Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Timothy Oct 2012
From the 16th century Anabaptist Ausbund
Hymn 11 by Jörg Wagner, burnt 1527

German

Wer Christo jetzt will folgen nach,
Muß achten nichte der Welt Schmach,
Das Creutz er auch muß tragen,
Kein ander Weg in Himmel geht,
Hört ich von Jugend sagen.

Also thät Jörg der Wagner auch,
Gen Himmel fuhr er in dem Rauch,
Durchs Creutz ward er bewähret,
Gleich wie man thut dem klaren Gold,
Von Herzen ers begehret.

Der Falkenthurm ward ihm zu Theil,
Es galt ihm seiner Seelen Heyl,
Er acht kein's Menschen Trauren,
Er acht auch nicht sein kleine Kind,
Noch seiner Ehlichen Frauren.

Wiewohl sie ihm nicht war'n nunmehr,
Und er gern bey ihn's blieben wär,
Hat Liebe und Leids gelitten,
Kein Arbeit an seim Leib gespart,
Nach frommer Ehleut Sitten.

Gleichwohl er sie verlassen muß,
Es war ihm kein geringe Buß,
Daß er von ihn'n mußt scheiden.
Klein Fürst mit seinem Fürstenthum,
Hätts ihm mögen erleiden.

Zween Baarfüß—Möch in grauem Kleid
Jörg Wagner trösten in seim Leid,
Sie wollten ihn bekerhren,
Er wiess  sie in ihr Klösterlein,
Ihr Red wollt er nicht hören.

Der Henker führt ihn an ein'm Strick,
Im Rathaus las man ihm vier Stück,
Darauf stund ihm sein Leben:
Eh er eins widerrufen wollt,
In Tod thät er sich geben.

Der erst Artikel war nicht leicht,
Trauff an die mündlich Ohrenbeicht,
Kein Pfaff mocht ihm verzeihen,
Dieweil er wider Gott gethan,
Der ihm allein konnt freyen.

Der Tauff ist recht wie Christus lehrt,
Wenn die Ordnung nicht wird verkehrt,
Bedeut sein bitter Sterben,
Ist ein Abwäschung unser Sünd,
Dadurch wir Gnad erwerben.

Vons Herren Christi Sacrament,
Jörg Wagner ihn'n auch frey bekennt,
Ich halt es vor ein Zeichen,
Vor Christi hingegebnen Leib,
Redt er ohn alles Schmeichlen.

Zum vierten wollt nicht Glauben thun,
Daß sich Gott sollte zwingen lohn,
Auf Erd herab zu kommen,
Bis er werd halten sein Gericht,
Den Böse mit den Frommen.

Etlich Christliche Brüder war'n,
Redten Jörg Wagner in sein' Ohr'n,
Weil er noch war beym Leben,
Im Feur sterb als ein frommer Christ,
Wollst uns ein Zeichen geben.

Er sprach: Das will ich gerne thun,
Christum den wahren Gottes Sohn
Will ich mit'm Mund bekennen,
So lang als mein Vermögen ist,
Will ich ihn Jesum nennen.

Zween Heker stunden bey der Seit,
Den Ring um ihn sie machten weit,
Jörg Wagner sprach den Glauben.
Zugegen stund ein große Schaar
Von Männern und von Frauen.

Jörg Wagner sh ohn Furcht um sich,
Sein Mund zu keiner Zeit verblich,
Er redt daß manchen wundert.
Geschah im sieben un zwanzigsten Jahr,
Ein tausend und fünf hundert.

Im Hornung in demselben Jahr,
Am achten Tag ganz offenbar,
Hing man ihm an sein Kehle
Ein sack mit Pulver nicht fast klein,
Benahm ihm da sein Seele.

Man flocht ihm auf ein Leiter  hart,
Das Holz und Stroh anzünndet ward,
Jetz ward das Lachen teuer.
Jesus, Jesus, zum vierten mahl,
Rief er laut aus dem Feuer.

Elias thut die Wahrheit sagen,
Daß er in ein'm feurigen Wagen
Fuhr in das Paradeise:
So bitten wir den Heiligen Geist,
Daß er nus unterwiese.

Englisch

Who Christ will follow now, newborn,
Dare not be moved by this world's scorn,
The cross must bear sincerely;
No other way to heaven leads,
From childhood we're taught clearly.

