt op på krogen.
Vi er drænet, tappet for RØDT BLOD.
Vi er nøgne.
NU.
Blege, hvide ansigter. Vi smiler, men vi hænger med hovedet ned af.
Vi smiler ikke.
For du har gjordt mig kød-syg.
Apr 17, 2018
Apr 17, 2018 at 8:13 AM UTC
Du flyttede ind i mit tomrum for et par år siden. Udfyldte det fint med badekar, vindeltrapper, Helle Helle noveller og små kys morgen middag og aften. Talte om alle de steder vi skulle hen. Sammen.
Så tog du en dag afsted uden mig, og jeg sad tilbage med et tomrum. Igen.
Du strippede det, så man kunne se de ridsede linoleumsgulve og nøgne vægge.
Nu er det jo ryddet igen, og det gør mig hul og mit blik tomt; de er jo vinduer indtil rummet, hvor du plejede at læse Hemingway højt for mig mens du lå omvendt i den grønne velour sofa.
Vil du please komme tilbage med dine papkasser og løgnhistorier
så du kan fylde mit tomrum ud igen ?
Jul 8, 2016
Jul 8, 2016 at 5:29 PM UTC
Som natten dog buldre i mørket.
Gadelygternes eneste funktion er at skabe kontrast mellem mørke og MØRKE.
Mere og mere mørkt bliver der, jo lysere lys der skæres igennem på fortovskanten midt inde i centrum af ingenting.
Minusgraderne flår mit hjerte ud af takt
med det formål at imødekomme en hjerteskærende blindgyde, for ikke at pointere mit tankevækkende opspind, der danner grund nok til at elske mindre.
En brustensbarriere, og en mur af sten og cement, bygges i mellem min uvirkelige virkelighed, blot et sort hul som rummer natten, stilheden, mørket og kærligheden.
Oct 9, 2017
Oct 9, 2017 at 6:47 PM UTC