"hud" poems
Ah wuz lookin oot o' mah winder and ah saw this lad
wi' a barry wee lassie gaun' up the hill.
-Wair the **** d'ye think you're gaun tae? ah yells oot.
But the daft ***** didnae answer at aww,
must've been oot o' thir ****** heids wi' E's or summat,
d'ye ken what ah'm tellin' ye,ye daft radge?
-Wair ye're ******* going? ah yells a couple mair times
and finally the gadge yells back to ays,
-Up the ******* hill tae fetch a pail o' ******* watter,
me Ma's hud her fuckin' taps turned oaf by the fuckin' Corporation,
which is a ******* pain in the erse ah had ter agree.
I realised ah knew the wee **** Jack but,
eh wuz an auld classmate of ays and eh's hung oot wi' ma brar n me,
when we wuz bairns oan the Scheme,eh?
-That's a bonny wee lassie ye've goat wi' ye, there Jack, ah yelled,
thinking ah'd nae kick her oot o' mah scratcher
withoot gi'ing her a guid ride.
Ah huvtae sey ah recognised hir as a wee ****
called Jill from the Scheme, a right tidy wee ride
in mah opinion wi' a guid little ***** on hir, as ah recall.
-Mind ye're own fuckin' business, the **** yells back at ays,
takin' the pail in yin hand and the hoor's wee hand in the other yin.
Ah can tell ye ah totally pished meself wi' laughter
when the pair o' they wide ***** fell doon,
Jack breakin' his fuckin' croon n the groond,
ah'm sure he nivver meant it tae happen,
'n eh mustae squashed his ******* bawws
as eh fell doon n aww from the wey he screamed oot,
but the wee lassie cam tumbling doon the ****** hill n aww,
heid n **** oor her fuckin' erse
'n ah could see she wasnae wearin' any ****** *******
'n her ***** was on display under her skirt.
Ah wouldnae expect anything else from a wee hoor,eh?
-Dinnae worry, ah'll com and help ye, ah called oot,
but when ah goat thir, both o them wis deid,
ah thoat o' gittin mah hole wi' the deid lassie n aww,
but you shouldnae dae that, it's no respectful tae wimmin,
'n eywis, the polis might trace me through the DNA,
those ***** are clivvir 'n aw, ye ken.
So ah contented mesel' wi' rummidging through the poakits
o' the lad's jaykit tae see if eh hud ehs payment from the Joab Centre,
but the daft **** mustae spent it aww on a boatil or two o Grants,
ah ken ah'd hae done the same mahsel'.
And there wasnae a penny in the lassie's purse,
so ah thoat ah'd jus' **** oaf doon the ******
'n ask some **** tae call the hoaspital and the ****** polis.
Eh?
Dec 16, 2014
Dec 16, 2014 at 7:34 AM UTC
why do I keep wanting what I cant have?!
my every action is being taken over by this desire
my actions are no longer my own
my thoughts, my thinking, my future
all swallowed up and devoured by the constant empty feeling in my chest
my human chest no longer filled with a heart and lungs
just-a-void
always hungry needing to be fed
but nothing can ever reach the bottom
it is an endless cilinder
the bottom of a bottle
the end of a needle
the warmth of tobacco
sure looks good
will silence the voices
like the girl said
wake-up,
wash,
get dressed,
eat,
work,
home,
eat,
wash,
sleep,
next day repeat
in between find time of music, poetry and chats
hi, hud, im gud and you, wud, jc, l2m,
endless routine stuck in endless crap
is this all there is to the 21 century
Apr 13, 2013
Apr 13, 2013 at 1:18 PM UTC
Ingen ****** med mig, en københavner
For jeg er immun over røgen fra de
Gule og blå kameler - selv når
Du presser dem ned med din tunge,
Og du fortæller mig hvor skøn du
Synes min kolde krop er.
Du euforiserer dig selv
med Hash fra Christiania.
Og lidt *** fra Vesterbro
Ingen ****** med mig, en københavner
Imens jeg dækker øjnene til, og
Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej
Når jeg bander og svovler, over idioterne i
Deres benzinslugende miljøforurenende biler
Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister
Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen
En fredag aften.
Ingen ****** med mig, en københavner
Når jeg tager et sip af min lunkne Latte
Og læser min egen halvkvalmende poesi
Om mit efterårskolde kærlighedsliv
På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro
For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end
De andre poetiske narcisister
Fra Nordjylland
Ingen ****** med mig, en københavner
For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud
Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du
Bliver grøn af misundelse
For jeg er storbyens dronning
Så kan du bare fucke hjem til
Dit provinshul.