This did George Wagner, too, aspire,
He went to heav'n 'mid smoke and fire,
The cross his test and proving,
As gold is in a furnace tried,
His heart's desire approving.

The falcon tower became his lease,
It brought about his soul's release,
No human sorrowing swerved him,
Nor was he moved by his small child,
Nor had his wife unnerved him.

They no more his could be to aid,
Though he gladly with them had stayed,
His love and sorrow welling;
No labor spared he on his part,
As righteous partners dwelling.

Although he from them must depart,
No meanly sacrifice of heart,
That he from them be parting,
No prince with all his princely gain
Could him from this be thwarting.

Two barefoot monks in grey array,
George Wagner's sorrow's would allay,
They would be him converting;
He waved them to their cloister home,
Their speech he'd be averting.

The hangman him with rope interned,
In the town hall four counts he learned,
Upon which hinged his living;
Before he one truth would deny,
His life would he be giving.

The article which first would weigh,
With the confession it did lay,
No priest could be forgiving,
For against God would he have sinned,
Who'd only be grace giving.

Baptism is right as Christ has taught,
When this ord'nance is not distraught,
Portends his bitter dying,
In symbol washes us from sins,
And grace us signifying.

Of our Lord Christ's own sacrament,
George Wagner testified intent,
A symbol, it esteem I,
Of Christ's own body offered free;
No flattery spake he hereby.

Fourthly, he would not fain believe
That God should such constraint receive
And come to earth in brightness,
Until His judgment He should hold,
The wicked with the righteous.

Did several Christian brothers near
Speak then into George Wagner's ear
While still he was yet living,
(He died in fire, a Christian true),
Wilt us a sign be giving.

He said: This will I gladly do,
Christ, truly God's own Son, as due,
By mouth I'll be confessing:
As long as privilege shall be,
Jesus him be addressing.

Two hangmen stood now at his side,
The ring about him they made wide,
George Wagner spake his faith strong,
Around him a great company,
Men, women, an attent throng.

George Wagner's gaze did nothing quail,
His lips did never once grow pale,
He spake that many wondered.
T'was in the twenty seventh year,
One thousand and five hundred.

In February the same year,
The eighth day, openly and clear,
Men on a stake then hung him,
A bag of powder, rather small,
There took his soul quite from him.

Men fastened him to ladder firm
The wood and straw was made to burn,
Now was the laughter dire;
Jesus! Jesus! did he four times
Call loudly from the fire.

Elias speaks the truth entire
That he in chariot of fire
In paradise did lighten;
So pray we then, the Holy Ghost,
That He may us enlighten.

Translated by John J Overholt ©1970
Gold May 2014
Ich habe Fernweh nach dem Ort an dem du gerade bist, und Heimweh nach dem Platz in deinem Herzen.
Ich liebe den Himmel, und ich wünschte ich wäre das Firmament über dir, egal ob hinter Wolken versteckt oder mit den Gestirnen geschmückt, denn dann würde ich dich immer sehen und immer bei dir seien.
Jedoch könnte ich dich nie berühren, von da oben.
Vielleicht wäre es besser, der Boden zu seien. Du legst dich in mein warmes Gras und atmest meinen Duft ein, nach einem Regenschauer, und würdest dabei lächeln. Aber als der Boden, würdest du mich je bemerken? Und wenn ja, würdest du nicht nur auf mich herabsehen?
Das würde ich nicht überleben, wir sind alle aus Sternenstaub, und besonders in der Liebe gleich.
Aber wenn du mir diese drei Worte ins Ohr flüsterst oder sie mir ins Gesicht schreist, dann ist es eh egal. Denn dann steht alles auf dem Kopf, am Himmel ist das Wasser der Meere und ich schwimme durch Wolken. Ich gehe über Federn, und das Federkleid der Vögel besteht aus Gras.
So ist es, zumindest in meinem Kopf, jedes Mal nachdem du mein Herz mit den Schmetterlingen, die du in meinem Bauch ausgesetzt hast, erschütterst hast.
I have a desire to travel to the place where you are right now and homesickness to the place in your heart.
I love the sky, and I wish I were the firmament above you, whether hidden behind clouds or adorned with stars, because then I could always see you and be with you.
However, I could never touch you, from there above.
Maybe it would be better to be the ground. You lay down in my warm grass and breathe in my scent after rain and smile. But as the ground, would you ever recognize me? And if yes, wouldn't you just look down on me?
I wouldn't survive that, we're all made from stardust, and especially equal when in love.
But when you whisper those three words in my ear or scream them in my face, than it doesn't matter anyway. Because then, everything is upside down, the sky is made of the water of the seas and I swim through clouds. I walk over feathers and the feathering of the birds is made of grass.
This is how it is, at least in my head, everytime after you roused my heart with the butterflies you set out in my stomach.
llcb Dec 2014
Petrichor lugten af eftertænksomhed.
De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse
minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del.
Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt.
Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem.

