Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Mateuš Conrad Jun 2016
ale czysto w tej E - U - Ρ - Ω - Π - J - Η.

islam leiben historie, nicht Ottoman,
Ottoman pseudo Khan, islam leiben historie:
eins, zwei, drei und vierte maulkor'bzeugè'naussagé
(sausage marathon); they love their history
mind you ψι and τρι...  kaganiec u stóp w
krok stu odpowiedzi w jedną droge:
raz jeszcze, w las i w cienie iglą tej tętnicy wybryk chęć
na gre, by zadać zbyteczne  pytanie! na odpowiedź
oskarzyć czas z wiedzą zegara,
i tą ostateczną, wartą końca, namylsnością...
ponownie oskarzyć jako począt narodu -
tylko golasa, warte imie kroka ka ka kar Kasymir'ah!
wedle Tsara, czołem w tło wymagań na wyryte
zapomnieniem lat: oddech'u Uzbeku chafta
wspomnień wiatru i chorongiew latawcy
jak niby urojen konceptu narodu...
ja człek tylko w psiarni! i tak powiem, tak,
wiara, panem na zbyt wiele pamięci Janosika
i Radio Maria;
o tyle czerpie zgon, ponownie, ponownie,
by ocalić, niby swiętego, i pogrzebać swój naród...
ale wstyd! wstyd! by ocalić jednego niby
swiętego, lecz nadać obszar rodem Polak'a
ponad Polske i w ramach Irlandie; jaki to wstyd
nawet ten mnie wart, co nie nada snu!
co za wstyd - nie warto umierać wiele razy,
kiedy ten ostatecny oznacza raz jeszcze -
                      *quo vadis, qua lectio?
-
ten raz jeszcze, i ten ostatni, o tyle wiele poradni
przed wieloma nocami snu.
The Holy Bible, th'historie of man,
And God and man, and God as man on earth;
The true account of how the world began;
The treasure mapp that leades to love and mirth;
The looking glasse wherein is seene the faire
Image of God, and all man's ugly sinnes;
The written word of God for ev'ry heir
Of saving grace who runnes the race and winnes;
The booke of lyfe writ in my Saviour's bloud,
Dictated in the Spirit's whisper'd breath;
The foil for ev'ry curse; the cure for death;
The greatest booke about the greatest good;
The pasture for the sheepe; the sheepefold ****;
Manna from heav'n; the ladder up to God.
KajK Jun 2015
Hvorfor lader du mig hænge
Når du ved jeg afhænger af dig

Jeg lyser
Men aflyser
Så snart du er tæt

Vi danser på solen
Jeg bliver kun forbrændt
Mens du
Bliver gylden
I et ikke-eksisterende to-mands moment

Du iscenesætter en historie
Som så *** er fortalt
Men som dog
Fortælles forskelligt

En historie som burde være kompromiser og engelsang
Men som blot
Er en giftig afhængighed

Jeg bygger op
Mens du river ned
Jeg tæller hvert sekund

Du fortsætter
Jeg fortsætter
Hvorfor er vi ikke ærlige
Det er dét
Igen af os ved

En erklæring
Holder jeg inde
Mens jeg tror
På en kommende løsning

Men jeg ved
Og du ved
Der ingen er
I giftig afhængighed
Be My Metaphor Apr 2014
*** var ødelagt. Revet op indenfra.
Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid.
Hvordan han bevægedede hendes følelser.
Hvordan han hviskede til hende.
Hvordan han rørte hende.

*** talte altid om det. *** talte altid om ham.
*** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld.
Det gjorde ondt.
Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op.

Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det.  
Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap.
Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig...
Jeg har selv været der.

Jeg kender den forsættende smerte.
*** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder.
Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre.
For at *** kan få et liv.

Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden.
*** skal føle min kærlighed.
Men hvad er kærlighed uden tillid?
    
                                                              *SK
Ustyrlig mis
Nej, du må ikke tis
På vores åh så værdifulde krybe

Tolk nu mis-
Tolk din historie,
Som du nu har fyldt med tis.

Åh mis
Så forunderlig,
Så nysgerrig du er.
Men kan du ikke se,
At dine unger tisser på din krybe.