Dec 7, 2014
Dec 7, 2014 at 3:43 PM UTC
jeg ønsker et liv fyldt med roser
lyserødt papir i skrivemaskiner, samlet i en bog
kærlighed kærlighed kærlighed
magoritter, tusindfryd, susanne med det sorte øje
fuglesang, solen - gennem blafrende blade
en rislen fra åen
kys og varm hud, afslappet og blidt
hængekøjer i solen
karbade
bål og stjerneklare nætter
sejlture og forlystelser
latterkramper og søvnig glæde
hvide, rene flader og saftige grønne planter
sæbeduft, overskud
tidlige morgener, sort the, appelsiner
fotografier og broderi og maleri
ansvar og tillid og fællesskab
viden og nysgerrighed og åbenhed
måneskin og gåture
vinyler og vin
genbrugstøj i alverdens lettere afblegede farver
dristige outfits, personlighed
blommefarvet øjenskygge, kongeblå jakker
friske lagner
støvfrit, skinnende
glæde og tilpashed
uden arbejdsmarkedets brusende angstprovokation
uden ensomheden
uden dem
Feb 2, 2016
Feb 2, 2016 at 4:01 PM UTC
når jeg går forbi
storkespringvandet
og dufter
de nybagte croissanter
deres varme sødme
der fylder luften
denne søndag morgen
kan jeg høre
mit hjerte
knuse
og lyden
er altoverdøvende
så jeg drejer
rundt om hjørnet
og lader mig selv
fare vild
i københavns
snoede gader
og husker
de morgener
jeg for vild
i dine øjne
og mine
kolde hænder
møder mine
kolde læber
berører
piller
kradser
og begynder at bløde
og dråberne
er ikke alene
de er aldrig alene
tårerne falder
løber langs min
snehvide hud
falder foran mig
og går i et
med regnens pytter
og for ikke at gå i stykker
for at føle mig hel
falder jeg
sammen med
mit blod
sammen med
mine tårer
til jorden
og drukner
i en pøl
af croissanter
sort kaffe
kolde morgener
varme lagner
og tanken om
at det hele blot
er minder
Oct 18, 2014
Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC
mere eller mindre enten eller
det er ligemeget
efter efteråret er det vinter
det er elegant sneen dækker det hele
natten er dunkel
men dér i midten af himmelen lyser en stjerne
shh shh stille
se sådan som solen skinner gennem skyerne
se hvordan strålerne slikker din hud
synes du lidenskaben i lyset er spektakulær?
solen er den største stjerne
skønt du kommer straks efter
at tænke tanker tænder intellekten
ti tusind ting at tænke i timen
tak til tænkning utak til tristhed
tag fat i din tekop
teen er tempereret
det er som at træde på tidsler
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 3:04 PM UTC
gravlægger mine overskudsdage
nu kommer vakuumet
din efterklang i mine handlinger
tornadoer af ingenting indeni mine hulrum
nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed
undskyld, undskyld, undskyld
når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som
den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t
men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg
kan ikke findele min hud og klistre den over de
udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke
gravlægge situationen
din efterklang i mit liv i min identitet i min person
jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at
alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle
sitrer af indebrændthed og
vi selvantænder
May 3, 2016
May 3, 2016 at 6:20 AM UTC
jeg ser min reflektion i dig
så jeg gemmer dig i min hud
tegner skitser på papir til mine
tårer løber om kap med regnen
intet er godt nok lige meget hvad
jeg ser dig
du er overalt som duerne på gaden
dine baskende vinger skræmmer mig
for du kommer ingen vegne uden dig selv
men du bliver aldrig dig selv blot en billig kopi.
Jan 19, 2015
Jan 19, 2015 at 3:20 PM UTC
Jeg vil så gerne kunne tro,
at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling,
tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv,
at jeg er ligeglad.
Men jeg er pisse utroværdig.
Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv.
Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden.
Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed.
Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger.
Et elastisk sind spændt til bristepunktet.
'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger.
Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv.
Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord.
Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker.
- Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.
Jan 22, 2015
Jan 22, 2015 at 1:41 PM UTC
og han lovede mig
at hvis jeg rørte ham
ville jeg blive såret
men jeg var ligeglad
fordi selvom
han var knust glas
omfavnede jeg ham
og lod hans
uperfekte skår
stikke hul
i min snehvide
uskyldige
hud
og da han forlod mig
tog han sine
sylespidse kanter med
og jeg stod tilbage
gennemhullet
blødende
og helt
helt
alene
Oct 1, 2014
Oct 1, 2014 at 12:50 PM UTC