De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale.
De lyser jo kun når alt andet sover.

Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget.

Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag.
Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen.
Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder.

Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet.

Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.
Geno Cattouse Oct 2018
The shell burst lit up the chilled night air
it crackled and boomed as men went topside and roared their fears away.Meanwhile cannon boomed and spirits rose by thousands to quietly pay homage .
to folly incarnate. He sat with arms folded as he nodded through it all high above the despicable scene.
he tired and retired  to a century of rest did he.
as we ground the face of creation to  fodder and ash.
Gott in Himmel.
abandoned the trenches and fences and rotting killing fields then turned on his heels in disgust.
he walked away from us on that day as millions would pay in blood and pain. The war to end all wars would resurface in two score.
Gott in Himmel
andenrangs poet Feb 2015
jeg husker ikke meget fra den nat

jeg husker blot
at s-toget
tog mig til et sted
mellem himmel og jord
hvor stjernerne vendte sig
og tiden stod stille

din station

der hvor alting gjorde
ondt men hvor solen
altid skinnede på februar morgner
selvom det regnede mod ruden
og håbet stod højt
med solen  

det der gemmer sig  

jeg sad på din sengekant
og kiggede på dine øjenlåg
jeg ved godt
hvor meget der foregår inde bag
de øjenlåg
en helt ny verden
som ingen ser
fordi du aldrig
holder dine øjne
åbne længe nok

følelsesløsheden

og jeg stryger din
kind og dine
skægstubbe
kradser mine fingre

du vågner og spørger
om jeg ikke
ligger mig ned til dig

hvor har du været

jeg smiler bare og svarer at
jeg har været der hvor stjernerne
vender

hvorfor er du kommet
spurgte du

fordi jeg fryser

du vidste altid
hvad jeg tænkte
og holdte mig tæt
i et milisekund
du er så smuk,
ved du godt det

dine øjne

de lyste altid en
lille smule op
og jeg kunne mærke
varmen sprede sig
til mine fingerspidser
og duften af dit
nyvaskede hår
mindede mig om
tusinde somre
jeg beundrede
dig længe

du var verdens partikler
samlet i en
hvorfor havde jeg aldrig set det før

hvorfor lukker du øjnene
hviskede jeg
det er stadig koldt

fordi det er meningsløst at tænde
for varmen
du bliver her jo alligevel kun til i morgen

svarede du

der var en verden imellem os
og dog alligevel var der ikke
mere end en centimeter og
et forgyldent spinkelt håb

... da du vendte dig om
og lukkede dine øjne igen

glastårer ramte din
pude
den pude du havde lånt
mig i et kærligt
øjeblik

der var koldt i værelset
igen

og i natten kyssede jeg dig farvel
og strøg din kind og
undrede mig for sidste gang
over hvad der sker bag dine lukkede
øjenlåg

da jeg gik ud
i februar natten var der varmt
og der vidste jeg
at det var bag dine øjenlåg det frøs

for varmen kom indefra
men altid kun når
du mistede kontrol

og når jeg tager s-toget
nu, idag
mellem himmel og jord
der hvor stjernerne vender
og tiden står stille

så undrer jeg mig


men det af dig
der svæver om mig

det får mig stadig til at fryse
fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der
skete bag dine øjenlåg

... fordi du altid lod
mig fryse

men det varmer stadig lidt
helt inde bagerst
når toget stopper
på din station

måske fordi jeg aldrig
fik lov at mærke rigtigt efter
nej. ingenting giver mening.
og det er okay.
jeg fryser og sveder på samme tid. måske har jeg feber?
Frederik B Apr 2014
Os
Sort røg og hvide læber, min livløse krop
etsmøgstomhed og hende
*** siger vi burde forsvinde
jeg siger ja
vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set
en stjernespækket himmel
cigaretter til deling
koldsved på min pande
for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst
jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større
jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt
jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten.

