"historien" poems - Hello Poetry

Hvis du dropper historien om, at noget er svagt, og noget andet er stærkt, så er der ikke noget, der er bedre end andet, og du kan være dig selv - ligesom du er - hver eneste gang.

0

Jun 3, 2015

Jun 3, 2015 at 2:06 PM UTC

thea-pedersen

ligesom du er

Hvis du dropper historien om, at noget er svagt, og noget andet er stærkt, så er der ikke noget, der er bedre end andet, og du kan være dig selv - ligesom du er - hver eneste gang.

9

Han bøyer hodet mot vinden Kjenner historien svinne hen bak lukkede gardiner Tenker på den kvinnen Den kvinnen Hennes blodrøde lepper Bak mørke øyne Ligger det en bunnløs frykt *** faller tungt til bakken Døden venter ei på solskinnsdager

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:53 PM UTC

jonathan-dyhre

Solskinnsdager

Han bøyer hodet mot vinden Kjenner historien svinne hen bak lukkede gardiner Tenker på den kvinnen Den kvinnen Hennes blodrøde lepper Bak mørke øyne Ligger det en bunnløs frykt *** faller tungt til bakken Døden venter ei på solskinnsdager

9

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 3:05 AM UTC

annastorm

Betragtende

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

22

Det var länge sen, vi såg varandra En dag som jag aldrig kommer glömma Vi satt på soffan hos mig, det var lugnt då Två själar i ett *** verkligen lyckliga och fria Åtminstone, jag minns att det kändes så Vi tittade på en film, vars titel jag inte kommer nämna För att det är för svårt att komma ihåg detta Så svårt att fokusera När det finns en sån tjej som sitter så nära Ett ansikte, en kropp, en sinnesstämning, idealiska Jag kunde inte sluta begrunda Jag håller på att ordna och skriva Allt som virvlar just nu i min hjärna ”Jag har tur!”, kan jag väl påstå För sen, vi gick till sovrummet och fick komma Så nära som natur kan tillåta Under en natt som blev den tredje och sista Innan du bestämde dig att flytta tillbaka Nu, känns det konstigt för att du är borta Är det ett riktigt minne eller drömde jag? Livet är som en berg- och dalbana Som man inte riktigt har kontroll på Fast, det finns en sak som du kan göra Varje dag, ta ett steg baklänges bara Utan att titta över axlarna Titta hellre upp på himlen, du kan gärna stirra Kanske ser du åter en hund som rider en sköldpadda Tänker på mig och börjar skratta Tills du är tvungen att sluta gå För det finns nån som står i vägen Nån som kanske gjort detsamma Med ögonen fast på molnen Om jag skulle vara helt ärlig, måste jag avslöja Att i hemlighet, hoppas jag det blir jag Det låter självisk förstås, det vet jag Men det är väl min dikt så jag får bestämma Resten av historien kommer jag inte berätta Det är bara att tänka sig ”Den som lever får se”.

0

Feb 18, 2020

Feb 18, 2020 at 12:36 PM UTC

GorAmb

Lov

Det var länge sen, vi såg varandra En dag som jag aldrig kommer glömma Vi satt på soffan hos mig, det var lugnt då Två själar i ett *** verkligen lyckliga och fria Åtminstone, jag minns att det kändes så Vi tittade på en film, vars titel jag inte kommer nämna För att det är för svårt att komma ihåg detta Så svårt att fokusera När det finns en sån tjej som sitter så nära Ett ansikte, en kropp, en sinnesstämning, idealiska Jag kunde inte sluta begrunda Jag håller på att ordna och skriva Allt som virvlar just nu i min hjärna ”Jag har tur!”, kan jag väl påstå För sen, vi gick till sovrummet och fick komma Så nära som natur kan tillåta Under en natt som blev den tredje och sista Innan du bestämde dig att flytta tillbaka Nu, känns det konstigt för att du är borta Är det ett riktigt minne eller drömde jag? Livet är som en berg- och dalbana Som man inte riktigt har kontroll på Fast, det finns en sak som du kan göra Varje dag, ta ett steg baklänges bara Utan att titta över axlarna Titta hellre upp på himlen, du kan gärna stirra Kanske ser du åter en hund som rider en sköldpadda Tänker på mig och börjar skratta Tills du är tvungen att sluta gå För det finns nån som står i vägen Nån som kanske gjort detsamma Med ögonen fast på molnen Om jag skulle vara helt ärlig, måste jag avslöja Att i hemlighet, hoppas jag det blir jag Det låter självisk förstås, det vet jag Men det är väl min dikt så jag får bestämma Resten av historien kommer jag inte berätta Det är bara att tänka sig ”Den som lever får se”.