Tænk nu mis,
Tænk.
At din krybe er sat til sænk,
Vis du ikke beslutter dig for at tænk'

For hunden vil snart gø
Og så må du dø.
llcb Jun 2015
Du ser i mine blå øjne og fortæller mig at jeg er typen.
Typen som folk forelsker sig i i juni måned for at aldrig se igen til august. Typen som fortæller en historie der efterlader folk med åbne munde og vandede øjne. Og som danser på vejen fordi at *** stoler på at bilerne stopper for hendes skyld. Typen som taler så tæt på en at man næsten burde kysse, men det er bare for at se ens øjenfarve i mørket. Typen som giver ærlige komplimenter om ens ansigt ud ad det blå og ikke forventer gengæld. Typen som man tænker over bagefter, men aldrig nok til at komme tilbage til. Typen som man kun kysser en gang.

Jeg lever og ånder for at forelske folk

Og hvor er det dog trist at være et tidsfordriv på et eller andet punkt.
leve en løgn
klæde sig med en holdning som han-påfugle der pryder sig og
vil imponere hunnerne, de grå-brune væsner
og konstruerede virkeligheder er holdt sammen af så få strenge af virkelighed at de kollapser så hurtigt. springene fra én fortælling til den næste sker indenfor et par sekunder
inden kollision mellem virkelighed og det pure opspind sker, som
den brusende dans mellem skyggespillet og det implicitte
hvis man ikke observerer rives man med og glemmer ruinen af en fortælling der ligger bag ved den nye, tryllebindende historie, skjult
en ukendt dans, en ufortalt kollision
llcb Jul 2016
Minigranater af sølv;
boblevand af guld;
øjne med diamanter;
Et land for sig selv
med landskaber af blå trekanter
og hvide firkanter
og fulde mennesker.
Venner på bakken
Kærester blandt musikken
Fjender ved toiletterne
Fordampet carbamid,
knust benzoylmethylecgonin
og lunken ethanol.
N/L/K/P/East osv.

Årh Roskilda du er så fin og jeg er forelsket i dig,
selvom du ****** på mig og jeg kun ser dig en gang om året.
Det er en kort kærlighedsnovelle,
men er du vanvittig det er en historie
mine børnebørn
vil få fortalt.
Rimen har lagt sig
Fjorden er gemt
I smug ryger jeg
Hellige substanser
?Du bryder mit tabu?
èn chance for at leve
Mine hemmeligheder strømmer
Ud på hver en læbe
Efter at røbe hendes sorg
Fordærvede jeg mig selv
Djævlen lod jeg tage over
Mit sind
Og min sjæl
Nu itu  
Er de begge
Men hellige substanser
Ryger jeg i smug
For de nu
Kan fortælle min historie videre
Til enhver der tør lytte
Til de hellige substanser
Jeg ryger i smug
Victoria Wilhelm Aug 2019
din historie rodfæster en sandhed i mig
om cigarrøg og fremmede mennesker
deres magt over kønnet og min krop

i forestillingen;
jeg mister arme
jeg ser mit kød hvordan det forsvinder
               (det nemme er at falde fra)

indersiden af låret  
mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk

mine læber; deres måde at skille på

nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud

i alle disse berøringer
disse berøringer
i én smeltet masse af hud og hår



I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt)


i minderne;
kun krop
kun krop
kun krop



der vokser et svigt i mig

i mine øjenvipper
når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag

diffunderer
fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem

vores relation er ikke andet end tag på hud
og afstumpede nik gennem bevoksede ***  



I metroen;
altid metroen et ikke *** vi kører imod

et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet.

og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme;

attention à la marche en descendant du train

og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter
på højtalermagt
end på alle de mennesker, jeg kender.



I metroen;

jeg er så træt af at være træt af hans opførsel

catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-***
det må det gøre !

den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften,
og alle er usikre

må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind?

attention à ton corps et ta voix

du ved aldrig hvilket ansigt han bærer



det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig.
en forventning om
at blive catcallet
at mærke fremmede mænds hænder på min krop
at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i
at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen



jeg ved godt
at ikke alt er mit eget valg



og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang

og jeg skammer mig over skammen

den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger



du ventede engang på boulevard Saint-Denis
og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans

én hel nat

og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham

han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris

VI EJER IKKE HINANDEN

OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV

NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR

og ånder lettet op
        bag en låst dør
Amanda Bordrup Jul 2015
Er vi en historie
som folk ville skrive
bøger om? Spurgte jeg.
Du svarede med et grin
og sagde
At skønheden
i det spørgsmål var
at jeg sikkert allerede
havde skrevet svaret ned

— The End —