*f.b
Detached Aug 2018
Thy dimpled simper, ah such blissful beauty.
Every time it arrives, I fall, fall so hard again.
The imprints in thy cheeks, puts me under such incantation.

The upward curling of thine lip, holds me fast, unwavering.

The way your eyes peer, surpassing my comprehension of how such virture willingly gazes upon mine own soul.

I cannot swim.

Without remorse I jump, jump right in. Into the depths of thine heart, my personal himmel.

Frightening storms of endless love. Something I about, have only read. Its everything I've ever wanted to obtain and give.

Such heartache can I afford? To acquire such love but lose my soul? I asked myself then answered.

Of course I will pay the price! She deserves all and so much more. For this fair maiden has given unto me, reason to be.

If mine own soul is not satisfactory, I will merrily consume any and every soul her love demands.

For it, Her Love. Commands me.
Flint and flight:                                               Flinta och flyta:
Nature curls, open,                                        Naturen lockas, öppnas,
The  unwinding.                                          ­   Nystas av.

We walk, not straight lined                         Vi går, ej rakt fram
But in slow curves,                                        Men i långsamma kurvor,
Towards a met horizon.                                Mot en mötande horisont.

To breathe, not in flumes,                             Att andas, inte i rännor,
But breath invisible,                                       Men med osynlig andedräkt,
As warmth freezes winter.                            Såsom värmen fryser vintern.

All root and branch                                        Alla rötter och grenar
Strive to hold up                                             Strävar att hålla upp
A falling sky.                                                   En fallande himmel.
On the evening of April 30th Sweden celebrates Valborgsmässoafton - Walpurgis Night - the arrival of Spring.
llcb Aug 2017
Jeg havde et mararidt den aften, så du hentede mig fordi jeg var bange for at sove igen. Kl 2 den onsdag kunne man se os køre langs vandet mens du kiggede på mig med glade øjne og coldplay talte til os. Vi stoppede og sad under en paraply mens vi talte stjerner, og du talte om pigen du var sammen med i lørdags, og jeg drak øl og lagde mærke til at dine øjne kunne smile tydeligere end din mund. Du fortalte at du nok udnyttede hende og jeg lyttede bare. Kiggede lidt på dit ansigt. Det regnede egentlig ikke, men vi havde det rart under den mørkeblå paraply. Vores egen lille himmel af polyester. Jeg fortalte dig at mine fregner var min yndlings fejl og du smilte til mit ansigt uden at sige noget. Jeg tror du prøvede at tælle dem. Alle mine små fejl. I bilen kyssede du min næse og sagde at jeg skulle drømme sødt denne gang, og jeg luntede op ad trapperne imens jeg så stjerner gennem opgangsvinduerne. Himlen havde jo fregner ligesom mig.

Nu er jeg stadig bange for at sove;
Men det er nok mere fordi jeg er bange for at sommerfuglene i min mave
kommer fra mere end de øl jeg drak.
Tim Peetz Dec 2016
Wenn wallende Wolken
Wie Wattebauschen
Den Himmel berauschen,
Die Sterblichen lauschen
Dem Klang der ewig unendlichen
Freiheit.
Translation:

When swirling clouds
Befuddle the sky
Like cotton-wool *****,
Mortals hear eternal and infinite
Freedom ring.

This poem entered my head while watching the clouds one day and I wanted to share it.(:
Since the rhyme scheme and rhythm only work in German, I decided to post it in its original form.
Oscar Finn Sep 2014
I kveld gikk jeg kjører
over grønne enger
Jeg så en rød solen
og en oransje månen stige
løpet lilla himmel

et sted i byen en brann brant
og svart røyk steg høyt over

Jeg tenkte på deg ...

og jeg holdt kjører ...
Frederik B May 2014
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel.
De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange.
Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.

*f.b
Nikoline Jul 2014
smørhullets vide måler flere meter
imens vi ligger begravet i hvert vores bjerg af dyner
tildynget af puder, der slører vores syn
på tilværelsen og på hinanden
vi er blændet af ideen om hvordan det burde være
hvordan vi burde ligge
hvordan vi burde leve, elske og nyde

sengen er vores helvede
den burde være vores syvende himmel
Lucky Queue May 2013
Steh auf drache
Du kannst stark sein
Du sollst froh sein
Ich werde die Sonne scheinen für dich machen
Ich werde für dich und mich singen
Und werden wir unter den Himmel schlafen.

