Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"himlens" poems
Rigt dyreliv i en tæt bevokset provinsby. Det er et svært gennemtrængeligt terræn, så vi skærer gennem natten med vores macheter og tører blodet af i græsset. I dette tropiske klima tørster vi alle, så vi hælder de gyldne dråber ned og banker på himlens porte i håbet om et svar, på et spørgsmål vi ikke kender. I dette forskurede etablissement vender vi jungleloven på hovedet. Her er det den svageste part, der klarer sig på den stærkestes bekostning. Jungletrommerne brager. Det uformelle netværk, hvor rygter og nyheder spredes hurtigere end sygdomme blandt divaer, i junglen.
0
Nov 11, 2014
Nov 11, 2014 at 6:36 PM UTC
En jungle af beton
Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.
0
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC
Blåligt
mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre
0
Feb 28, 2015
Feb 28, 2015 at 6:31 AM UTC
ikke iblandt andre
den 29. juni 2013: se himlens skyer drømme som et tilflugtssted men jeg lever her
0
Nov 12, 2013
Nov 12, 2013 at 12:20 PM UTC
Untitled