39

Fable VII, Livre V. Hercule avait chassé sur le mont Pélion. Percés de traits inévitables, Frappés de coups épouvantables, Que de monstres défaits ! Un énorme lion À l'œil étincelant, à la voix menaçante, À la faim toujours renaissante, Depuis dix ans la crainte et l'horreur de ces lieux, Ou le roi, si vous l'aimez mieux, Malgré sa griffe aiguë et sa dent meurtrière, Vaincu lui-même enfin gisait sur la poussière. Du lion Néméen c'était l'affreux pendant. Expirant comme lui sur une roche aride, Il menaçait encor son vainqueur intrépide, Dont la suite de **** tremble en le regardant. Quelques vermisseaux cependant, Qui, vils rebuts de la nature, Sur quiconque a vécu s'arrogeant certains droits, Des ânes, des lions, des goujats et des rois Et des dieux mêmes, que je crois, Font également leur pâture, Quelques vermisseaux prétendaient Qu'à tort on avait fait le défunt si terrible ; À leur gré, rien de plus risible Que les bruits qui s'en répandaient. « Trois coups ont suffi pour l'abattre. « Il serait dès longtemps ce qu'il est aujourd'hui « Si, **** de trembler devant lui, « Tel qu'il a digéré l'avait osé combattre. « S'il a vaincu, s'il a régné, « Sa force était dans leur faiblesse. « - Cessez, dit Hercule indigné, « Cessez un discours qui me blesse : « Pareils à maint historien « Qui dans sa nullité dissèque aussi la gloire, « Vous réduisez l'obstacle à rien « Pour réduire à rien la victoire. « Quoi que vous en disiez, le roi de ces forêts « N'était ni faible, ni timide. « Songez que pour le vaincre il a fallu les traits, « La massue et le bras d'Alcide. »

0

502

Antoine-Vincent Arnault

Hercule, le lion et les vermisseaux

Fable VII, Livre V. Hercule avait chassé sur le mont Pélion. Percés de traits inévitables, Frappés de coups épouvantables, Que de monstres défaits ! Un énorme lion À l'œil étincelant, à la voix menaçante, À la faim toujours renaissante, Depuis dix ans la crainte et l'horreur de ces lieux, Ou le roi, si vous l'aimez mieux, Malgré sa griffe aiguë et sa dent meurtrière, Vaincu lui-même enfin gisait sur la poussière. Du lion Néméen c'était l'affreux pendant. Expirant comme lui sur une roche aride, Il menaçait encor son vainqueur intrépide, Dont la suite de **** tremble en le regardant. Quelques vermisseaux cependant, Qui, vils rebuts de la nature, Sur quiconque a vécu s'arrogeant certains droits, Des ânes, des lions, des goujats et des rois Et des dieux mêmes, que je crois, Font également leur pâture, Quelques vermisseaux prétendaient Qu'à tort on avait fait le défunt si terrible ; À leur gré, rien de plus risible Que les bruits qui s'en répandaient. « Trois coups ont suffi pour l'abattre. « Il serait dès longtemps ce qu'il est aujourd'hui « Si, **** de trembler devant lui, « Tel qu'il a digéré l'avait osé combattre. « S'il a vaincu, s'il a régné, « Sa force était dans leur faiblesse. « - Cessez, dit Hercule indigné, « Cessez un discours qui me blesse : « Pareils à maint historien « Qui dans sa nullité dissèque aussi la gloire, « Vous réduisez l'obstacle à rien « Pour réduire à rien la victoire. « Quoi que vous en disiez, le roi de ces forêts « N'était ni faible, ni timide. « Songez que pour le vaincre il a fallu les traits, « La massue et le bras d'Alcide. »

41