Stand up dragon.
You can be strong.
You should be happy.
I will make the sun shine for you.
I will sing for you and me.
And we will sleep under the heavens.
If anyone can help me write this in german better, please do! For my friend
Emma Aa Nov 2014
Og din himmel vil altid være blå
Og dit græs vil altid være grønt
Og dit hav vil altid være vådt
Men aldrig igen vil mit hjerte være sammenhængende

For min himmel vil altid være grå
Og mit græs vil altid visne
Og mit hav vil altid være isnende koldt
Og aldrig vil du kunne forstå
Hazel May 2017
Tåget himmel
Tågede tanker
Tåge hoved
Synkende anker
Flåden til søs
Gør hvad vi kan for at høst
Tager den til land, tager den til kyst
Har du lyst? Har du lyst?
Master og skuder i sigte
Gør hvad vi kan for at sigte
Rammer plet, rammer plet
Gør hvad vi kan, vi skal jo forpligte  
sejler i havn, til ukendte steder  
Slås om vor land, på ukendte steder
Tåget himmel
Tågede tanker
Tåge hoved
Jeg er dét synkende anker
-Hazel
Erstens:

Muss ich denn?
Du musst.

Soll ich denn?
Du sollst.

Willst ich denn?
Du willst.  

Zweitens:

Liebst du?
Ein Bischen.

Lebst du?
Ein Bischen.  

Schlafst du?  
Wenn es klingelt, schlafe ich -  
wenn der Himmel brennt, und die grosse Götter lacheln.  
Funken und Hörner, sozusagen.  

Ich schlafe meistens nicht.

Verwundert?
Anyone here speak German?
JoJo Nguyen Feb 2013
Anger anger plot der Erde
Furrowing crease and knotted vain
von kingdom versus Kingclan comes
Manacle laughing yoke on us
Mocking a Himmel Wutand fuss
Angering Zion mount der sits
Angering clarion das Gesetz
Father begot as forgotten
Son asks me there for a kingdom
Casting iron tinted shadow
On a Klei nation listing fear
Enter a Son past prayering
Enter a wry Serpent on wrath
Breathing away perish belief
Blessing ember after babble
Cecilie Andersen May 2015
En tom stol, forladt, ensom og itu
ligesom det kys der er blevet gemt ovre i hjørnet
et kys der aldrig vil blive samlet op igen

Du fortalte mig at det føltes som om
at livet glider igennem dine kolde hænder
men det eneste der bør glide gennem dine fingre
er mine fingre

Jeg går rundt med et kort over himlen
ikke én eneste sky at se, ingen syngende fugle
eller hurtige flyvemaskiner
Måske er dit hjerte ikke det eneste der er tomt
Men hvorfor siger man så
at der er mere mellem himmel og jord, spørger du
ungdomspoet Mar 2015
forevigt
jeg trasker stille rundt på mine stylter
som gør mig syv centimeter længere
kigger op mod himlen hvor stjernerne
aldrig har lyst så klart før
undtagen den gang da vi sad på din
altan og smilte med røde roser i munden
og røgen i vores lunger dansede
vi sad under præcis de samme stjerner
jeg betragtede himlen og tænkte
det kunne aldrig blive mere perfekt
at side under denne sorte himmel
med nogen andre end dig

bliver ved med at spole vores liv tilbage
vi er verdens største kærlighedsdrama
en roman der kunne sælge tusinde kopier
for vores læber er groet sammen og syet
med nål og tråd
og det gør ondt at sprætte op
jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud
og lade min blomsterhave tilgro igen
bange for at du altid vil være syet sammen
men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit
ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne
tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund

