Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"himmelen" poems
mere eller mindre enten eller det er ligemeget efter efteråret er det vinter det er elegant sneen dækker det hele natten er dunkel men dér i midten af himmelen lyser en stjerne shh shh stille se sådan som solen skinner gennem skyerne se hvordan strålerne slikker din hud synes du lidenskaben i lyset er spektakulær? solen er den største stjerne skønt du kommer straks efter at tænke tanker tænder intellekten ti tusind ting at tænke i timen tak til tænkning utak til tristhed tag fat i din tekop teen er tempereret det er som at træde på tidsler
0
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 3:04 PM UTC
e s t
*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.
0
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 3:27 PM UTC
Emma
Jeg kan høre det milde havskummet, Det berører bakken så nær hjemmet sitt. Skjønnhet vevd i sitt rustne gylne hår, Jeg har ikke kjent henne lenge, men *** lar meg gå på lufta. Det er noe *** har, en slags nåde, Det skinner som en gemstone gjennom ansiktet hennes. Hennes øyne kan være gjennomsnittlig på noen andre, Men i hennes ser jeg himmelen, et hjerte smelter meg. *** har barnslig lurer og jeg elsker det så, Og *** gir av det mest lunefullt lys. Selv når vi står på den kalde betongen, Jeg kan se blomster spring opp rundt føttene hennes. Jeg tror jeg elsker henne, ja, det gjør jeg! Nei jeg gjør det ikke, det kan ikke være sant. -Det tynne barnet bak deg.
0
May 11, 2017
May 11, 2017 at 6:40 PM UTC
For Jenta Som Sitter Foran Meg
Kulden mod mine fødder Håbet i mit hjerte Vinden mod min kind Min krop fuld af smerte Tusinde lys På himmelen at skue Tag mig nu med Vær min frelser due
0
Dec 9, 2016
Dec 9, 2016 at 5:46 AM UTC
Den lille piges håb
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
0
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC
skyer
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
Continue reading...
47
de bedste aftner er dem hvor stjernestøvet falder fra himmelen hvor jeg lader mig forhekse af smukke drenge stemmer der charmerer mig og lader deres hænder føle mine kvindelige former under diskokugler og kulørte lamper danser unge piger rundt på høje stylter iført stramme kjoler i 50 nuancer af sort og har hængt sig selv op i det lækreste frækkeste sorte blonde lingiere i håbet om at de i aften finder en mand der vil elske dem for en nat og give dem en smule af den kærlighed de fortjener jeg er en af de piger og mine aftner er altid bedst når stjernestøvet falder fra himlen og jeg lader mig forhekse af dine smukke ord når du læser knækket poesi op for en knækket pige og maler mine kinder lyserøde de aftner hvor vi glimtre og glitre det er de bedste aftner
0
Mar 16, 2015
Mar 16, 2015 at 5:14 PM UTC
stjernestøv
Mandag morgen kl 7:48= bussen er tung, langsom, lugtende og proppet godt man ikke er en bus tænker jeg jeg kan ikke se himmelen fra bar dug der driver eller er det damp fra folks ensomme hjerner jeg får en tung skoletaske i ansigtet inspirerende tænker jeg sarkastisk
0
Oct 21, 2014
Oct 21, 2014 at 11:59 AM UTC
I en bus
Der er simpelthen bare ikke nok; Ikke nok penge på min konto Ikke nok mad og vand til mus og mænd Ikke nok mennesker som siger hav en god dag Ikke nok øjeblikke hvor jeg er tilfreds Ikke nok aftener på en weekend Ikke nok timer i døgnet Ikke nok sommer om året Ikke nok tydelige stjerner på himmelen Ikke nok cigaretter i en cigarretpakke, og ikke nok tyggegummier i en tyggegummipakke. Jeg kan virkelig få nok af alle de ting, der ikke er nok af.
0
Mar 22, 2015
Mar 22, 2015 at 1:08 PM UTC
Nok
ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner
0
Jan 11, 2016
Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC
ideelt set
Pennens krigere Vi som faller ved sverdet Men som aldri dør Våre ansikter blir glemt Men ei de ord vi skriver Vi er udødelige Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi som kan tape vår frihet Men som aldri blir dratt bort Våre ord lyster til opprør Men vi tyr ei til vold Vi er uovervinnelige Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi som flyr som fugler Men som er fanget i bur Våre drømmer er om himmelen Men de blir lært i lenker Vi er fanger i vår egen kropp Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi er små og store Men det er ikke stort Våre ord kan skrives for en Men gjentas på tusen lepper Vi er uforutsigbare Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi er brødre og søstre Men ei av samme blod Våre forskjeller er store Men vi står alle sammen Vi er forente Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi som søker svar Men som våger å leve Våre ord kan vekke lyset Men bare i vises hånd Vi er tankens venn Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi er helgener for de vise Men slanger for de tankeløse Våre ord kan gi sannhet Men bare for de som ser Vi er de som åpner øyne Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi er forsvarere av våre verdier Men det er ikke alltid bra Våre ord kan spre hat Men bare om kjærlighet blir glemt Vi er gode og onde Vi er alle pennens krigere
0
Sep 29, 2017
Sep 29, 2017 at 7:48 AM UTC
Pennens krigere
og så lever vi ufornægteligt videre i vores bizarre eksistenser uden retning i en fremmed bil på en ukendt vej med 93 km/h motorvejs-lampelys under himmelen, under skæbnen skabelse, mørkegrøn, eventyr, sump, nysgerrighed, oprigtighed, damp, fornyelse
0
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 4:04 PM UTC
unavngiveligt
jeg stjal en villavejssukkulent himmelen var violet mit hoved var fyldt med ideer om idylliske villavejsliv med grinende børn og lykkelige, rolige eksistenser med forglem-mig-ej i forhaven og en græsslåmaskine et sted langt væk himmelen var violet og et sted grillede en familie idylliske villavejsliv med solskinsritualer og grinende børn jeg stjal et stykke med hjem jeg stjal en villavejssukkulent
0
May 5, 2016
May 5, 2016 at 3:29 PM UTC
villavej