jeg ligger her alene på en torsdag aften
og dufter lidt af sort kaffe og grå røg
i den seng hvor du engang lå ved siden af
og fyldte min seng med kærlighed
men nu er her kun mig
tomhed på hvide lagner
min fornuft er forsvundet
jeg vil ikke gå en til dag uden dig
mit skelet visner uden dig
ikke meget for at indrømme det
men jeg har brug for dig
det er ikke en mulighed at leve uden
hvordan endte jeg her
en pige som mig bliver ikke forelsket
men da jeg så gjorde
var det forevigt
ungdomspoet Jan 2015
to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed
hvide tænder der bed i hvide lagner
varme kroppe der dansede med en illusion af lykke
sorte lunger der slugte mørke tanker
korte arme med en mørkegrå himmel malet på sig
hullede stemmer som blev syet sammen af undskyldninger
disfunktionelle hjerter der prøvede at slå
tomme skeletter og blå shilouetter
kold januar-regn der vaskede alt hvad der mindede om tåre væk
knive med smilende ansigter risede ar på rygsøjlen
spredte ben og lukkede øjne
to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed flød i synlige åre
6.4 % kærlighed blev optaget i menneskekroppe
6.4% kærlighed er væk
Overwhelmed May 2011
der
nachte Himmel
akzeptiert
mich

ich
akzeptiere
mich

für einmal
Forgiveness

the
night sky
accepts
me

I
accept
me

for once
llcb Oct 2015
Du stråler virkelig i blændende lys
og på broer over søer i københavn
og om morgenen til kaffe
og på mandage under grå himmel
og bare sådan generelt.
Din personlighed smiler til folk,
og det er nok derfor du stråler.

Du fortæller historier med dine øjne
og kysser folk med dine smil
og krammer dem med din latter.

Men alligevel kender ingen dig;
du børster tårer væk med fingrespidserne
og løber videre ud på vejen.
Du kysser drenge du ikke kan lide,
og aldrig dem du har kigget på i baren.
og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden.

Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem.
Og jeg kender dig godt nok til at vide
at du har mørkerad.
Sommerfuglens øjne på ryggen betragter mit kyniske jeg som et brændende sår
Brutalt og grusomt
Vingernes dansen om min vrist får forventningsfuldt endorfinerne fra mit indre sendt rundt så det kan mærkes helt ude i de aller yderste fingerspidser
Jeg lever
Følelsen af denne genkendelige evighed forviltres med følelsen af dennes øjne
Blanke, runde og observerende, til trods for at det intet andet er end pletter på en ellers unaturlig skønhed
Deres stirren brænder som bidende flammer, graver sig i den endeløse del af min sjæl, som bæres af ondskab og hunger
Hunger for en endnu fortabt levende, som stadig, men med tiders gang imellem sig, finder sig selv i livets uportrætterede kredsløb, hvor kynismen bearbejdes ved hjælp af lykke
Som en solopgang fylder sommerfuglens skønhed verdenens horisont og jeg lader med glæde de blide vingeslag fra sommerfuglen drage mig til et kosmos som er denne verden ukendt
Kun med sommerfuglens hjælp er det smukke tilbageblivende i en euforisk himmel af fuldendte åndedræt
S. R.
llcb Jul 2015
Du fik mig til at drikke champagne på landet og have høne i lejligheden. Du kunne få selv en blå himmel til at rødme. Og du levede livet så fint så fint lille kat, og det er måske derfor en engel forelskede sig i dig

Og de sagde at man ikke skulle kalde sig selv hel med sin elskede. At man selv var en hel. Men jeg er ingen hel nu. Ingen halv heller. Snarer ingenting. En sørgelig ting.
Min farfar til min farmor
ungdomspoet Mar 2015
nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner
det mønster min løbende mascara malede på
min hvide kinder
efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting
om mit skrøbelige væsen
men alligevel ville du ikke lukke mig ind
i dit sind lavet af glas
hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med
klar ***** og døsende rødvin
så kiggede du på mig med et blik som sagde
hvor jeg dog elsker dig
men du kunne aldrig sige det
og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid
på at rende rundt efter dig og behage dig
da du endelig kyssede en anden
og kiggede i hendes unge funklende blå øjne
istedet for mine grove safir grønne øjne
at jeg havde spildt min tid
på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele
så nu har jeg lært
at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint
og ikke kan finde mig
jeg kan ikke få dig til at elske mig
hvis du ikke gør det
og nu har jeg givet op på dig
hvis dine lange fingre en dag
skulle lange ud efter mig
så skærer jeg dem af din ubetydelige krop
lost thoughts Dec 2014
sitzt neben
für dich
ist wie
ein kleiner schluck
Ewigkeit, die Sonne,
die Sterne,
der Himmel,
nie probiert
so gut.
sitting next to
to you
is like
a sip
Eternity, the sun,
the stars,
the sky,
never tried
so good.


this is what the poem says.
nana nilsson May 2016
Nu står det klart for mig;
vi skal være nøgne sammen
På denne aften
under denne gule himmel
over denne røde vin
i dette lys, skat
Du har helt ret;
det skal jo være os
llcb Sep 2015
Kravler tilbage til ham
på tredje gang

Efterhånden gør min nakke ondt
af tusindevis
af kilo
af tanker
af ham.
Hele tiden,
konstant,
24/7,
3 om natten,
17 om dagen,
lige nu
og
om 5 minutter.

Og han frustrerer mig.
Lad mig være
eller lad mig være din
sagde jeg
den aften i bilen,
hvor en grå himmel lå
som en dyne
over os.
Lad mig tænke
sagde han
og kyssede mig,
og jeg lod ham gøre
begge dele.

Han var forelsket i mig,
han var nok bare mere forelsket
i nøgne piger.

Jeg kysser nu
mine cigaretter
i vindueskamme
på loftet
imens jeg tænker
at jeg burde have ladet vær
med at lade ham være.
Emma Marie Apr 2015
Av
Jeg kan høre grin og høje råb
Lange suk og næser som forsigtigt snøfter
De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet  trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak.
Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde ***, piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang.
Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag.
Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel.
Jeg er her, det er aften.
Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke.
Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det.
For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
Når han fortæller mig, hvor glad han var over nytår holdt med mig.
Hvor smuk han syntes, jeg var, hver gang han kom tilbage i rummet og så mig sidde, funklende og enestående, på stolen.
Når han fortæller mig, hvor heldig han følte sig, hver gang han tog min hånd og kiggede ind i mine dybgrønne øjne.
Hvor fantastisk han syntes, jeg så ud under den fyrværkerispraglede himmel klokken 00, nytårsaften.
Grøn.
Blå.
Rød.
Ungdom.
Kærlighed.
Guldregn.
og jeg nyder at række ud efter mine gravlagte intentioner med nostalgi i fingerspidserne
at lade ordene flyde ud på papiret som blod fra et sår uden at tænke uden at tvivle
og jeg smiler altid når jeg hører skridtene på den hårde cement for jeg ved at jeg tænker på dig og selv når det er en anden er det helt okay
jeg lader skikkelsen drive forbi som de hvide plastikposer mod den skyfri blå himmel i Stalford, som en levende overført betydning og forurening pakket sammen i en flyvende flugt fra den oprindelige ejer
jeg gynger i en ensom park, på en ensom legeplads, ubenyttet
og jeg nyder den lette følelse boblerne af glæde indeni mig giver, som var jeg et sugerør i et cola-fyldt glas, der bliver skubbet op af kuldioxidens insisterende fysiske love og vi sidder på en kinesisk restaurant og taler om foreneligheden mellem videnskab og billedsprog, om push-faktorer og vores lærer sidder ved siden af og smiler og dugen er lyserød og mine kinder er varme og intentionerne er glemte
AsianTapWater Jul 2019
I suppose this is it, mein Kleiner Bruder.
My time has finally come to an end.

After this war,
I will be no more.
Our countries will merge,
Just like they did
When Vater still existed.

I suppose this is it, mein Kleiner Bruder.
It is time for me to join Vater in Himmel.

Who knows, perhaps one day
You shall raise un kind
Just as awesome as me.

Heh, I doubt it.
Nobody can be
As awesome as me.
Not even after
I leave this world.

Bruder, promise me
After I die,
That you will take care of Berlin,
And carry on
My legacy.

Perhaps you will go on
To build a great empire,
Just like Vater did.

If you do,
Promise me you won’t **** another 11 million people for fun.

I suppose this is it, mein Kleiner Bruder.
My time has finally come to an end.



Lebewohl, mein Kleiner Bruder,
Ich werde dich vermissen.
Another Hetalia poem, this time about Prussia and a possible AU where he actually dies after WW2. I'm not exactly fluent in German so I may have messed up here and there. Lebewohl = Farewell, Mein Kleiner Bruder = My smaller/younger/little brother, Vater = Father (in this poem, the father is Germania), Himmel = Heaven, Un kind = A child, Ich werde dich vermissen = I will miss you.

{{ This poem is also a front page pick on AllPoetry.com }}

— The End —